Mit livslange forhold til det enøjede uhyre

  • 0

Mit livslange forhold til det enøjede uhyre

Category:Ikke kategoriseret

Velkommen til vores nye side. Vi håber, I bliver lige så glade for den, som vi er. For at fejre det – og julen – så giver vi jer et indlæg hver dag i denne uge, både egne og en række spritnye gæstebloggere.

I dag giver vi jer denne gæsteblog fra Listepikken
Hej kusser.
Sikke et nydeligt sted I har jer her.
Det sværeste ved at skrive dette gæsteindlæg til den efterhånden (i min omgangskreds) mytologiske Kussesump, har været at finde mit eget kussenavn af den simple grund, at jeg ikke har en. En kusse, skal forstås. Jeg har brugt en stor del af mit liv på at tænke på kusser, forestille mig kusser, glædet mig til kusser, været fascineret (og til tider overvældet) af kusser. Og ved sjældne tilfælde, når planeterne har stået fint på række, og den mayanske kalender har ramt et primtal, har jeg fået lov til at lege med en kusse. Måske endda få den til at smile til mig. Men jeg har aldrig haft en. Ikke særlig lang tid ad gangen i hvert fald. Jeg tilhører nemlig en ganske særlig art af primater. Den art, der giver jer kusser så meget smerte, men også glæde, forløsning, forvirring og tvivl.
Jeg er en mand.
Jeg er derfor nødsaget til at benytte en pik-titel (pikel). Jeg overvejede at bruge det navn, jeg kalder min egen pik, men ”Betonhammeren Fra Underverdenen” blev simpelthen for langt. Jeg tænkte derefter over at bruge det, min kæreste kalder min pik, men det er også ”Betonhammeren Fra Underverdenen”. Efter at have brugt timer på at brainstorme et alias, fandt jeg til sidst et stykke bearbejdet regnskov, og lavede en liste over alle de synonymer, der kunne beskrive min rynkede ven. Men ingen af tillægsordene på listen var dækkende i sig selv.  Så i et sjældent glimt af inspiration, valgte jeg simpelthen at navngive min pik efter selve listen. I kan kalde mig Listepikken.
Okay kusser. Vi har nu fået etableret to ting. Ét: Jeg valgte at bruge den første tredjedel af indlægget på at lægge op til det ret tynde ordspil. Det burde fortælle jer en del om, hvilket niveau humoren kommer til at ligge på i resten af indlægget. To: Jeg har en pik. Og således starter vores historie.
Til at ledsage mit indlæg og pikkens forunderlige verden, har jeg valgt et billede af Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti. Han har som sådan ikke noget med emnet at gøre, det er bare det tætteste, jeg kan komme på en grafisk fremstilling af en svulmende pikkemand uden at være nødt til at åbne et inkognito-vindue.
Da jeg oprindeligt blev kontaktet af Sumpkusserne til at skrive dette indlæg, fik jeg at vide, at det skulle handle om noget, jeg elsker. Emnet er derfor lige til tredjebenet. Jeg elsker pik. Lad mig omformulere: Jeg elsker min pik. Den har holdt mig i hånden igennem livet og givet mig flere lykkelige oplevelser end min HBO-konto, hvilket ikke siger så lidt. For at citere en kendt og elsket rapper, der desværre stoppede sin karriere alt for tidligt: ”Jeg blev født med pikken først og den har ledt vejen siden”.
Min kæreste er om muligt endnu gladere for Listepikken, end jeg er. Når jeg spørger hende hvorfor, svarer hun altid: ”MMHMHMFMMH!!”. Det er der selvfølgelig en meget god grund til. Min pik er nemlig ligesom en alligator:  Den er svær at beskrive, når man har den i munden.
Jeg er heteroseksuel og foretrækker altså kusse. Men selvom jeg aldrig har leget med andre pikke end min egen, har jeg unægteligt brugt langt flere timer af mit liv på at lege med den, end med alle de kusser jeg nogensinde har leget med tilsammen. Jeg har forsøgt at vende ratioen inden for det sidste halve års tid, men der er lang vej igen. Pointen med al denne pik-fikserede (pikserede) snak er, at jeg er glad for al den tid, jeg har brugt med min egen pikkemand. Selvom jeg med den samme tid i stedet kunne have lært et instrument, være kommet i form eller have bygget en international rumstation på Mars, fortryder jeg ikke alle de timer, jeg har lagt i det.
Det har gjort mig ret ferm til sex for det første. Man kan som bekendt ikke lære at kneppe sin næste, før man lærer at kneppe sig selv. Men langt vigtigere har det givet mig en ro og en dybere forståelse, der kun kan komme af at være komfortabel i sin egen krop. Derfor er jeg så glad for, at der findes steder som Kussesumpen, der trækker flapperne til side og lader folk kigge ind.
Ligesom de første feminister på Thylejren, der satte sig på hug foran et spejl og gravede sig vej igennem den Tommy Seebach-fritz, de havde der nede, for at se, hvad der var inde bagved. Det kan godt være, at jeg er blevet sentimental på mine gamle dage (jeg regner med at gå ud med et brag i en alder af 27, hvilket gør det her til mit livs efterår), men jeg synes sgu det er vigtigt at få afstigmatiseret kønspøllerne og vise hinanden, at de ikke er farlige. Tænk, hvor meget panisk, akavet teenagesex vi kunne have undgået, hvis vi vidste, hvad fanden der foregik der nede.
Derfor vil jeg gerne sige tak, kusser, for det, I laver. Til alle andre vil jeg på det kraftigste opfordre til, at I sætter jer på hug engang, graver igennem Thomas Blachman-fritzen og ser hvad der er på den anden side. Og hvis det kilder, når I rører ved den, så skal I endelig ikke stoppe. Det er sundt for jer.
Jeg vil efterlade jer med dette lille råd: Alle der siger at vejen til en mands hjerte går gennem hans mave, har aldrig prøvet at deepthroate.

Alle yderligere spørgsmål til penisser og deres gøren og laden kan rettes til Martin Henriksen på martin.henriksen@ft.dk. Det vil han sikkert sætte pris på.

Leave a Reply

Arkiver

Kategorier