Author Archives: Boreliakussen

  • 1

LMIS – Lig Mere I Ske!!

Category:Ikke kategoriseret

Jeg har lige været på Roskilde festival og slået mig løs som en anden teenager, hvilket bl.a. inkluderede min debut som teltknalder. Det er egentlig noget, jeg har holdt mig fra, da jeg altid har fundet det utrolig usexet, og grænsende til klamt, at have sex et sted, hvor man både i radio og aviser tæller ned til det øjeblik, hvor det er hygiejnisk uforsvarligt at dele kropsvæsker. Men nå ja, i mit telt endte jeg altså med den her unge (oh yes, cougarkussen er tilbage) Edward Cullen lookalike, jeg ellers ved flere lejligheder har proklameret, at jeg ikke ville knalde med. Og måske netop fordi jeg gjorde det stik modsatte af, hvad jeg havde holdt så hårdnakket fast i, måtte jeg resten af Roskilde, bære hans bidemærker som en tung, øm, blågul og altafslørende kæde om min hals til alles skue. Kloge mennesker fortalte mig, at dette skulle være en form for afpissen af territorium, en form for optaget skilt på min ryg, mest af alt tror jeg bare, det er en markering – “**** was here” sort of thing. Og med mit kendskab til manden er jeg faktisk ret sikker på, at det er sådan, det hænger sammen -bevidst eller ej. Hvis ikke man har muskler at spille med, så må man vise verden på en anden måde, at man er en rigtig mand – og hvad siger det mere klart, end at nedlægge pigebørn (og kusser – host) på stribe?!

Og der gik jeg så som en lille reklamesøjle for kuvøseguffet. Men jeg gik med oprejst pande, for det var jo sjovt – og til en vis grad selvforskyldt. Jeg havde rigeligt med principper, der modarbejdede det her knald, men jeg erkender blankt, at lysten arbejde i medvind – og det er nu engang lysten, der er sjovest at følge.

Efter jeg er kommet hjem, har jeg været en tur i byen med nogle venner, hvor den lille dreng og vores roskildeeksapader dukkede op i samtalen. Der blev talt en del om, hvorfor han scorer så meget, som han gør, hvorfor jeg egentlig endte sammen med ham og hvordan jeg havde det med det. På et tidspunkt i samtalen siger den ene af fyrene til mig, at han tog hatten af for, at jeg var så kold omkring det hele. Kold?! Hvad betyder det? Umiddelbart tror jeg hans pointe var, at det ikke er mange piger, der “bare” går ud og knalder uden at have en eller anden form for følelse med i spillet, men han fik det til at lyde som om, jeg var følelsesløs eller nå ja, billig faktisk. Og jeg blev lidt stødt.

Jeg forelsker mig også i de forkerte. Jeg er også kodet som andre kvinder til at holde fast i dem, vi har sex med. Og jeg får også ejerfornemmelser og kan blive jaloux, men ikke hele tiden. Og det er vel kun sundt, at jeg ind i mellem kan finde ud af bare at følge min lyst, uden at det skal betyde mere, end det gjorde i øjeblikket. Men det gør mig vel hverken kold eller løs på tråden. Og som min roskildef-ling siger; “bare fordi det er en engangsting eller noget’ der ligner, behøver det jo ikke være uden varme og kan sagtens være noget fint og dejligt” Og det var det! Det rart og dejligt, og jeg blev bekræftet, som vi kvinder nu engang i mellem ynder at have brug for.

Og så opdagede jeg noget om ham, som jeg ikke havde regnet med. Han er ligeså glad for at putte og ligge i ske, som jeg er. Det er der måske nok mange, der er, men jeg har oplevet min del af engangsknald, der ikke har fattet, at punkt nr.8 (læs Mandeelske-listen) er det vigtigste af alt. Jeg søger intimitet, når jeg har sex, ikke kun penetrering. Og når man som jeg er single, er behovet for at blive holdt om og puttet med endnu større, fordi man ikke får det på daglig basis. Jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg hellere vil undvære sex end undvære at ligge i ske. Og det mener jeg 100 %. Tag endelig ikke fejl, jeg elsker sex, og jeg kunne have det hele tiden hvis muligt. Men hvis ikke jeg har en par mandearme om mig bagefter, så ødelægger det lidt det hele. Og her er min flirt leveringsdygtig i et pragteksemplar. Jeg føler mig lille og passet på i dem, og det er præcis, som det skal være. Og den slags kan man altså sagtens få, uden at der følger svigerforældre med. Det er helt grati,s hvis bare man melder ud fra starten, hvad intentionen er. Which is why, jeg fik lov at sove i de arme igen i nat. Kun sove (og rumstere en del, hvis du spørg ham), for det var det, jeg havde brug for, og han kunne give det. Husk det folkens – husk at ligge i ske. Også med hende eller ham du ikke har tænkt dig at være sammen med igen. Det er for godt til at lade være, og hvad kan gå galt, helt ærligt?


