Gæsteblog: Der var engang et lille liv…

  • 1

Gæsteblog: Der var engang et lille liv…

Category:Ikke kategoriseret

Dagens blog er i den lidt mere alvorlige ende. Navnet siger vist det hele; byd velkommen til abortkussen:

Jeg havde aldrig haft så spredte ben før som den julidag i 2007. Det siger – på trods af min unge alder – ret fucking meget. Jeg var nemlig en løssluppen pige på blot 16 år, som var ivrig efter bekræftelse, kærlighed og omsorg. Fra mænd. Derfor havde jeg i en meget ung alder eksperimenteret meget med sex. Kneppet til højre og venstre – ja, for at sige det mildt. Helst en ny hver gang. De andre blev jo aldrig mere end en nat. Eller en tur på handicaptoilettet. Eller diverse gyder i vores lille provinsielle samfund.

Denne gang skulle jeg dog ikke sprede ben for at lade en ung dreng trænge op i min alt for unge kusse. Jeg lå i stedet på en privatklinik på Frederiksberg. På en hård briks med en narkosesygeplejerske ved min side. Hun smilede virkelig kærligt til mig – nærmest helt moderligt – og holdt min hånd. Efter et længere foredrag om, hvad der skulle ske, sagde hun: ”Det skal nok gå alt sammen.” Ligesom man ser det på film. Hun kunne vel se, at jeg var nervøs. Og meget ung. Jeg hørte ikke rigtigt efter, hvad hun sagde. Jeg ville bare falde i søvn og få det overstået.

Og det gjorde jeg så. Fuldstændigt intetanende om hvilke konsekvenser det ville få for mit liv, mit forhold til mænd og ikke mindst kærligheden til mig selv. Så jagede de en støvsugerlignende genstand op i mig for at suge det liv ud, som jeg selv havde skabt. Med den dreng, som jeg var fuldstændigt håbløst forelsket i. Han adskilte sig væsentligt fra de andre, fordi han blev ved med at komme til mig for at få sex. Til gengæld forlod han mig igen. Hver eneste gang.

Lige fantastisk føltes det, hver gang han kom til mig. Lige dræbende føltes det, hver gang han forlod mig igen. Og nu havde vi også skabt det her liv sammen, som vi dræbte igen. Det skulle blive min undskyldning for at blive ved med at være forelsket i ham. I fem år fortsatte han med at dræbe mig for derefter at genoplive mig igen. Det var nærmest, som om han tog den der beskidte støvsuger, som havde fjernet vores barn, og slog mig oven i hovedet, indtil jeg ikke rørte mig mere. Men så aede han mig lidt bagefter. Slikkede abortsårene væk. Og så livede jeg op. Fuldstændig klar til at elske ham igen – koste hvad det ville. Og det kostede mig. Rigtig meget.

Efter fem års formålsløst knepperi, drab og genoplivning var jeg udmattet. Jeg besluttede mig for at lægge ham bag mig. Ham med alt, hvad han indebar. Det betød, at jeg endelig – efter så mange år – kunne komme videre. Tilgive mig selv, os begge, for at få fjernet det barn den julidag i 2007.

Endelig var jeg fri.

Fri for ham, fri for aborttanker og dårlig samvittighed. Fri for at føle mig alene om sorgen. Om kærligheden. Fri for at føle mig som en beskidt, uansvarlig pige, som ikke kunne elskes. Det var først der, jeg blev overbevist om, at jeg kunne. Altså elskes.

Der gik selvfølgelig ikke mange måneder, før han kom rendende igen. Denne gang ville han lige pludselig være kærester. Så det blev vi. Just like that. Det synes jeg ligesom, at vi skyldte hinanden og alt det, som vi havde været igennem. Jeg endte med at gå fra ham efter et halvt år, for jeg ville ham slet ikke. Det eneste, som bandt os sammen, var vores historie – og den skide abort. Jeg kunne ikke elske ham. I alle de år havde han ladet mig alene om sorgen, skammen og kærligheden. Han var der aldrig. Jeg måtte kæmpe alene med noget, som ødelagde mit selvværd, troen på mig selv og ikke mindst på kærligheden mellem ham og jeg. Så selvom jeg hellere end noget andet ville kunne give ham den kærlighed, han nu – efter så mange år – ville have, måtte jeg slippe ham fri. Helt fri.

Det har han været siden. Det samme har jeg.

Bonusinfo: Jeg har siden været utroligt omhyggelig med at bruge gummi og tage mine p-piller til tiden…

 

 

 


1 Comment

Mette

juli 13, 2016at 9:31 pm

Av, den fortælling kunne mærkes helt ned i maven! Tak! ❤️

Leave a Reply

Arkiver

Kategorier

Loading cart ⌛️ ...