Jeg har en krise med min kønsbehåring

  • 4

Jeg har en krise med min kønsbehåring

Category:Ikke kategoriseret

Således udtalte en veninde for nyligt, da vores samtale kom ind på dette emne. Det skyldtes først og fremmest, at en anden veninde havde mødt en fyr, der havde opfordret hende til at lade busken stå. Point til ham i min bog – veninden var mere skeptisk. For hun har alle dage været glatbarberet. Som i – helt nøgen. Nå, men samtalen centrerede sig altså om pubeshår eller manglen på samme. Og den første veninde var i vildrede. Hun har nemlig også altid været glatbarberet, men måtte i takt med sin fremskridende alder konstatere, at hendes kusse efterhånden udstrålede lidt for meget teenager i forhold til resten af hendes temmelig voksne fremtoning. Og det var så her, at jeg blandede mig.

For jeg har, når ret skal være ret, temmelig meget hår. Ikke ren urskov – bevares jeg trimmer jævnligt og ofte – men man er ikke i tvivl om, at jeg er en voksen kvinde. Og hurra for det da! Derfor tillader jeg mig i ny og næ (eller så godt som hele tiden) at mene noget om kønsbehåring. Faktisk har jeg ment så meget at endnu en veninde (ja, dem har jeg faktisk en hel del af) bad mig “stoppe med mit femi-pis!” Ja, den sad!

Nå, men tilbage til hårene på kussen eller mangel på samme. For forleden aften faldt jeg i snak med en mandlig bekendt. Vi talte lidt om bloggen her og om, at jeg bryggede på et indlæg om kønsbehåring. Manden udbrød med lige dele forundring og begejstring, at han under en ferie i sommer havde mødt en ubarberet kvinde – den første i hans liv. Selvom jeg selvfølgelig må være meget glad for, at han faktisk syntes, det var skønt, gjorde dig mig en smule, rettelse MEGET, bekymret, at han aldrig havde set det før. Jeg mener, manden er i midten af tyverne for satan. Det er skræmmende. Især fordi man som kvinde med frodig måtte kan risikere at løbe ind i en mand, der aldrig har set det. Som måske vil være både forskrækket, forundret, ja endda frastødt. Og når man så ligger der og er allermest nøgen og sårbar er det bare ikke følelser, der er rare at blive mødt med.

Nå men altså, rigtigt mange piger (og drenge – det vender jeg tilbage til) fjerner altså hår forneden. Det skal de i og for sig have lov til. Jeg skal ikke komme og diktere, hvilken frisure du skal have. Hverken på hovedet eller i den anden ende. Overhovedet. Og man bliver altså ikke mindre kvinde, eller mindre feminist, af at fjerne det. Det kan nogen gange lyde sådan i den offentlige debat om emnet – men det er løgn! Der findes faktisk også særdeles gode argumenter for at gøre det (dem imod kender vi: det er dyrt, besværligt, undertrykkende, dikteret af pornoindustrien – som jo bekendt er reinkarnationen af Satan selv, etc.). Men altså, argumenter for: Det øger følsomheden ved sex, når berøring (af kønslæberne forstås) ikke foregår gennem hår. Godt argument, bedre sex – det er da til at forstå. Og senest har jeg hørt fra en sundhedsplejerske, at det faktum, at teenagepiger bruger uforholdsmæssigt meget tid med et barberblad mellem benene, har løst den evige problematik med at få dem til at studerer deres underliv i et spejl. Og hurra for det da – igen noget, der sandsynligvis leder til bedre sex. Læs mere om det i Yngstens indlæg om onani.

Da jeg i en alder af 14, måske 15 (jeg var sent udviklet) begyndte at få små sorte hår på min ellers så nøgne tissekone (ja, det hedder det altså, når man er et barn og ikke har haft sex) begyndte jeg straks at fjerne dem. Det hele. Helt nøgen kylligefilet, for at bruge Sanne Søndergaards ord. Jeg gjorde det i smug, tænk hvis min mor så det. Hun ville sikkert finde det helt forkert. Ligesom da hun for første gang havde vasket min nyindkøbte g-streng. For jeg kunne jo ligesom godt se, at hun i hvert fald ikke ordnede sig for neden. Masser af herlig halvfjerdsertrekant hos Mutti. Godt for hende. Men sådan skulle jeg fandeme ikke se ud i en alder af 14.

Nu er jeg så begyndt at se damer på min mors alder i mit fitnesscenter, der har fjernet al pelsen på fileten. Ja, jeg kigger på andre kvinders kroppe og kusser i omklædningen. Det må man godt! Der er altså noget virkeligt underligt ved kvinder med strækmærker, lidt trætte bryster og klatbarberet pornofisse. Så får jeg virkeligt lyst til at stå og strutte stolt fremvisende en masse tætte, sorte krøller. Bare ligesom for at sige – se mig, jeg er i hvert fald frigjort. Ja, det er sgu da pisse helligt og patetisk, men jeg siger det jo heller ikke højt vel.