  • 2

Kussesumpen præsenterer: Den første gæsteblogger

Category:Ikke kategoriseret

Siden bloggen gik i luften har vi modtaget en del henvendelser fra kvinder (og enkelt mænd), der gerne ville skrive et indlæg her på siden. Det er jo dejligt, at vi taler til mennesker og giver dem lyst til også at udtrykke sig. Så derfor har vi valgt, at bringe vores første gæsteblog i anledning af sommerferien. Nyd et brøl fra “Primatkussen”:

Citronfjæs! Det kalder jeg det ansigt som min bolleven laver når han får orgasme.  Han lukker øjnene i, han spænder i alle musklerne omkring munden og ligner mest af alt en mandlig, skægget udgave af Edvard Munchs “Skriget”. Det hjælper heller ikke at mit væg er flerfarvet, så det rent faktisk ligner lidt det billede.

Orgasmefjæset lagt til side. Det jeg vil tale om er de følelser som nødvendigvis må opstå mellem to venner, som primært fungerer som bollevenner. Jeg har i lidt over syv måneder været sammen med den samme bolleven. Vi aftalte fra starten, at ingen af os kunne overskue det der med kærester, og at det kun skulle være dét: Nemlig bollevenner. Problemet er, at nu er jeg selvfølgelig begyndt at udvilke følelser for ham. Selvom jeg sagde det ikke måtte ske, skete det nu alligevel. 

Rent tilfældigt finder jeg ud af, at han har fået sig en kæreste, og derfor kan vores lille arrangement jo ikke fortsætte. Jeg ved jeg har følelser for ham nu, fordi det gør ondt at miste ham. Selvom jeg intet kender til den nye kæreste, ved jeg at hun er en total idiot!

Fortvivlet gik jeg og spurgte migselv: Hvorfor ender jeg i denne situation, når jeg nu så omhyggeligt har gjort alt det rigtige for at undgå den? Er jeg (eller vi kvinder) så skide primitive, at vi falder for enhver bare vi får noget god og nærværende pik?

I århundreder har kvinder kæmpet for at blive frigjort. Ikke at skulle ligger under de behårede såmaskiner, både fysisk og mentalt. Men i sidste ende er det dét mit underbevidsthed vil. Ikke min selvbevidsthed som er den der skriver dette indlæg.

Til syvende og sidst, er det nok bare mig der er en svækling. I stedet for at lade ham gå og blive forelsket i en anden, skulle jeg måske bare have tage ham og holdt fast. Det fortryder jeg i hvert fald nu. Men jeg kan stadig ikke lade være med at ryste følelsen af ikke at være i kontrol af mig. Jeg vil så gerne være en moderne og stærk kvinde, som har one-night stands, bollevenner, trekanter osv. Men i sidste ende er jeg der en del af mig, som er en kvinde bedst beskrevet i bøger som er hundrede år gamle. Simpel og dum. Jeg vil bare have en mand til at passe på, føde hans børn, og elske ham. Er det forkert? Jeg lærer alle steder at de følelser er kvindeundertrykkende. Det får mig til at føle mig som et simpelt dyr.

Zoologisk have er der jeg hører til. I et glasbur på påskriften: Kvinde! Må ikke fodres. Dette eksemplar er fremavlet i fangenskab. Uden kontrol over følelser og krop, er hun en slave villig til at underlægge sig enhver primat, med et testosteronniveau der kan måles! Advarsel – indgang på eget ansvar.

// Primatkussen


  • 0

New York City har fortalt mig, at Jane Austen var god i sengen…

Category:Central Park,Jane Austen,NYC,onani,Yngstekussen
                                                        
Jeg har en stuebirk i min stue. Selvom jeg pt er udstationeret i New York City, så er det tilsynelandende ikke en pyntegenstand, der er mulig at flygte fra. Måske forstår jeg meningen med planterigets svar på en hyæne, når jeg på et tidspunkt mener jeg er voksen. 
Ser man bort fra det grønne helvede, er her fantastisk. Hverken mere eller mindre. Udtryk som smukt og vidunderligt møder forfærdeligt og hektisk og går på en eller anden måde op i en stor enhed, som danner rammen for New York City – drømmenes by! Når man sådan er udstationeret, sætter det ens liv og eksistens i København lidt i perspektiv. Ikke ment som en dårlig ting. Slet ikke. Jeg tror jeg har godt af det. Jeg tror alle har godt af den form for rusketur. Men følelsen af at være ensom blandt 8 mio mennesker, er nu altså en sær følelse (måske jeg skulle genlæse Satres ‘Ensom blandt mennesker’, nu jeg alligevel render rundt og gør mig store, banebrydende tanker om min eksistens. Hmmmm….) En følelse, som jeg på en eller anden måde føler mig virkelig hjemme i.
Jeg har lagt sex og onani på hylden, ihvertfald lidt endnu. Det er sjovt, ikke, for jeg føler mig simpelthen som det mindst sexede menneske her. Jeg slås dog lidt med, at synes det er en positiv ting… Tilgengæld er jeg begyndt at læse en bog, jeg ikke har åbnet siden jeg var 13 år og håbløs romantiker – Pride and Prejudice. Når man ligger midt i central park, som jeg gør nu, midt i drømmenes by, og læser Jane Austen, synes alting lige pludselig langt mindre kompliceret eller svært. Pessimismen forsvinder, ihvertfald for en stund og det er virkelig oplivende. For helvede, hvor er det oplivende. 
Jeg mener, jeg bor en i skotøjsæske fire gader fra Columbia University, sammen med en sød svensk pige, Marta. Jeg går i skole nogle timer om dagen og ellers går jeg rundt med alle sanser placeret uden på tøjet. Jeg er smadret i knolden om aftenen og mine sanser er flade for batteri og skriger efter opladning. Min hverdag her, er så ukompliceret og let.  For sevans, det er livet. Ja, jeg lyder fucking frelst og det er jeg måske også. 
Men hvis jeg fremover kan leve livet halvt så sejt, som hende på billedet, så tror jeg ikke, jeg kan bede om mere! 
Good vibes og indre karma // yngstekussen 

