Fordomsper og tomme trusser

  • 0

Fordomsper og tomme trusser

Category:Ikke kategoriseret

Forleden havde jeg en kvinde til bords, jeg ikke kendte andet end af navn og udseende. Jeg har nok altid været lidt bange for hende. De færreste mennesker indgyder frygt i mig, men lige hende… Lad mig sig det sådan, jeg nåede at drikke to store glas syrlig rødvin og spise lidt rigeligt af det hvide toastbrød med NETTO’s oliventapenade indkøbt til lejligheden, inden jeg satte mig.

Med det umiddelbare indtryk, at hendes skærebrænderstemme, hvis volumen er højere end de flestes og en generøsitet når det gælder uddeling af meninger og holder, der absolut ikke er til debat, syntes aftenen ligesom lidt lang. Jeg tog mig selv i at blive helt pre-nervøs og irriteret på hende. Når det så er sagt, har hun de der lange ben, man kun kan drømme om, og et ansigt modeleret af engle. Måske ikke helt engle, nok bare Uffe Buchard. Så småfuld og med rystende hænder satte jeg mig.

Skam var den følelse jeg kort tid efter, at jeg havde sat mig, blev ramt af. Det viste sig nemlig, at hun er et af de sjoveste, mest indsigtsrige mennesker, jeg længe har mødt. På et splitsekund måtte jeg bare konstatere, at jeg også er den kvindetype, jeg ellers hader, og som jeg bryster mig af ikke at være. Hende med fordommene. Smukke-rapkæftede-kvinder-har-ikke-en-skid-at-have-det-i-fordommen. Utrolig skønt at få sig en wake up call-lussing og på den anden side også lidt skræmmende, at det var nødvendigt.

Som aftenen skrider frem falder snakken på mænd. No suprise! Hvor hun bruger et udtryk, jeg aldrig har hørt før. Og jeg troede egentlig, jeg havde hørt det meste. Nej, hun brugte udtrykket, at hun da ihvertfald ikke gad at være en tom trusse. Jeg nikkede pænt og smilede uden egentlig at vide, hvad det betød.

Det viser sig så, at hun har datet den samme fyr i 100 år og ikke rigtig gad at have det der vi-chiller-bare-og-skylder-ikke-hinanden-noget-forhold længere. Så hun havde oppe i hovedet forberedt en skøn enetale til ham. En pæn måde at stille ham et ultimatum, som hun fint sagde det. Det lød noget i retning af det her: “Nu har vi set hinanden længe, der er vist ingen tvivl om, at jeg er meget glad for dig. Det har passet mig mere end perfekt, at vi ikke har skyldt hinanden noget, og vi har kørt yolo-stilen. Men nu kan jeg bare mærke, at jeg har lyst til at skylde dig noget. Og jeg har lyst til at du skal skylde mig noget. Jeg har lyst til at prioritere dig, og jeg har lyst til at blive prioriteret. Så enten foreslår jeg, at vi gør noget seriøst ved det her og giver os et reelt skud på den der kærestemåde, eller også, så bliver jeg nødt til at passe på mig selv, pakke mine ting og gå fra dig.

Jeg sad naturligvis og klappede i mine små tykke hænder over retorikken.

Efterfølgende kiggede hun genert på mig og sagde, at det svære ved den tilgang var, hvis han så sagde tak, men nej tak. “Hvordan skal jeg være standhaftig nok til ikke at indlade mig på hans præmisser og vende tilbage til det vi er. Jeg vil ikke ende op som en af de der tomme trusser“. En tom trusse. Jeg udleder, at en tom trusse, er en kvinde uden nosser, der ikke tør stå ved en beslutning og tage sine ting og skride.

Der er ingenting som kærlighed, der kan gøre en skør. Ét er, hvad ens hjerne fortæller én. Noget andet er, hvad ens hjerte har lyst til. Og hvis det betyder, at ens hjerte får et kort fix ved at spendere lørdag nat på hans lagener, så er man ofte villig til at gøre det. Sagen er bare den, at det kun fungerer på kort sigt.

Løfter føles efterfølgende endnu tommere, og det gør ens trusser også. Man forvandles til den der needy-person, som lader sig kaste rundt med. Og dét kan jeg godt forstå, hun er bange for.

Jeg kender den følelse, og for at bruge hendes udtryk, så har jeg simpelthen været en tom trusse for mange gange i mit liv. Jeg er rigtig god til at fortælle mine veninder, at de skal gå deres vej, hvis de ikke bliver behandlet ordentligt, og det sagde jeg naturligvis også til hende. Faktum er bare, at jeg er mega dårlig til at efterleve det selv. Som Alice siger, da hun endnu en gang har trådt uden for stierne i Eventyrland: “Jeg giver mig selv mange gode råd, men så glemmer jeg at følge dem”.

De rapkæftede lange ben og jeg har ikke set hinanden siden, så jeg ved desværre ikke, hvordan det gik med hendes enetale. Og selvom vi begge to godt ved, at vi nok aldrig bliver veninder og jeg aldrig får en opfølgning, så havde jeg en meget  vellykket aften og en rigtig sund, øjenåbnende oplevelse! Jeg må arbejde på at fylde mine trusser bedre ud i fremtiden.


Leave a Reply

Arkiver

Kategorier