Det praktiske parforhold

  • 0

Det praktiske parforhold

Category:Ikke kategoriseret

Velkommen til vores nye side. Vi håber, I bliver lige så glade for den, som vi er. For at fejre det – og julen – så giver vi jer et indlæg hver dag i denne uge, både egne og en række spritnye gæstebloggere.

I dag får I Skrivekussen, tag godt i mod.

Mit arbejde sender mig tit ud i verden. Således sad jeg som så ofte før i en hovedstad ude i Europa, mens den første søndag i advent tændte lys rundt om i Danmark.

Hjemme i vores fælles lejlighed gik min kæreste i bad, tog deo på og lavede mad, fordi hans elsker skulle komme forbi. Han glædede sig, fordi hun med sin mand og sine børn ikke har tid til at komme forbi så tit.

Jeg var til gengæld spændt på, hvordan jeg ville have det med det. Det var nemlig første gang, i den tid vi har været sammen, at han skulle være sammen med en anden. Og sikken en anden. Hun er stanglækker at se på, hun mener alle de rigtige ting, og så er hun fremragende selskab.

Og det er så her, jeg hepper på min kæreste, for det er absolut fantastisk godt scoret. Og selvom vores lejlighed nærmest er for lille, til at mit selvværd kan være der, er hende her typen, der får mig til at føle mig laaaaangt bagefter.

Nuvel. Elskeren kom – og kom – og gik til fester i København og tog til sidst hjem til den anden ende af landet, hvor hun kommer fra. Og jeg rendte rundt i bare ærmer i december langt væk hjemmefra.

Mens jeg sad der og arbejdede nede i Europa, tænkte selvfølgelig jeg lidt over, hvordan jeg havde det med, at en anden kvinde lige nu suttede pik på min kæreste. Og at han ville stå op næste morgen og lave pandekager til hende. Og at han ville kysse hende dybt og fortælle hende, at han elsker hende. Og at hun ville komme ud over hele mit soveværelse.

Det havde jeg det fint med. Jeg kunne ikke gennemtvinge en eneste jaloux følelse, selvom jeg gjorde, hvad jeg kunne.

I stedet oplevede jeg, at jeg egentlig var glad for, at det tog min dårlige samvittighed, over at jeg sætter mit arbejde over alt andet. For hvorfor skal han leve i afholdenhed, fordi jeg ikke er hjemme?

Allerede da min kæreste og jeg mødte hinanden, blev vi enige om, at det var sådan her, vi gerne ville leve vores liv – sammen, men med mulighed for at kende andre. Det kræver fuld ærlighed om alt, og det kræver, at man er villig til at ofre sig en gang imellem og anerkende, at selvom man er stresset på studiet, er det ok, den anden går ud ad døren og finder ro hos en anden, i stedet for at høre på brok om forelæsere, lange kedelige bøger og åndssvage studiekammerater.

Allerede som lille tog jeg en beslutning om, at hvis jeg nogensinde skulle giftes, skulle min far ikke give mig væk. For jeg kan ikke ejes af nogen, og derfor kunne jeg heller ikke gives væk, for det krævede jo, at nogen havde ret til at bestemme over mig. Derfor skal jeg heller aldrig igen ejes af en kæreste. Jeg giver mig gerne hen og er fuldt til stede med den mand, jeg elsker. Men nogle gange er det ikke nok bare at elske en.

I mange år troede jeg, at det var mig, der var noget galt med, fordi jeg altid begyndte at kede mig i mine forhold, og fordi andre mænd pludseligt også var spændende. Jeg stoppede aldrig med at elske min kæreste, bare fordi jeg også elskede andre mænd, men jeg havde hammer dårlig samvittighed over, at jeg ikke bare kunne nøjes med at elske én.

Derfor rykkede jeg heller aldrig på min interesse. Jeg havde jo lært, at man kun elsker én ad gangen. Og at kærlighed stopper, hvis den bliver afløst af en anden.

Sådan er det bare ikke.

Når kedsomheden, hverdagen og manglen på eventyr tager over i parforholdet, så skal jeg ikke længere have dårlig samvittighed. Så skal jeg kysse de mænd, jeg vil kysse. Jeg skal aldrig igen gå med dårlig samvittighed over hverdagsforelskelser.

De kalder det vist polyamorøsitet, kan jeg forstå på internettet. Jeg kalder det praktisk parforhold med plads til virkeligheden.


Leave a Reply

Arkiver

Kategorier