  • 0

Elfenbenstårne, sms’er og intitativer

Category:Ikke kategoriseret
Dette indlæg er faktisk et stykke bestillingsarbejde. Og dem laver jeg ellers ikke. Ja, jeg er ligesom de lidt for smarte DJs i det Københavnske natteliv – du kan ønske alle de Nik og Jay-sange, du vil. Jeg spiller kun elektronisk musik, ingen kender, men som jeg selv synes, er mega hip. Selv ultraseje DJs gør dog en undtagelse i ny og næ. Og det gør jeg selvfølgelig også.
For nylig modtog jeg følgende sms fra en veninde:
“Kære Skat. Jeg har et lille ønske. Kan du ikke skrive en kussesump om mænd som IKKE handler! Hvorfor inviterer han mig ikke i fucking bio? Hvorfor ikke ud at spise?! Han sender 100 forskellige signaler, og jo jeg vil gerne knalde, men jeg vil også i bio! Jeg er en kvinde! Jeg har brug for sex og omsorg! Hvorfor skal relationen bygges op over 3 måneder med babyskridt? Jeg husker hans boller var så, men så små? Er han bange? Er han mors dreng? Er han kedelig? Er jeg kedelig? HANDL NU!”
Normalt ville jeg være hurtigt til at svare med et klart og tydeligt “He’s just not that into you.”(Ingen referencer til filmen forøvrigt, som er en tarvelig chicflick, der modsiger sine egne pointer). Det er min erfaring, at der aldrig kommer noget godt ud af at forklare eller undskylde fyre, der ikke gør en indsats. Måske går der i øjeblikket et skår i selvtilliden, når selverkendelsen taler. Men man kommer så meget hurtigere videre med sit liv. Og ærligt talt, så fortjener alle kvinder en mand, der kan fortælle hende, at hun er fantastisk i (næsten) alt, hvad hun gør.

Nå, men altså. Det svar er selvfølgelig ikke nok til et helt blogindlæg. Så jeg forsøger lige med nogle andre perspektiver. Det hører med til historien, at de to faktisk har knaldet. Det var sådan, det hele begyndte. Så altså, han har (i hvert fald på et tidspunkt) haft lyst til at knalde hende. Og han sms’er hende på dagsbasis. Men der sker lige som ikke mere. Hvilket klart er problematisk. Men hvorfor? Og hvordan løser man det? Det påstås, at mænd er ukomplicerede. Og det er de fleste heldigvis også – men relationen mellem mænd og kvinder er altid kompliceret. Det er det, der gør det spændende.

Denne her relation går vanvittigt langsomt. Og hun vil gerne have, at det går bare lidt hurtigere. Som hun så pænt formulerer det: “Jeg har brug for sex og omsorg”. Det har vi vel alle. Både mænd og kvinder. Og altså, han handler ikke. Så mit umiddelbare svar er, at det må hun jo så gøre. Jeg ved, at der findes en del kvinder, der helst vil sidde i deres elfenbenstårn og vente på, at der kommer en mand og tager dem med på sin hvide hest. Men helt ærligt, vi lever i det 21. århundrede. Alle steder kæmpes der for ligestilling mellem kønnene. Vi provokerer og leger med kønsroller i et fedt. Så hvorfor kan vi ikke gøre det i datinglivet? Hvis vi virkelig gør så meget ud af ligeløn – burde vi så ikke også deles om restaurationsregninger, biografbilletter og den slags? Hvorfor køber hun ikke bare en buket blomster og tropper op på hans dørtrin? (Ok, indrømmet – det sidste ville nok skræmme de fleste mænd væk). Men  altså. Piger kan også tage initiativ. Det er ikke ukvindeligt, skræmmende eller usexet – og hvis nogen mænd synes det, så er det dem, den er gal med.

Så tag dog telefonen. Ring til ham. Inviter ham ud. Bare på kaffe og en gåtur. Og hvis han ikke samler den op – ja, så er vi tilbage til mit udgangspunkt – “He’s just not that into you”


  • 1

Du skal da bare have noget pik

Category:Ikke kategoriseret
»Kvinder i idræt er dynamiske, de er aktive, de er magtfulde, de er proaktive, selvbevidste og selvsikre. Alt sammen træk, man normalt tillægger mænd. Det er ikke sådan, mange mener, kvinder bør være, så de er allerede i modsætning til normen. Derfor chokerer det ingen, når en kvindelig elitesportsudøver siger, hun er lesbisk. Desuden har heteroseksuelle mænd lettere ved at acceptere homoseksualitet blandt kvinder end blandt mænd. De tror på en eller anden måde, at den er til for dem.«

Således stod der skrevet i en artikel i Information et par uger tilbage. Og jeg kunne ikke lade være med at blive temmelig stødt. Flere dage efter måtte jeg konstatere, at jeg stadig var fornærmet og satte mig derfor for at finde ud af, hvad ved denne udtalelse, der gik mig på. Én ting er selvfølgelig de stereotype kønsnormer, at selvbevidsthed, selvtillid, magt og dynamik er egenskaber, der tillægges mænd. Og i yderste tilfælde lesbiske kvinder, som jo partout er mere maskuline end de heteroseksuelle….! Her må jeg blive lidt træt. Noget andet er den antagelse af homoseksualitet blandt kvinder er til for mændenes skyld. Hvem fanden har bildt jer det ind?

