Tak til PINELET

Her på Kussesumpen har vi stillet mange spørgsmål. Hvorfor kan han ikke finde min klitoris? Hvorfor kysser han mig ikke? Hvorfor vil han ikke bolle? Hvorfor er han sin kæreste utro? Lugter kusser forskelligt? Og mange, mange flere. Mere end 4 års blogtekst – det bliver til lidt. Rigtig mange af de spørgsmål, har handler om mænd.

Da vi begyndte at skrive på Kussesumpen, faldt det en del for brystet: Det var for intimt, for privat, for bramfrit. Og flere spurgte »Hvordan ville folk reagerer, hvis mænd skrev den slags?«. Det ville vi faktisk også gerne finde ud af, og derfor lancerede vi  PIKNELET, som bloggede lystigt hele januar om alt mellem himmel og jord.

Disse modige mænd har delt intime detaljer om maskulinitetsidealer, usikkerhed, selvhad, kropslige udfordringer, datingkultur, relationer mellem drenge, og meget mere. Det har været en kæmpe fest, at døren ind til det mandlige univers blev åbnet så meget.

Vi har ikke fået svar på, hvorfor netop den mand ikke ville bolle, eller hvorfor den anden mand ikke kunne få os til at komme. Det var nok også for meget at forvente. Men vi har i hvert fald fået lidt mere indsigt i mænds virkelighed og genvordigheder. Forhåbentlig gør det os bedre til at forstå hinanden, og ikke mindst til at tale sammen, i fremtiden.

Så tak til jer, PIKNELET, som i denne omgang bestod  af en række modige mænd under navnene Jydepikken, Kalypsopikken, Pyntepikken, Vesterbropikken. Tusinde tak, fordi I ville lægge vejen forbi. Vi er så taknemlige for, at I havde lyst til at dele lidt ud om livet som mand. Tak

Skriv et svar