Men den gang jeg var glatbarberet – og jo ligesom derfor var nødt til at fjerne de irriterrende stubbe, hver gang der var chance for visit down under – gjorde jeg mig selvfølgelig nogle erfaringer med det. Eksempelvis har jeg tit, og ja, jeg kender også andre kvinder, der har gjort det, med vilje ikke fjernet de sølle rester – for så var man ligesom sikker på, at man ikke gjorde noget dumt (såsom at have sex – for det er jo skide dumt, right). Hvornår har det nogensinde virket? Bevares, det er da sket, at jeg ikke har haft sex, men så har det været af helt andre grunde, end at jeg ikke lige havde slået græsset. Til gengæld er det sket mere end en gang, at jeg alligevel har fået besøgende på min stubmark. Og jeg har aldrig hørt et ondt ord for det. Mænd er rimeligvis temmeligt taknemmelige for, at vi gerne vil have sex med dem.

Jeg havde i mange år slet ikke skænket det en tanke, at mænd jo også soignerede sig omkring pikkemanden. Sidenhen er det gået op for mig, at det udelukkende er fordi, jeg kun har mødt mænd, der gjorde. For når man for første gang tager et par ubarberede boller i munden – så bliver man pludselig opmærksom på forskellen. Lidt hen ad vejen synes jeg jo, at det i ligestillingens navn er godt, at mændene lider de samme kvaler som os kvinder. Ved nærmere eftertanke er det måske bare fjollet, at vi allesammen gør det. Fælles lidelse med indgroede hår, rødmen, kløe og dens slags. Det er sgu solidaritet, der batter. Intet sikrer et stabilt parforhold som fælles skægpest, fordi man har delt en engangsskraber.

Som udgangspunkt har jeg det fint med, at mænd barberer deres boller. Men så skal det også stoppe der. En eller anden gang er der desværre nogen (sikkert den onde pornoindustri igen), der har fortalt mænd, at det får deres tissetrold til at se større ud, hvis de fjerner al håret omkring den. Og det er så her, jeg trækker en streg i sandet. a) Det handler ikke om, hvor stor den SER UD. Den der med gørelsen og ikke størrelsen er kun delvis sand. Men igen – ikke udseendet vel. b) Når vi først er nået dertil, at du er så nøgen, at jeg kan se om du er barberet eller ej, så kan jeg godt garantere, at vi kommer til at have sex, uanset om den ser lille ud i sin lille rede af sorte krøller. c) Hvis du har hår på brystet/maven (uuuhm, det kan vi godt lide!), så ser det virkeligt fjollet ud med en fire centimer høj stribe af bar hud mellem mavehårene og dilleren. Punktum. Og så kan man jo også ligge der som kvinde og strutte med sin måtte og tænke, at nu synes han sikkert også, at jeg er pisse ulækker.

Nå, tilbage til mit femi-pis og veninden i krise (ja, vi har været meget langt omkring nu, beklager). Uanset om hun måtte vælge den glatbarerede, den trippede, den fritvoksende eller en helt fjerde løsning, så står det hende frit for. Jeg skal ikke dømme. Det eneste krav jeg har, er at hun tager stilling til, hvorfor hun træffer det valg hun gør. Man må gerne være glatbarberet, men det skal være for ens egen skyld og ikke fordi man bare gerne vil blende ind i mængden. Forhåbentlig er der ikke en mængde at blende ind i, når din kusse skal nærstuderes.

P.S. Der findes åbenbart en hel videnskab omkring frisurerne til undervognen.


4 Comments

Anonym

oktober 10, 2013at 12:34 pm

Ja kussebehåring er problematisk….
Jeg har et spørgsmål/dillema. Jeg har fået en ny kæreste og han fortæller mig så at han gerne vil have jeg er clean as a whistle – fair nok, manden er fantastisk til at gå ned på mig og at han ikke vil have fjabhår i hele munden er okay. Men jeg bliver så skide træt af at skulle trimme konstant, stubbe er ikke særlig nice og kløe og røde knopper er bare nedern. Ikke dermed sagt jeg vil lade hele busken stå, men er det så forbandet slemt for en fyr hvis man lader det være og så bare trimmer?

Anonym

oktober 11, 2013at 6:46 am

wax wax wax

Anonym

oktober 11, 2013at 8:32 am

Jeg har personlig rigtig god erfaring med sugaring!! Det er et hit! Langt færre indgroede hår og ingen kløe – men det er så en smule dyrt og det er ikke alle klinikker der udbyder denne service. :/
Men det er mindre smertefuldt en voks, og der er mindre rødme.
Min kæreste er heldigvis ligeglad med hår – det siger han i hvert fald – dvs. når pengepungen er tom og sugaring ikke er en mulighed, så gør det ikke så meget – men jeg kan da mærke på ham, at han hygger sig meget mere dernede når der er glat – så jeg gør det ene og alene for at lagengymnastikken er sjovere! 😀 Til gengæld er jeg ikke så meget til at mænd gør det samme – og min kæreste studser mere bare krøllerne, hvis det bliver for voldsomt… Men jeg elsker sgu at køre fingrene igennem hans lille urskov 😉

Anonym

oktober 11, 2013at 11:24 am

Hvorfor synes det er okay at "bestemme" over mænds kønsbehåring men ikke kvinders?

Leave a Reply

Arkiver

Kategorier