Hvem gider egentlig testkneppe?

Som det måske er gået op for nogen, har jeg de seneste måneder haft fornøjelse af noget, der på overfladen og for den naive – det er så mig – kunne ligne et fast forhold eller noget, der kunne blive til det. Det var det så slet ikke. I skal slippe for detaljerne, for selvom jeg har utroligt meget galde, jeg gerne vil af med, er det sgu ikke lige her, det skal ske.

Men altså, de seneste mange måneder har der været en mand i mit liv. En mand, der har fået mig til at opdage sider af mig selv, jeg ikke før havde set. Og givet mig  kropslige oplevelser, jeg aldrig havde overvejet muligheden af. Ganske simpelt helt utroligt dejlig, frisættende, orgasmebringende sex. Aldrig har jeg været så tilpas og tilfreds i min egen krop. Nu er det så desværre slut.

En mand, der har fået mig til at opdage sider af mig selv, jeg ikke før havde set. Og givet mig  kropslige oplevelser, jeg aldrig havde overvejet muligheden af. Ganske simpelt helt utroligt dejlig, frisættende, orgasmebringende sex. Aldrig har jeg været så tilpas og tilfreds i min egen krop.

Og udover de knuste luftkasteller (ja, det er et problem, jeg har. Læs bare her) og en stor mængde tårer står jeg så tilbage med en frygteligt tanke. Nu skal jeg fandeme til det igen – at testkneppe. Og jeg orker det ikke. Det er simpelthen det mest uoverskuelige projekt i verden at skulle til at finde én, man gider at bolle med – både første og anden og tredje gang – for let’s face it, god sex hænger ikke på træerne.

Først og fremmest er der hele jagten, og det er jo faktisk sjovt nok. Han er pæn, mon han synes jeg er pæn? Okay, han synes jeg er pæn, kan jeg mon få ham til at kysse mig? Den slags. Men så ender det bare ret ofte dér. I det øjeblik jeg ved, at jeg kan få en mand til at tage mig med hjem, så taber jeg oftest interessen.

Jeg har aldrig forstået ønsket om eller behovet for at kneppe med en hel masse forskellige. Jeg forstår sagtens behovet for at blive bekræftet. Mit eget er kæmpestort, og jeg dyrker det gerne. Bekræftelsen falder bare øjeblikket før, man forlader baren sammen, nemlig når han foreslår det. (Og ja, nogle gange er jeg lidt gammeldags med den slags og sidder som prinsessen i mit elfenbenstårn – medmindre jeg VIRKELIG gerne vil have noget, for så tager jeg det.) Kald mig bare en narrefisse, fordi jeg kun vil flirte og ikke kneppe, men helt ærlig, så er det ofte nok.

Kald mig bare en narrefisse, fordi jeg kun vil flirte og ikke kneppe, men helt ærlig, så er det ofte nok.

For hvad er det lige, der sker, når man tager hjem med en tilfældig fyr en lørdag nat? Først er der den evindelige hos ham eller hos mig-overvejelse. Det er klart mest overskueligt at vågne op hjemme i sin egen seng, så slipper man for walk of shame med dagsgammel make-up og høje hæle langt op af formiddagen. På den anden side er det betydeligt nemmere at stikke af end  smide en ukendt mandsperson ud af sin lejlighed.

Så er der hele beskyttelsestingen. Hvem har et kondom? Skal vi bruge det? Ja, det skal I! Men hold kæft, hvor skal man ofte slås om det. Især hvis man er kommet til at nævne, at man tager p-piller, har spiral, p-stav eller lignende. Men altså hey, derfor kan man jo godt få klamydia, kondylomer eller noget tredje klamt.

Og først fra da af, bliver det rigtigt træls. Han ved ikke, hvor han skal ae, trykke, nappe, bide. Jeg ved ikke, hvad han kan lide – og han ANER tydeligvis ikke, hvad jeg kan lide. Og det er bare aldrig rigtigt en ting, man har lyst til at tale ihjel. Enten virker det, eller også ruller man om på den anden side og sover. Ja, du vil måske have læst i utallige dameblade, at man skal tale om sine lyster. Det er jeg så bare for blufærdig/doven/magelig til. Og nej, alle kvinder er ikke ens, og alle mænd er det heller ikke. Det er tæskesvært at finde en, hvor det bare virker. En, der kan finde ens klitoris. En, der vil snave mig i kussen. En, der anerkender mit røvhul.

Og først fra da af, bliver det rigtigt træls. Han ved ikke, hvor han skal ae, trykke, nappe, bide. Jeg ved ikke, hvad han kan lide – og han ANER tydeligvis ikke, hvad jeg kan lide. Og det er bare aldrig rigtigt en ting, man har lyst til at tale ihjel.

Så indtil nu holder jeg mig altså fra det der testknepperi. Flirte, ja. Kysse, måske hvis du spørger pænt (eller tager mig voldsomt). Date, ja om lidt ikke –  jeg skal liiiige være klar. Men testknepperiet må vente. Så hellere tvangsonanere til dårlig porno så længe.

 

5 thoughts on “Hvem gider egentlig testkneppe?

    li class="comment even thread-even depth-1" id="comment-48">
    Anonym

    Se til – når du er klar til romantiken!

    li class="comment odd alt thread-odd thread-alt depth-1" id="comment-38">
    Anonym

    Er klar til hygge med det helle!

Skriv et svar