Author Archives: Sprøjtekussen

  • 0

Generation Vatpik

Category:dating,Ikke kategoriseret,mænd

Jeg har været single i et halvt år, så nu er det vidst på tide at komme tilbage på kødmarkedet. Eller hvad man nu skal kalde det. Jeg er en person, som til tider er meget utålmodig. Jeg hader at vente, vente på et svar, spille det der spil, ’kærlighedspillet’, hvor der skal gå x antal timer, før man svarer hinanden, hvor man ikke må virke for interesseret, osv. Det kan ind i mellem gøre det vanskeligt at være på datingmarkedet.

De senest måneder er  det alligevel lykkedes mig, at løbe ind i nogle fyre, eller mere præcis to fyre, som jeg synes var meget attraktive.

Lad os begynde med den første fyr:

Jeg så ham en dag, hvor han sagde hej til mig. Han er meget flot og smilede sødt, så jeg tænkte: hvorfor ikke spørge, om han har lyst til at drikke en kop kaffe en dag? Det er jo ganske uskadeligt. Så det gjorde jeg! Jeg sendte ham simpelthen følgende besked: »Hej, jeg synes du ser helt vildt sød ud, så jeg tænkte på om du har lyst til at drikke en kop kaffe en dag?«

Men kender du det, du ser én, du får aldrig spurgt, og de spøger i dit sind, fordi du aldrig fandt ud af, om han nu var ham?

Det er første gang, jeg gør sådan noget. Men kender du det, du ser én, du får aldrig spurgt, og de spøger i dit sind, fordi du aldrig fandt ud af, om han nu var ham? Så jeg tænkte, hvad fanden har jeg at miste og sendte beskeden af sted. Uger gik … intet svar. Ikke så meget som et »øh nej tak«. Intet.
Så gik min hjerne selvfølgelig i gang: Du er også for tyk, for grim, han dater kun modeller, det bliver du aldrig. Måske er han homoseksuel? Det var også alt for stalker-agtigt af dig at gøre sådan. You get the point. Heldigvis – efter et par ugers diskussion med mig selv – kom jeg frem til, at han er bare en vatpik. En vatpik, der ikke engang tør give et ordentligt afslag. Hvad fanden skulle jeg også bruge sådan en til? Intet.

Heldigvis – efter et par ugers diskussion med mig selv – kom jeg frem til, at han er bare en vatpik.

Det bringer os til den anden fyr:

Ham her var der mere ved. Vi mødtes til en fest, der var kemi, vi kiggede lidt længe på hinanden, altså længere, end du normalt ville kigge på en fremmed. Vi krammede farvel efter festen, og hver gang vi stødte på hinanden efter den fest, smilte vi til hinanden og vinkede.

Klip til næste fest. Vi snakker, eller jeg snakker mest, han brugte mest tid på at lege genert, kigge lang tid på mig, smile, ja du ved: alt det gode ved en teenage-flirt. Han forsvandt ikke fra mig, de gange han fik chancen. Vi sagde farvel igen. Alt var godt. Vi smilte de næste dage, når vi stødte ind i hinanden, vi vinkede. Han inviterede mig dog ikke ud, men han var selvfølgelig også genert. Igen tænker jeg, jeg smider en besked. Altså ’vil du drikke en kop kaffe’-beskeden.

Alt var godt. Vi smilte de næste dage, når vi stødte ind i hinanden, vi vinkede. Han inviterede mig dog ikke ud, men han var selvfølgelig også genert.

Nu sidder jeg så her igen: intet hørt. Intet.Igen er hjernen tilbage: Du er for grim, for tyk, han dater kun modeller … blah, blah, blah. Man stopper ikke bare lige en kvindehjerne, desværre. Den kører for fulde drøn.

Mens jeg sidder her, og føler mig som den halvtykke, grimme kvinde, som er lidt for stalker-agtig, så slog det mig: Er mænd bare blevet en flok vatpikke? Som ikke engang tør sig pænt nej tak til en kop kaffe? Det må I sgu kunne gøre bedre.

Så kære vatpik-mand.

Giv et svar, også selvom det er negativt. Jeg dør ikke af det. Faktisk bliver jeg kun glad for svar, uanset om det er et positivt eller negativt et af slagsen. I det mindste er det et svar (ja, så taknemmelig bliver man med tiden). Ellers ender det med at ingen kvinder tør tage et initiativ igen, hvis man bare ender med at føle sig som en idiot

Giv et svar, også selvom det er negativt. Jeg dør ikke af det.

Tag dine vatnosser i hånden, smid et nej, men for guds skyld, lad dog hver med at ignorere beskeder. Det er simpelthen for tarveligt over for mig eller andre kvinder, der egentlig bare giver dig et kompliment.


  • 0

Lorten i selskabet

Category:Ikke kategoriseret

Hvad fanden gør man, når man pludselig finder ud af at ens veninder faktisk ikke er ens veninder.