Det er bestemt ikke første gang, at jeg møder den antagelse. Jeg havde en gang en kæreste (som var en fyr, forstås), der sagde, at han ikke betragtede det som utroskab, hvis jeg var sammen med en pige – så længe jeg huskede foto- og/eller videodokumentation. Og det er så her, at jeg må blive rigtigt, rigtigt træt. 

Altså. Hvis jeg skulle finde på at knalde med en pige, ville jeg gøre det, fordi jeg fandt hende attraktiv, smuk, spændende, begavet etc. Der er rigeligt skønne kvinder derude, jeg kunne lade mig fascinere af. Fordi kvinder er skønne. Ikke fordi en eller anden chauvinistisk mandsperson får stådiller ved tanken om, at jeg stikker et kussesnav.  Og nej, det er heller ikke en invitation til at  lege med! 

Faktisk bliver jeg også temmelig fornærmet på alle lesbiske kvinders vegne. For hvad er det egentlig for en opfattelse af deres seksualitet, den idé er udtryk for? At det ikke rigtigt tæller, hvis en pige er sammen med en anden pige? At hun jo nok alligevel skal “komme hjem igen” til den trygge heteroseksuelle havn. For alle kvinder vil jo allerhelst have pik. 

Kære mænd, så guddommeligt og fantastisk er den kropsdel af jeres altså heller ikke, at den alene kan sørge for min seksuelle tilfredsstillelse. Bevares, jeg er glad for ideen om den. Og jeg har været særdeles glad for noglespecifikke eksemplarer af slagsen. Men også mindre begejstret til tider. Og pikken alene gør det altså ikke – så kunne jeg jo for helvede bare købe en af plastik. Så det er nu, I skal oppe jer før de lesbiske kvinder kommer og stjæler alle de dejlige damer. For den lesbiske seksualitet er ikke til for jeres skyld – tværtimod!




  • 0

How to blow a job

Category:Ikke kategoriseret

Nogle kvinder vil helt sikkert have klikket sig ind på dette indlæg i håb om, at overskriften gemmer på den hellige gral, når det angår blowjobs, andre for at se, om jeg overhovedet aner, hvad jeg taler o,. Og mændene ligeså (i hvert fald, hvad det sidste angår). Men jeg må skuffe jer. Jeg har ikke tænkt mig at lege ’10 gode råd à la damebladene’. Der er alligvel ingen, der får noget ud af de intetsigende lister.

Jeg tror på praktisk erfaring, Det kan være, at du er en af dem, der skal opleve hans reaktion på tænder mod hud, før du for alvor forstår, at det skal du nok ikke gøre igen. Med mindre han selvfølgelig er til den slags – og så skal du nok ikke forvente, at han udgør normen.

Anyways – ingen lister – kun snak!

Dagens afsløring nr. 1 (Far, hvis du ikke er hoppet af endnu, så er det nu, du gør det – NU blev der sagt!):

Jeg kan godt lide blowjobs!

Jeg er med på, at det ikke gør mig til en enestående kvinde, meeeeen – jeg vil dog mene at feltet lige er blevet en hel del mindre. Jeg har diskuteret emnet med en del efterhånden, og jeg møder oftere dem, der gør det mere af pligt end af nydelse. Og det synes jeg er ærgeligt. Specielt, hvis du selv ønsker et snav i kussen – og det håber jeg dæleme, du gør. Vi kan vel ikke forvente, at mændene savler os mellem benene, hvis vi rynker på næsen af at gøre det samme for dem – vel?

Jeg kan ikke tvinge dig til at elske blowjobs. Det er en ærligt sag, at tænde mere på noget andet. Men jeg vil forfærdeligt gerne have, at du holder op med at synes det er ulækkert, eller – Gud forbyde det – nedværdigende. Det er jo noget godt, du gør for din kæreste/bolleven/engangsknald. Og det er da et dejligt udgangspunkt, synes du ikke?

Jeg har en veninde, der synes, at blowjobs er noget af det mest nedværdigende, man kan foretage sig seksuelt. Umiddelbart er jeg af den overbevisning, at hun har mødt lidt for mange fyre, der har forsøgt at kontrollere hendes hoved med den ene eller begge hænder. (Hold nu op med det pjat, drenge. Vi er bygget af led og muskler og kan selv styre vores hoved.) Der er selvfølgelig også dem der, uden nødvendigvis at kunne forklare hvorfor, har oplevet den første gang som meget ubehagelig. Eller også – ja, jeg ved det ikke. 

