Gæsteblog: 6 ting du ikke skal sige til en gravid

  • 1

Gæsteblog: 6 ting du ikke skal sige til en gravid

Category:Ikke kategoriseret

Byd hjerteligt velkommen til Moderkussen, der kommer med en kærlig opsang, en slags Takt og Tone-guide.

Graviditetens sidste tid: Tiden er ved at være inde til, at den nye verdensborger kommer til verden, og alle – inklusiv den gravide selvfølgelig – venter spændt og måske lidt utålmodigt. Der er ikke længe til, måske er terminsdatoen endda overskredet.

For mit vedkommende har jeg ved ingen af mine graviditeter oplevet, at  den sidste del af graviditeten var særligt spændende, sexet eller overskudsagtig. Den der ‘graviditetsglød’ folk snakker om, hvor man udstråler ultra-feminine og seksuelle vibes, er for længst aftaget – hvis den da nogensinde indtraf. Faktisk er det mest følelsen af at være en vraltende hval, der trives bedst i en sofa, gerne med alt lige fra fjernbetjening til slikskål, te og cola inden for rækkevidde, der gør sig gældende. Ting som at vende sig om i sengen, rejse sig op fra sofaen eller samle noget op fra gulvet er blevet en kamp.

Ni lange måneder med humørsvingninger, hormonkaos, vægtstigning, et farvel til både alkohol og alt, hvad man førhen kunne få øje på syd for navlen, er gået, og det har sat sine spor på krop og sind, på både godt og ondt.

Nu hvor tiden er inde, har jeg atter en gang tænkt på, hvor superrelevant det netop på dette tidspunkt er, med et par få enkle noter, eller retningslinjer om man vil, til familie og pårørende til den højgravide kvinde. Følgende noter er derfor, med et glimt i øjet, skrevet som en lille guide til folks spørgsmål, som er ment i den bedste mening, men som simpelthen bare bliver irriterende, provokerende og anstrengende i længden

  1. Spørgsmålet ”Nå, går det godt med maven?”

Hvad svarer man?

”Øhh, den er stor og rund. Der er begyndt at komme små dun på, og min navle er nu så udspilet, at man kan se bunden af den og rigtig få den renset grundigt. Så tja, det går da vældig fint med det. Er det det, du vil vide, eller hvad? Hvordan går det med din egen mave i øvrigt?”

Jeg er gravid, og min mave vokser sådan set hele tiden, det er ligesom et af principperne. Prøv at spørge mig igen efter fødslen, eller måske et par uger efter fødslen, hvordan det så går med min mave. Er du sikker på, du vil vide det? Men tak for omtanken alligevel.

 

  1. Kommentarer som: ”Hvornår er det, du har termin? Hva’, om to uger, siger du! Jamen du er da ikke særlig stor”.

Hvor er det lige man vil hen med dén kommentar? Hvad er det, vedkommende vil have, at jeg skal sige til det? Følgende finder sted i min hjerne efterfølgende:

”Nåehh naaarj, det er jeg da vidst heller ikke. Godt nok føler jeg mig som et bjerg, har taget 15 kilo på og kan ikke passe mine ringe og sko længere på grund af væske i kroppen. Men du har ret, der må da være noget helt galt. Måske skal jeg alligevel først føde om tre måneder. Det får jeg lige tjekket op på!”

Man føler selv, at man er enorm, og man bliver konstant sparket i sine organer af baby, der efterhånden fylder ret meget. Man sveder, og man har svært ved at få sko på eller bevæge sig i det hele taget. Ovenstående kommentar er derfor bare nederen, kort og godt. Stop det!

 

  1. Og så den omvendte kommentar: ”Hold da op, hvor er du blevet stor, det må da være lige op over nu, hva’?!”

At få denne kommentar, når der rent faktisk stadigvæk er halvanden måned tilbage af graviditeten…. behøver jeg sige mere. Det er bare deprimerende. Man står lidt og tripper og forsøger at komme med en undskyldning, ”Ja, så jeg bliver jo nok endnu større, går jeg ud fra hahaha…. og så er der jo heldigvis masser af tid til at få ordnet en masse praktisk så det er jo godt nok”, bla bla bla, jeg går hjem og tuder nu. Hvor vover du?!

