Pif, paf, puf – og væk var manden

Jeg er simpelthen nødt til at skrive et par ord om dating-etikette – og måske også lidt om karma – oven på nogle oplevelser, jeg har haft over de seneste uger.

Jeg har efterhånden været i gang med det der dating utroligt længe – og uden det store held. I det mindste har det givet anledning en række indlæg her om datingmysterier. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. De seneste uger er jeg så kommet ind i en uheldig stime af mænd, der enten har kærester eller er gift, som pludselig synes, jeg er spændende. Den slags mænd fandt jeg en gang rigtigt spændende, men nu er jeg altså done med at være den klamme møgkusse.  Det fungerer bliver sgu altid så bøvlet. Nå, så jeg har altså sendt giftet mænd hjem til deres kærester. På et eller andet tidspunkt, må jeg sgu have samlet god karma nok til, at jeg bliver begavet med en mand, der både er klog, sød, pæn, marginalt knald i låget, sjov – og SINGLE.

Ham troede jeg, så faktisk at jeg havde mødt her i forrige weekend (efter at jeg aftenen før havde sendt gift mand 40+ hjem til fruen, KARMA-BITCH). Vi havde i hvert fald en fantastisk aften og nat med 100 øl, musik, hoppen på biler (der var sat frem til formålet – jeg sagde marginalt knald i låget, ikke vandal) og utroligt mange kys. Midt i mellem kysseriet flød samtalen langt omkring – vi talte i timevis om alle de ting vi skulle, når vi kom hjem til den by, vi begge bor i. Det var sådan en nat, man gerne vil have flere af. Jeg var nok ikke forelsket, men høj på kys og drømme, Borelia på en lyserød sky.

Den er jeg så landet noget tungt fra. Morgenen efter udvekslede den unge mand og jeg telefonnumre og aftalte at ses. To dage efter skrev jeg til ham (jeg er ikke tilhænger af at sidde i sit elfenbenstårn og vente), vi vekslede et par sms’er, og så spurgte jeg, om han ikke havde lyst til at ses. Siden har jeg ikke hørt et ord. Vi nærmer os en uge, og moderne teknologi tillader mig at vide, at han HAR set min besked.

Og det er så her det med dating-etiketten kommer ind: Det er selvfølgelig helt fint, at han har fået kolde fødder og ikke vil ses igen, men seriøst – hvor svært kan det være at skrive det? “Det var en skide hyggelig aften, men jeg synes ikke, at vi skal ses igen”. DER! I må godt låne den, hvis I skulle komme i den situation. Det er simpelthen så urimelig dårlig stil at forsvinde uden lige at lukke døren efter sig. En klog veninde har lært mig, at det har et navn – Ghosting. Kan vi ikke godt aftale, at vi prøver at undgå at give hinanden flere spøgelser end højest nødvendigt. Seriøst, sig nej tak. Det kan man altså godt. Kvinder bliver ikke sindssyge af det.

Og mens min natlige flirt blev til et spøgelse, så tikkede der selvfølgelig en besked ind på SoMe fra den gifte mand 40+. Fuck dig, Karma!

 

Skriv et svar