Jeg synes, at nedværdigende, er det sidste, et blowjob er. Du får ikke større magt end det! Fyren har frivilligt stukket sit allerhelligste ind i den del af din krop, du normalt bruget til at kværne ting i stykker med. En enkelt bevægelse og diller-john is no more… Meeeeen, det kunne vi jo aaaaldrig finde på. Hvis det skulle ske, at han bliver flabet eller irriterrende, kan du bare stoppe legen uden at gøre arbejdet færdigt. Det kan, og her taler jeg af erfaring, gøre hankønnet villig til at gøre hvad som helst for dig, for at få dig til at tage den i munden igen eller gøre ham småknotten i et par dage. Og begge dele er faktisk ret underholdende. 

Hvis du derimod er en af den, der uden den store erfaring, synes at blowjobs er nedværdigende, så har jeg lige et par andre seksuelle udfoldelser, jeg skal have advaret dig i mod, inden du bevæger dig ud i den store farlige verden af mænd.

Dagens afsløring nr. 2 (Mor, du kan også godt smutte nu):

Jeg har altid godt kunnet lide blowjobs.

Jeg ved, at den del piger, af teenagearten forstås, hvor tanken om at skulle have en pikmanis i munden er det mest ulækre, man kan forestille sig. Min hypotese er, at det er et levn fra drenge-/pigelus-kampen i børnehaven. Men jeg kan jo tage fejl. Uanset hvad, er det noget, der stopper efter de første gange. Medmindre  man selvfølgelig har taget sin første tørn på Roskilde Festival. I så tilfælde er det okay, at mindes det med en anelse væmmelse.

Jeg er ikke en af den slags piger. Dermed ikke sagt, at jeg ligefrem gik og glædede mig. Jeg vidste jo af gode grunde ikke, hvad jeg kunne forvente. Men ideen om magten har nok altid pirret mig en smule. Og det at gøre noget godt for den, man har valgt at dele sengen, toilettet, elevatoren (find selv på flere) med. Det er vel det, det hele i sidste ende handler om. Om sex er sjovt, vildt, kærlighedsfyldt, tilfældigt, planlagt eller ensformigt – så skal det være af lyst. Lyst – ikke pligt!

Dagens afsløring nr. 3(og denne her er vigtig!)

Det betyder en hel del, hvem pikkenmanden tilhører!

Så nej, det her indlæg er ikke en invitation. De, der har prøvet det, eller vil komme til det, vælger jeg ikke i blinde. Og blowjob er allersjovest, når det er mig, der bestemmer, om du har fortjent det.

Men, men, men. Jeg anerkender selvfølgelig, at der findes mænd, der er med til at gøre akten nedværdigende og ubehagelig. De fyre, der tror, at det er deres ret, og derfor tager deres blowjob i stedet for at få det. Og kære venner – det skal stoppe! Du er med til at skabe alle de kvinder, der måtte føle det som en pligt eller direkte ubehageligt at skulle udføre et blowjob. And let’s face it. Det går ud over dig selv i sidste ende. 




