Ældstekussens Mandeelske-liste.

  • 0

Ældstekussens Mandeelske-liste.

Category:mandeelskeliste,mænd,parforhold,problemer

Lad os først slå en ting fast. Jeg elsker ikke alle mænd. Faktisk kender jeg en hel del, som er utroligt egoistiske, hjerteløse, kolde, og ligeglade. Men nogle gange må jeg bare stille mig dybt imponeret over for visse handlingsmønstre hos det modsatte køn. Og i visse tilfælde bliver jeg decideret glad, lykkelig og fyldt med håb.

Her følger min top-10 over mandetyper, jeg elsker i ikke-prioriteret rækkefølge:

1. Mænd, der er flyttet hjemmefra! Det er dejligt at man kan vække vidunderet med lidt forkælelse uden at høre svigermomsen trisse rundt på den anden side af døren og vente på, at der er fri bane til at brøle: ”SÅ’ DER’ MADDER”.

2. Mænd, der er tro. Det er ikke noget så sexet som en mand, der ikke bare kan finde ud af at holde tismanis inden for buksen, men som rent faktisk ikke heller ikke kan forestille sig, hvorfor han skulle dele den med andre end dig.

3. Mænd, der siger, hvad de mener. Det er befriende at møde en mand, der har forstået, at netop fordi vi kvinder har en tendens til at tolke på alt, de siger, så gi’r klar besked fra starten færrest problemer i sidste ende. Faktisk kan det til tider helt udelukke problemer. Tænk engang.

4. Mænd, der kan finde ud af at have veninder, mens de har kærester. Her taler vi om mænd, der har fattet, at hvis de holder en veninde hemmelig, fordi de TROR kæresten vil blive jaloux, så VIL kæresten blive jaloux, da han netop har vist hende, at der er en grund til at være det. Mænd, der evner denne svære kunst, skal have stående applaus.

5. Mænd, der vil have sex uden samtale. Her taler vi ikke om smålumre gloser, der kan sendes ud i den svedtykke luft i soveværelset, når hr. og fru. Hakkebøf dyrker onsdagsgymnastik. Nej samtale/dialog/holdningsudveksling og andre ordsammensætninger, der er fuldstændig ude af kontekst. Lad os hylde det at være i nuet når vi elsker/dunker/knalder/kopulerer/parrer os.

6. Mænd, der forstår et nej. Mænd, der ikke tænker, hun spiller kostbar, eller tror, at hvis de bare bliver ved, så gi’r hun nok efter før eller siden. I forlængelse af den her – mænd, der ikke bliver tøsepigefornærmede, når de får et nej.

7. Mænd i hvide boxershorts. Stil på underhakkerne er et turn-on. Finder jeg hudfarvede boxers i din skuffe igen, brænder jeg dem.

8. Mænd, der gider ligge i ske efter sex. Det ER hyggeligt! Og nej, jeg flytter ikke ind og beder om at møde din mor af den grund.

9. Mænd der ikke bliver jaloux. Jeg må nemlig godt have drengevenner, fuldstændig som du må have pigevenner.

10. Mænd, der kan rumme en blog som denne og forstår selvironien og kærligheden, der ligger bag – også i vores hadelister. Mænd, der hader højtråbende kvinder partout, er omtrent lige så anstrengende, som de rødstrømper de hader for at hade dem tilbage. For fanden folkens, skab noget kærlighed. Love is all around.


Leave a Reply

Arkiver

Kategorier