Datingmysterier 2: Den evige flirt

Som I måske er bekendt med, er jeg tilbage på datingmarkedet. Og det er et et sagnomspundet land med sære regler og mønstre, som jeg simpelthen ikke helt begriber. Her bringer jeg jer derfor endnu et mysterium fra datingland:

Jeg har med jævne mellemrum mødt og flirtet lidt med en ung mand. Lad os kalde ham socialdemokraten – det virker passende for en mand, der som udgangspunkt siger alt det rigtige, men i praksis gør alt det forkerte. Nå, men vi har altså længe haft et eller andet kørende, jeg har også en enkelt gang fået invitation om at overnatte i socialdemokratens dobbeltseng, men jeg betakkede mig – hvis han var rigtigt interesseret, så måtte han også være det i fuld dagslys og med lidt mindre alkohol i blodet (ja, jeg led lige af et kortvarigt anfald af pæn-pige/prinsesse-i-elfenbenstårn/af-pariarkatet-slutshamet-syndrom).

Det må jeg så efterhånden antage ikke er tilfældet – altså at han er interesseret, ikke at jeg var kuet af anti-feministiske tanker og idder. Hver gang jeg møder ham udtrykker han stor begejstring for at se mig, der er kram og kindkys og store smil. Senest foreslog han sågar, at vi snart skulle mødes over en øl – selvom jeg kender til øllets indvirkning på manden, så syntes jeg, det var en fremragende plan. Så efter at have ventet et par uger (ja, det er vidst nok blandt reglerne i det her tossede spil), så skrev jeg og spurgte, om vi snart skulle gøre alvor af forslaget. Resultat: 8 dages radiotavshed efterfulgt af et “ja, det skal vi helt sikkert, jeg er bare lige i udlandet”. Derefter fornyet radiotavshed. Larmende tavshed vil jeg endda kalde det.

En aften stødte jeg tilfældigt på ham; samme begejstring, samme mængde af, kram, kys og smil. Det kan man altså ikke, når man har bolden i den sådan situation. Jeg havde mest bare lyst til at råbe “NÅ MEN SKULLE VI ALDRIG DRIKKE DEN ØL ELLER HVAD?” Det gjorde jeg selvfølgelig ikke.

Nogle uger senere støder jeg på manden igen (jeg skal få mig nogle nye vandhuller) og her blev det så i stedet ham, der nævnte, at vi da også snart måtte drikke den øl – ja, han pointerede endda at bolden vist lå på hans banehalvdel. JA, DEN ER SÅ MEGET PÅ DIN BANEHALVDEL, AT DU SKAL HELT UD AF STADION FOR AT HENTE DEN! tænkte jeg mens jeg smilede og lakonisk og svarede ja. Her et par måneder efter har jeg stadig til gode at høre fra ham (udover et par likes på facebook og den slags, men den slags dickriding er ikke godt nok til mig.)

Og så var vi til fest forrige weekend. Han er vildt begejstret for at se mig. Kindkys, lang øjenkontakt, the usual. På et tidspunkt tager han videre, det gør jeg også nogle timer senere – og så dukker han gud hjælpe mig op på den beværtning jeg nu en gang har valgt at frekventere “Ja, jeg er jo kommet herhen for din skyld”. Jeg får lidt kækt sagt, at det nok er en stramning af sandheden, og føler mig ret overbevist om at det nok nærmere er en direkte løgn. For efter at have ført en kort samtale, med hans arm liggende om min talje, forsvinder han i samtale med en anden mand – og vender aldrig tilbage til mig.

Endnu en gang må jeg undres over, hvad det er jeg gør galt her. Selvfølgelig kan jeg antage, at han blot ikke er interesseret, men hvorfor FUCK så gøre sig alle de anslag til øl og sådan? Er det fordi jeg tog initiativet? Det er min erfaring, at ikke alle mænd (og nogle kvinder, bevares) ikke går helt så meget ind for ligestilling på datingmarkedet, det truer maskuliniteten, hvis en kvinde køber dem en drink eller inviterer dem på kaffe. Men for helvede, hvordan gør man så? Skal jeg virkelig bare sidde i mit elfenbenstårn og vente på, at en prins beder mig om at kaste mit hår ud?