  • 6

Mit kønne luksusproblem

Category:appelsinhud,firstworldproblems,køn,luksusproblemer,nørd,skønhedsfejl
Hvad jeg nu har tænkt mig at skrive kommer med al sandsynlighed til at lyde både opblæst, arrogant og overfladisk. Det er jeg helt bevidst om. I kan kalde det et luksusproblem, hvis I vil. Ikke desto mindre, er det et problem, som jeg har tumlet en del med. Og ja, det siger måske lidt om størrelsen på mine andre problemer. Det er jo ikke hungersnød i Afrika eller  livstruende sygdom. Problemet er simpelthen – at jeg er en ret køn pige. Nogle har endda kaldt mig smuk. Jeg er ikke nogen modelskønhed, men jeg har tilpas mange gange fået at vide, at jeg af mange mænd (og kvinder) betragtes som lækker.
Og hvorfor er det så et problem, spørger I sikkert. Det er det som sådan heller ikke. Nogen gange tager det bare lidt overhånd.
Jeg opdagede det for første gang, da jeg kom i gymnasiet. Lige pludselig var der en masse fyre, der fandt mig interessant – det hjalp selvfølgelig også, at mine bryster voksede fra en A- til en DD-skål på et halvt år, bevares. Og jeg dyrkede det for fuld smadder. Det var selvfølgelig også helt lidt selvforskyldt, men pludselig måtte jeg konstatere, at jeg blev opfattet som overfladisk, smådum – og, nå ja, køn. Og jeg havde måske lidt forventet, at det bare var en periode i mit liv. At det ville være overstået efter tre år i Nordsjællands svar på Paradise Hotel. Desværre må jeg her fem år efter, at jeg forlod gymnasiet stadig møder disse forventninger. Og det til trods for, at jeg af mine nærmeste venner oftest opfattes som temmelig nørdet. 
Jeg lytter til P1 halvdelen af døgnets vågne timer, holder avis og læser tunge bøger i min øreklapstol. Jeg betragter egentligt mig selv som en forholdsvis interessant og begavet selskab – dog måske især for mennesker, der har passeret pensionsalderen. Faktisk har jeg oftest oplevet, at jeg kommer betydligt bedre ud af det med forældre og bedsteforældre, end med folk på min egen alder. Og det er jo også derfor, det nogen gange bare er nemmere, omend utroligt utilfredsstillende, at være køn og blond frem for det lidt nørdede mobbeoffer.
Så nu har jeg altså i en lang periode prøvet at slå kontra. Klædt mig i tøj, der ikke ligefrem fremhævede mine kvindelige attributter (her taler jeg altså ikke kun om bryster, som man måske kunne tro. Slå selv ordet op i en ordbog, hvis du ikke ved, hvad det betyder). Nå, men hvorom alting er. Så virkede det faktisk lidt. I hvert fald for min egen selvforståelse. Men bestemt ikke til det bedre. Jeg holdt op med at føle mig attraktiv og tiltalende. Bevares, jeg oplevede også at folk, primært mænd, talte til mig på en anden måde. Jeg formåede ind i mellem at blive en af drengene. Men ærligt talt, så vil jeg faktisk også gerne have lov at være kvinde. Og en attraktiv en af slagsen. Det er bare ikke det samme som at være ubegavet eller overfladisk. 
Jeg havde for nylig denne samtale med et herrebekendtskab. Han syntes bestemt, at det var de mest fjollede og unødvendige overvejelser at gøre sig. For når man nu var en køn pige, så var det da bestemt bare at nyde det. Og selvom han selvfølgelig kunne have ret i det, så gør det det altså ikke mindre kompliceret i mit lille kønne hoved. Det siger måske i virkeligheden også lidt om kompleksiteten af det lille hoved, at jeg kan bruge så meget energi på det. Og selvfølgelig er det også mega fjollet. Og jeg burde selvfølgelig bruge min mentale energi på noget andet. Det er jo ikke eksistentialistiske problematikker i Sartre-klassen. Der kommer nok aldrig en stor roman ud af mit livs genvordigheder. 
Det, at jeg er en køn pige, ligger som en fornuftspræget del af min bevidsthed. Jeg har fået det at vide så tilpas mange gange, at jeg er bevidst om, at det er sådan jeg bliver opfattet. Men det betyder bare ikke, at jeg ikke nogen gange bliver i tvivl. Jeg har også dage, hvor jeg føler mig som den grimmeste kvinde på jorden, hvor appelsinhuden på mine baglår synes at have bredt sig ned til anklerne. Hvor poserne under mine øjne inderholder til liter sand. Hvor min topmave ikke længere er nuttet men bare et bælte af rå medister omkring min talje. Og når man så siger det højt, får man at vide, at man skal tage sig sammen, at man da bør vide og forstå, at man er smuk og køn og attraktiv. For det er åbenbart usolidarisk at brokke sig over appelsinhud, store lår og bollehåndtag, når man bliver betragtet som køn.

Skal jeg bare holde min kæft og nyde, at jeg ser ud som jeg gør? Klappe i, når andre brokker sig over deres skønhedsfejl og holde mund med mine egne? Kan jeg overhovedet tillade mig at bruge jeres tid og internettets plads på den her slags undseelige problemer? Eller er det OK at synes,  det er lidt svært at være køn og nørdet og at det bliver en linedans i stilletter mellem de to yderpoler?


  • 0

Snav mig i kussen – please?

Category:Ikke kategoriseret

I dag er en af de dage. En af de dage, som bare ikke rigtig spiller. En af de dage, hvor man burde vækkes af en morgenguffer, snav i kussen, verbale tæsk i fileten, kald det, hvad du vil. Det er bare ikke rigtig mit tilfælde. Men hvis det havde været tilfældet, og jeg så mig nødsaget til at bede om oral penetrerering, hvad skulle jeg i så fald have bedt om? Jeg mener, når mænd ønsker at få suttet pik, bruger vi blandt andre termen eller nok nærmere slanget, “blowjob”. Men hvad så med os andre? Jeg sad forleden med nogle venner og konverserede omkring netop den problematik. Ovenstående er nogle af de løsningsforslag, der kom op. Personligt er jeg glad for “snav i kussen”.

Jeg har den sidste uges tid haft mange af de dage, hvor et morgensnav i kussen havde været på sin plads. Så mange, at jeg faktisk må blive lidt træt. Jeg har det normalt ambivalent med at få snavet kusse. Det er meget intimiderende, og følelsen af at blotte sin helligste er, for mig, ret voldsom. Når et andet menneske ligger med tungen dybt begravet i mit skræv, så kan følelsen af fremmedgjorthed samt en total blottelse overfor min egen kusse godt vælde indover mig. Samtidig med det også kan være det labreste i verden. Det er vel en definitionssag. Havde det været med en kæreste, var udgangspunktet et andet, og så var det hverken første eller sidste gang, han havde set min kusse blomstre i fuld flor. Men faktum er, at jeg ikke har nogen kæreste. Og med det i mente, at det tætteste jeg, i en rum tid, har været på en sådan, er et kollapset forhold til min daværende virkelig gode ven (hav aldrig sex med dine venner, for helvede!), så er tanken om et morgensnav i kussen måske alligevel ikke den mest huende. Så tillad at rette mig selv; tanken havde ikke været den mest huende med en one-nighter, men med en kæreste havde den uden tvivl været…

Men i dag er netop sådan en dag, hvor alt kan være ligemeget, hvor min eksistens føles ligegyldig og hvor håbløsheden så småt har indfundet sig. Og på sådanne dage, hvor det eneste, jeg kan komme i tanke om, er at få ædt min grotteost af en kæreste eller ihvertfald noget lignende, så må jeg få det øv. Øv med øv på. Det mest frustrerende ved lige præcis den her dag er, at jeg det sidste år har elsket bare at være mig, meduden indblanding af nogen form for stor kærlighed udover den platoniske naturligvis. Det er et valg, jeg bevidst har truffet. Et valg, som jeg er stolt over. Et valg, der har medført et nyt kendskab til mig selv, en selvindsigt og forhåbentlig noget mere at give af.

