PIKNELET: Det er sket noget med min pik

Der er sket noget grundlæggende forfærdeligt for mig og min maskulinitet for nylig: Der var noget galt med min pik.

Det hele startede, da jeg opdagede noget af det mest irriterende og skræmmende man som menneske, kan opdage; rødt, grimt og kløende udslæt på sine fucking kønsdele. Jeg tror jeg måske havde fortrængt indsigten om, at det ikke havde tænkt sig at forsvinde af sig selv, men da jeg på et tidspunkt, med en langsom, grundløs gru indså, at den store røde plamage på højre side af min pik nok hverken var normal eller midlertidig, var det som om noget ramlede inde i mig.

Det hele startede, da jeg opdagede noget af det mest irriterende og skræmmende man som menneske, kan opdage; rødt, grimt og kløende udslæt på sine fucking kønsdele.

Jeg bestilte frygtsomt en tid hos lægen, og læste i smug lister over symptomer på min telefon, mens jeg skælvende kiggede mig over ryggen, og forestillede mig skrækscenarier, hvor jeg blev nødt til at ringe til folk jeg har været i seng med, og forklare dem at de havde et eller andet I don’t know!

Man kan i sådan en situation, hvor ens pik hverken virker optimalt eller er til megen fornøjelse, begynde at hade ens maskuline vedhæng med den slags afsky jeg forestiller mig kun munke i middelalderen havde til overs for kvinder og deres eget libido:

”Hvorfor fik du os dog herhen?! Hvad har jeg gjort for at fortjene det her? Hvorfor kunne det ikke bare have været lidt anderledes?! Hvis jeg kommer mig over det her, så vil jeg aldrig nogensinde igen havde ubeskyttet sex med nogen som helst, der ikke udtrykkeligt er blevet testet, uanset at de bedyrer de ikke fejler noget! Måske går jeg egentlig bare i cølibat! Jeg er færdig med blowjobs! Ak og ve!”

Jeg lå vågen om natten med min ildrøde, kløende pik, og gik på job og hvad man nu ellers gør, men jeg var altid farvet af et mærkeligt skær: Der er noget galt med mig, noget galt med de vitale dele af mig og jeg kan slet, slet ikke overskue konsekvenserne.

Jeg tænkte tilbage til grusomme historier jeg igennem livet har hørt, om folk, hvis pikke er kommet til skade:

  • Min bedste ven i femte klasse, Morten, der engang til alles gru, fortalte om da han, som helt lille, fik sin ynglekæp i klemme mellem toiletbrættet og kummen, og blodet sprang mens han hylede og hans forældre hylede, og ingen anede hvad fanden de skulle gøre.
  • Eller min onkel, der engang, i en alder af seks år, blev stukket af en hveps lige på pikhovedet, så det hævede til monstrøs størrelse på hans prepubertære minikrop, og blev rubinrød, og han hylede, og alle hylede, og mine mostre, 30 år senere hylede stadig, men nu af grin.
  • Eller en perifær kammerat, der i en intim situation med et kvindeligt bekendtskab var udsat for at hans pikstreng flækkede over, og lagner og dyner og lår og hænder blev dækket af blod, og alt der mindede om erotik blev druknet i en helt anden slags kropsvæsker end det var tiltænkt.

Jeg lå vågen om natten med min ildrøde, kløende pik, og gik på job og hvad man nu ellers gør, men jeg var altid farvet af et mærkeligt skær: Der er noget galt med mig, noget galt med de vitale dele af mig og jeg kan slet, slet ikke overskue konsekvenserne.

Jeg missede den første lægeaftale jeg havde. Det var en mærkelig blanding af skam og skyld og nervøsitet, og jeg ringende straks efter og fik en akuttid, men hele mit væsen og min stærkt tilkæmpede (og aldrig særligt stabile) maskulinitet var nedskudt og flakkende. Og så stod jeg pludselig foran en læge, og måtte hive ned i mine bukser og fremvise min hængende satan. Han kiggede på den med store øjne og sagde ”Uha ja, det ser voldsomt ud”, og det er nok de mindst behjælpelige ord jeg nogensinde har hørt, og jeg fattede en uventet, pludselig og meget stor sympati for kvinder, der må gå til gynækolog i tide og utide.

Og han tog en vatpind og lavede ”en podning” og havde sikkert gjort det tusind gange før, og jeg var lige så ildrød i hovedet som mine ædlere dele, og fik formaning om at bruge kraftig intimsæbe og købe en anti-svampe-creme, selvom vi lige ”måtte vente og se” om det var gonoré. Jeg ville få svar formodentlig fredag sagde han og så farvel med mig. Jeg gik ned i apoteket hvor jeg, stadig rød som blod, nærmest mumlede noget om svampe-creme og ekspedienten, som var travlt og nok ikke havde tid til at tage hensyn råbte: ”ER DET TIL INTIMBRUG?” Jeg mumlede ja, og hun råbte ”ER DET KUN PÅ SELVE SKAFTET ELLER OGSÅ VIDERE UD I SKRIDTET?” og jeg mumlede ja og var parat til at falde død om, og fik min creme og min kradse intimsæbe og væltede hjem i min lejlighed hvor jeg hidsigt skrubbede min pik med varmt vand og klodhexadinholdig skumsæbe, og smurte creme på.

Det er i hvert fald ikke gonoré, men der var et udslag på bakterier.” Og så svarede han i øvrigt aldrig nogensinde på mine paniske forespørgsler om, hvad fanden det skulle betyde at der var ”udslag på bakterier”.

Så lå jeg i min seng og gik på arbejde og havde samtaler med folk, mens jeg i øvrigt ventede til fredag, hvor jeg iøvrigt ikke fik noget svar.nOg det blev weekend og det føltes som kløen aldrig nogesinde ville stoppe, og så fik jeg en besked fra lægen, hvor der stod:

”Det er i hvert fald ikke gonoré, men der var et udslag på bakterier.” Og så svarede han i øvrigt aldrig nogensinde på mine paniske forespørgsler om, hvad fanden det skulle betyde at der var ”udslag på bakterier”. Han havde nok travlt og mere presserende gøremål, og en nogen-og-tyve-årig idiot med en svampeinficeret pik og en enorm usikkerhed over sine intimdeles funktionsdygtighed var måske ikke af den allerhøjest prioritet.

Det gik i øvrigt over, kort tid herefter.

Det var bare en svampeinfektion. Jeg slap for at ringe til en hel masse mennesker og sige, jeg havde smittet dem med et eller andet forfærdeligt.

Det er påfaldende, hvor afsindigt sårbar min undskyldning af en maskulinitet er. Det eneste, der skal til for at rydde mine dage i ugevis. er en lille smule rødt udslæt på en kropsdel hvis fremmeste karakteristika er, at den kan vokse til dobbelt størrelse på meget kort tid.

-Jydepikken

Skriv et svar