5 thoughts on “Datingmysterier 2: Den evige flirt

    li class="comment even thread-even depth-1 parent" id="comment-120">
    Mette

    Dump him I the trash where he belongs….
    Han lyder som et førsteklasses asshole der ikke kan tage sig samme til enten at sige okay han vil gerne dig eller bare ikke kan finde ud af at suge han ikke er interesseret…. Konklusion fjols.
    Du skal ikke vente i et fondens tårn men gøre præcis det du har gjort 🙂 good luck på dating markedet

      li class="comment odd alt depth-2" id="comment-122">
      Andreas

      Det er godt nok lige lovlig hurtigt på aftrækkeren.
      nogen mænd – nok også mig selv – kan være ikke så gode til at tage intativ og måske lidt langsomme til at fange signaler op. Det kan være fint nok at komme med små hentydninger i starten men senere henne synes jeg det er helt ok at sige tingene noget mere lige ud – og det gælder begge parter.

      Til den med at han sku ha mistet interessen fordi hun tog intativet – der vil jeg bare sige nej det tror jeg ikke. Det er nok ikke hvad jeg som mand er vant til, men jeg syne virkelig det er frisk og fedt hvis en kvinde tager intativet.
      Jeg kan dog give et eksempel på det her. Jeg har fornyeligt mødt noget af et skår af en dejlig kvinde som er ganske interesseret i at lærer mig at kende. Det er jeg ærlig talt ikke vant til da jeg pt bruger meget tid på mit studie og idet hele taget ikke får skide mange henvendelser fra kvinder. Men hende her er helt omvendt. Skal jeg kører dig hjem? (selv om jeg har 5 min hjem på gå ben) skal vi ikke træne sammen? jeg må heller komme og besøge dig en dag? og alt det her sket på en ret så casual omgang fodbold med nogle fælles venner hvilket var, hvad, 2. gang vores veje krysede hinanden? Det var tæmmelig overvældende faktisk.
      Jeg tror at hvis man er kvinde og tager intativet må man ha en forståelse for at nogen mænd liiige skal ha lidt tid til at vende sig til det og kan være lidt langsommere end andre. Det gør dem hverken til røvhuller eller andet. Så længe man møder det med forståelse og tålmodighed så skal det nok komme 🙂

      by the way jeg synes især denne del var mega morsom:
      “ja, han pointerede endda at bolden vist lå på hans banehalvdel. JA, DEN ER SÅ MEGET PÅ DIN BANEHALVDEL, AT DU SKAL HELT UD AF STADION FOR AT HENTE DEN!”

    li class="comment even thread-odd thread-alt depth-1" id="comment-121">
    Burrmilla

    Kender typen. Mit bedste bud er at manden har en kæreste og blot nyder din opmærksomhed.

    li class="comment odd alt thread-even depth-1" id="comment-123">
    Bekkadottir

    Nogen mennesker er altid på jagt efter opmærksomhed, flirt og bekræftigelse og elsker at folk godt kan lide én…derfor skal man være på vagt over for den slags rygradsløse fidusmagere 😉 Og skal lige love for at der er mange af dem – jeg var for nyligt på date to gange med en fyr, der overfaldt mig med komplimenter, fodmassage, røde roser og stor beundring…efter vi har haft sex første gang, hører jeg intet, hvorefter han efter en uges tids sms-korrespondance med kryptiske og halvironiske svar, og ligeglade kommentarer (fra ham) – indrømmer han at have mødt en anden pige… Såååå der er åbenbart også folk der vil går rigtig rigtig langt for at få sex…

Skriv et svar