 

  1. Man kan godt være lidt distræt og glemme ting i slutningen af graviditeten, og Gud forbyde, hvis man glemmer at svare på en sms, når terminsdatoen er inden for rækkevidde. Så risikerer man at modtage følgende besked:

”Hej, du svarerede ikke på min sms i går. Eih, du er sikkert gået i fødsel, måske føder du lige nu, uhh hvor spændende. Skriv lige tilbage, så jeg ved om der er noget i gang, eller om baby er kommet ud, ik’? Knus”.

Eller bare: ”Hej, nå så er det ved at være oppe over, hva’. Er der sket noget endnu? Tænker på dig, knus!”

Men for pokker da! Tror folk ikke, at jeg ville give besked om det, hvis ungen ligesom var kommet ud. Jeg er mindst lige så utålmodig og spændt som alle jer andre og vil godt have, at fødslen går i gang snart. Super, yes, primus, jeg siger tak for tankerne, men det hjælper ved Gud da ikke at blive mindet om det af folk hele tiden!

Bare fordi jeg ikke lige svarer, eller fordi jeg ikke kollektivt melder ud: ”Hej alle, jeg vil bare lige sige, at jeg stadigvæk er gravid”, så betyder det ikke, at jeg med vilje har glemt eller undladt at informere lige netop dig. Arhh STRESS!!!!

 

  1. Kommentarer som: Nåehh, tror du ik’ snart hun kommer ud, du må da være lige ved at sprænge, hva’?

Hvad svarer man til det? Folk må simpelthen forstå, at der ikke er noget rationelt svar på sådan et spørgsmål. En hovedrysten, et falsk, akavet smil og en trækken på skulderen, er alt hvad jeg kan give dig, beklager.

Hvor skulle jeg da vide det fra? Og nej, selvfølgelig sprænger jeg ikke! Men jeg synes, det er hårdt lige pt., er det det, du gerne vil vide?!

 

  1. Og sidst men ikke mindst, og i virkeligheden nok det punkt, som jeg i bund og grund mener allermest alvorligt, er der selvfølgelig de talrige fødselsberetninger, som folk gladeligt deler ud af.

Her snakker vi ikke nødvendigvis om de stille og rolige af slagsen, for det er bare ikke lige så spændende at tale om. Men historier om bristede skræv, sugekopper, sakse, respiratorer, iltmangel og alverdens rædselsscenarier er åbenbart klart noget, som mange tænker, at den gravide vil have gavn af at høre om. Det er simpelthen bare ignorant og helt uden omtanke at komme med den slags fødselsberetninger over for en gravid kvinde, som lige om lidt skal igennem et fødselsmaraton, og som måske i forvejen er ængstelig og nervøs for, hvordan det hele skal gå. Dette skal man bare stoppe med at udtale sig om, og som gravid har jeg faktisk frabedt mig over for folk at høre om det flere gange, for det synes jeg rent faktisk er på sin plads.

Så er det vist tid til at tælle scoren sammen. Hvor mange af de seks punkter har du, i bedste mening, belemret gravide i din omgangskreds med? Ingen? Et par af dem? Eller alle seks??

Nu har du i hvert fald listen, og måske også en større forståelsen for hvordan tilværelsen for en højgravid kan se ud. For fremtiden kan vi så ikke godt aftale, at når du er sammen med en gravid, så husker du lige på ovenstående punkter. Du vil gøre dig selv en kæmpe tjeneste og gravide damer bliver så glade når de bliver forstået og tolereret i deres lille hormonelle graviditetsboble.

I hvert fald kan du forsøge at lade som om at du gør.

Og så send selvfølgelig retningslinjerne videre til andre gravide i din omgangskreds


1 Comment

Lasagnerør

januar 18, 2016at 8:09 pm

[…] ud – nu – og man kan ikke sige hvad som helst til hustruen. Det har hun faktisk skrevet et gæsteindlæg om på en blog. Hvad er dit bedste råd til at få gang i en […]

Leave a Reply

Arkiver

Kategorier