Uden at tage nogen form for forbehold, så må jeg nok erkende, at jeg har det svært med de mennesker, der kan gå fra det ene forhold til det andet. Eller måske ikke svært. Jeg står nok nærmere tilbage med en undren. En undren over, hvordan man efter ganske kort tid kan være så helt et menneske, at man kan give så meget af sig selv, som jeg mener, der kræves i et forhold. Hatten af for dem, der gør det. Jeg kan dog ikke lade være med at stå tilbage med følelsen af, at de i virkeligheden bare bygger ovenpå den smerte og tomhed, som et break up efterlader, for at glemme. Glemme den kendsgerning, at et brud gør fandens ondt uanset om det er et valg man selv har truffet eller et, der er truffet for en. Og hvor et plaster på sorget fra førnævnte forliste forhold, potentielt kunne være en ny kæreste. Hvorfor nu det? For at undgå at blive konfronteret med, hvem er når man bare er sig selv? Dét spørgsmål leder mig til min egentlige pointe. Selvom man er en glad- og ikke specielt understimuleret single, så er det okay at blive ramt af følelsen af ensomhed og fremmedgjorthed overfor sig selv og sit eget kønsorgan. Det har taget mig lang tid at nå frem til, at det faktisk er okay at gå og savne et menneske, der kan give en den fysiske og seksuelle bevidsthed. Og det er mere end okay at længes efter et gedigent morgensnav i kussen af nogen, der ikke bare er en eller random og stadig ikke have lyst til at skulle have en kæreste. Jeg må nok bare erkende, at jeg er af den klare overbevisning, at det fjollet og væsenligst af alt spild af alles tid at have en kæreste bare for at have en. At give så meget op, fordi man har hang til tryghed og fordi følelsen af at være elsket og være i stand til at elske er så overvældende. Men hvad nytter det, hvis man ikke er forelsket?


  • 2

Tilgiv mig Moder – for jeg har syndet

Category:bekendelser,feminisme,heteronormativ,kønsroller,mænd,stereotyper,synd,undskyld

Jeg betragter mig selv som feminist. Faktisk en ret ihærdig én af slagsen. Jeg mener i fulde alvor, at der er rigtigt mange kampe, der stadig skal kæmpes. Bevares, kvinderne har fået stemmeret og en plads på arbejdsmarkedet, men der er lang vej endnu. Især i forhold til den måde vi taler om køn og seksualitet på. Det kan gøre mig oprørt og temmelig pinligt berørt, at vi lever i et samfund, hvor landets store public service udbyder kan vise stærkt nedladende og sexistiske programmer i den bedste sendetid. Jeg vil undgå en længere diskussion af programmet, som jeg anser som pinligt og dårligt eksekveret – og som vi desuden bør tie ihjel.

Nå, men jeg er altså feminist. Jeg interesserer mig for, og forholder mig kritisk til, de sociale og sproglige konstruktioner, som vi tager for givet. Men jeg har det lidt svært med begrebet, mest fordi det klinger af afbrændte bh’er og vrede. Og jeg er altså ikke vred på mænd – i hvert fald ikke sådan generelt. Jeg har nok været vred på et par stykker af dem i sin tid. Og jeg kan godt lide at lege lidt med og skubbe til de stereotype kønsroller. Jeg elsker at tæve drengene i deres eget spil ved at tale mere om pik og patter og i et endnu mere beskidt sprog, end de selv gør. Jeg kan godt lide værktøj, og jeg er også ret ferm til at bruge det. Og hurra for det. Det er godt for mit image.

Men hvad stiller man så op, når man møder en mand med stor M, med store overarme, der kan flytte rundt på mig, som var jeg en lille nipsting, og jeg bliver helt blød i knæene? Eller når man tager sig selv i at fantasere om voldtægt? (Ja, alle kvinder har voldtægtsfantasier. Og der er KUN EN FANTASI!). Det er jo decideret pinligt. Og det er virkeligt skidt for mit image. Jeg har flere gange overvejet at blive lesbisk. Det er ligesom det ultimative opgør med kønsstereotyperne. Det ville jeg gerne. Men jeg har bare et problem. Jeg er alt for pjattet med mænd – også dem med store arme og hår på brystet, som hovedrystende finder mig både kær og let fjollet, når jeg hidser mig op med mine vrede, feministiske ytringer. Undskyld! Tilgiv mig, du almægtige feminisme – for jeg har syndet.

 


  • 1

Cougarkussen?!

Category:Cougar,drengebørn,flirt,glæde,gratis glæder,mænd,nydelse,smil

Fra vi er ganske små får vi at vide, at vi er langt fremme i skoene. Om det er sprog, selvstændighed, at blive skoleklar eller komme i puberteten – forklaringen er den samme. Det er, fordi piger udvikles tidligere og hurtigere end drengene. Det skaber selvfølgelig en masse piger-er-bedre-end-drenge diskussioner, som vist aldrig rigtig stopper. Men der hvor forklaring oftest bliver brugt, i nogle grove tilfælde som undskyldning, er når det kommer til det der med drenge og piger – som par.
Det ses ofte, at fyren er et par år ældre end pigen. Det sker også, at det er en del år. Og da jeg egentlig er fortaler for, at alder bare er et tal (eller et ord om man vil), så vil vi liiige ignorere de gange, hvor jeg helt sikkert har været såret nok til at give udtryk for det stik modsatte. Men faktum er altså, at det er almindeligt i dagens samfund, at kvinden er yngre end manden.

Men, når det nu er sagt og forstået, sat i system og helt sikkert også påvirket af vores konstante fokus på, at det er forklaringen, hvor kommer forklaring på de ældre kvinder og de yngre mænd så ind i billedet?! Cougar-tendensen I ved. Hvorfor er det, at vi kvinder, der bruger det meste af vores teenage og semivoksne liv på at finde en moden og (K)ærlig mand, alligevel bliver tøsefjantede og får røde kinder, når en yngre fyr bare så meget som blinker til os.
Man hører sig selv, gang på gang, sige til sine veninder, at man “simpelthen ikke tænder på noget, der ikke er gammelt nok til at have hår på brystet”, men i samme nu får man mavekriller eller stjerner i øjnene, fordi selvsamme ubehårede drengebarn netop har kaldt en for baby. Og endnu værre er det, når de unge drengebørn rent faktisk HAR fundet og drukket af den vidunderlige kilde, der giver dem hår på bryst og kæbe. Så er der jo intet, der holder en tilbage fra at småfnise og flirte igen.

Jeg personligt har ikke gjort mig så meget i drengebørn. Jeg arbejder med et gennemsnit, der nok ligger en 7-8 år over min egen alder. Med et par stykker, der trækker godt i den tunge ende. Men her det sidste år, i noget der måske for nogle kan forveksles med en mindre identitetskrise, og som måske kunne have rødder i et opbrud med den sidstværende “voksne” mand i mit liv, har jeg overgivet mig lidt til fænomenet yngre mænd. På en, for det meste, uskyldig måde, men dog tilpas upassende. Og jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg kan li’ at få de røde kinder i ny og næ. Jeg er pjattet med at blive bejlet til uden nødvendigvis at skulle tage mig seriøst af det.
Men hvorfor?! Jeg er, om jeg vil det eller ej, ved at nå den alder, hvor de fleste andre måske ville begynde at søge lidt mere desperat efter ham, med de aggressive sædceller. Og jeg render i stedet rundt blandt unge, friske, spændstige drenge og nyder at blive flirtet med hver eneste dag.

En del af det, er velsagtens så såre simpelt, at vi har et behov, der skal dækkes, og at de unge knejter selv har tilbudt sig. Men jeg tror, det ligger dybere – eller mere overfladisk end det. Det kommer selvfølgelig an på øjnene, der ser. Men jeg tror ikke, at det handler om, hvilket behov vi ønsker dækket, men måden det blir dækket på.
De unge charmetrolde kan levere flirt og komplimenter på en måde, der fungerer fordi det bliver sendt afsted med en kæk useriøsitet, der kun er dem forundt. Hvis en voksen mand stak mig bare halvdelen af de replikker, jeg får fyret i hovedet af de grønne frø, så ville jeg ærlig talt ikke vide, om jeg skulle grine eller stikke ham en flad.
Der er noget helt særligt ved det der uspolerede kækhedsniveau. Mange kvinder tænder på en vis grad af drengerøv, men er manden over 30 begynder det at blive anstrengende, hvis det er alt du får. De her spændstige små er jo ikke drengerøve, fordi de ikke er kommet videre. De er drengerøve, fordi de SKAL være det. Og så er vi tilbage på min mandeelskeliste – mænd, der siger, hvad de mener. Her ved jeg, hvad jeg får. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, de skamflirter med. Og jeg ved, min seng ikke er den eneste, en af dem har været forbi. Jeg ville være naiv at tro det. Og det passer mig fint. Det er netop her den vigtigste pointe ligger. Der er ingen skjult agenda om børn, vovse, Volvo og villa i det nordsjællandske. Jeg skal hverken være bange for, at han begynder at tænke i de baner, eller at jeg selv gør det.

Drengerøvsflirt er gratis. Det er tomme kalorier. Det feder kun, hvis du ikke kan styre forbruget. Så længe det kommer i perioder, og du ikke ødelægger glæden ved at blive grådig, så nyd det. Nyd at blive flirtet med, og nyd at du kan flirte helt gratis tilbage. Jeg tror på, at flirt er det, der får dig til at smile resten af dagen, så hvorfor snyde sig selv for den mest direkte kilde til smilet.


Arkiver

Kategorier

Loading cart ⌛️ ...