Har du prøvet det? Man sidder der til noget pige-hygge og kan pludselig mærke, at det hele er ændret. Alt, hvad man synes, man kendte, virker pludseligt så fjernt. 
Der er nu gået lidt over et år, jeg har ikke ser nogen af dem siden, den lidt halvakavede frokost, hvor de virkede trætte af mig, og jeg forsøgte mig med dårlig jokes, og hvad man ellers gør for at få stemningen op. Det kom så pludseligt. Fra den ene dag til den anden var jeg ude af gruppen. Jeg prøvede at skrive og få aftaler i hus, men fik aldrig noget ordentligt svar. Kun det evige ‘jeg har virkelig travlt for tiden, jeg skriver når jeg har tid’. Kan man have så travlt i et helt år? 
For et halvt års tid siden gik jeg og tænkte, hvad gik der galt? Ingen af dem var henne og sige til mig, hvad jeg havde gjort eller at jeg var nederen, eller hvad de måtte synes. Ingen af dem. Jeg var fortabt – hvad fanden var der sket? Det skal nok forklares, at vi var en ok stor veninde gruppe, 6 mennesker, gymnasiepiger, og den ene havde jeg tilmed rejst med i 2 måneder. 
Nå men for er halvt års tid siden, da jeg havde gået og tænkt, var jeg i byen og mødte en af pigerne (Well nogen tænker allerede nu, at det kan gå galt) vi faldt i snak, og jeg fik stillet ‘hvad gik der galt?’-spørgsmålet. 
Det viste sig det var mig, mig der var for ked af det til, at de kunne overskue det, jeg var den, der var kommet helt ud på et skråplan med én, jeg så, jeg var den, ingen veninde kunne overskue, for jeg var den, der syntes, at alt var lort. Jeg var lorten i selskabet. 
Jeg blev ked af det og undskyldte. 
Senere da jeg havde tygget på det hele gik, det op for mig, de har aldrig været rigtige veninder, hvis de ikke kan være der for en, når man er helt nede, for det er sgu da der, man har brug for en, som står ved din side, uanset hvor hårdt det så måtte være. 
Så jeg begyndte at sortere og tænke på dem, der egentlig var der for mig i min periode og tænk sig – det var ikke særlig mange. 
Så nu sidder jeg her, et år senere, har færre veninder, men tilgengæld har jeg nogle få tætte, som jeg sætter så stor pris på, og som jeg ved aldrig ville skubbe mig væk i en hel nedtursperiode i mit liv, fordi de ikke lige kunne overskue det. Nu har jeg få, tætte, som gør alt for mig, og hvor er jeg glad for, at jeg har dem!

  • 4

Forunderlige krop

Category:Ikke kategoriseret
Jeg har en underlig krop. Jeg har tænkt over det længe, og det er ikke fordi, den er deform, eller fordi jeg synes, at jeg er lidt for tyk. Nej, den gør  bare sære ting, som jeg nogle gange ikke forstår mig på. Og som jeg har snakket med andre om det. Deres krop gør ikke sådan. Her følger et udpluk af mine kropslige særheder: 

1)Når jeg renser ører, som de fleste jo gør, så sker der noget. Når jeg renser mit højre øre – kun det højre – begynder jeg at hoste. Og det er hver gang jeg renser mit højre øre. Det er måske rimelig smart, hvis man skal fake sygdom overfor chefen – så skal jeg bare rense ører. To fluer med et smæk: chefen tror jeg er syg og jeg får et rent ører. 

2) Min navle kan også nogle helt spændende ting engang i mellem, og jeg ved ikke, om det kun er min navle, eller om andres også gør det. Helt ærligt så aner jeg ikke, om det er godt eller skidt. Nå, men det, min fine navle kan, er, at hvis man piller i den, vasker den eller hvad grunden ellers kan være til, at man stikker sin finger derind, kan det få det til at gøre ondt i min klit. Det er ganske vidst ikke hver gang, men ret ofte, dog. Her er jeg slet ikke med på, hvad der sker – sikkert noget med en nerve – men det er fandeme underligt at have pillet sig i navlen og lidt efter får man ondt i klitten?! JA, min krop er altså underlig.

3) Den sidste særhed, måske den, jeg synes,  er allermest underlig, og som jeg slet ikke forstår, er, at jeg nyser, når jeg oplever stærke følelser. Lad mig forklare. Det sker tit, hvis jeg sidder alene og hører en sang, som er trist, en sang, der minder mig om én, jeg er blevet såret af, så begynder jeg at nyse. Ikke bare ét enkelt lille nys, men flere i træk. Jeg oplever også pludselig nysetrang, hvis jeg har en privat stund med mig selv – sådan helt for mig selv uden en pornofilm – hvor jeg selv skal forstille mig at have sex og selv give mig hen til fantasien. Det kan min krop slet ikke  klare, og jeg begynder at nyse helt vildt. Derfor ender jeg med at sætte porno på, for så tænker jeg ikke så meget over alt det andet. Det bliver spændende den dag, jeg får en kæreste, og vi måske skal sige, at vi elsker hinanden for første gang – begynder jeg mon også at nyse dér? Hvad med en romantisk aften på et hotel med stearinlys og blid elskov (ååååh). Begynder jeg at ødelægge den romantiske stemning med nys?


Min krop er sær og forunderlig. Men jeg håber, at jeg ikke er alene med det. Så hvis der sidder en derude og har oplevet det samme som mig, så sig til, så jeg ikke føler mig som Palle alene i verden.



  • 1

Bør man sige det?

Category:Ikke kategoriseret

Jeg har stået i situationen før. Jeg har altid været i tvivl. Man har været sammen med en fyr og det viser sig, at han har en kæreste… Bør man sige det?

Min situation er en smule anderledes og så alligevel ikke. 
Her for halvanden uge siden blev jeg ringet op af min gamle flamme. En flamme, der slukkede brat, en flamme, jeg stadig tænker på ud på de sene aftentimer, hvor jeg føler mig alene. 
Han ringede. Jeg tog den. Det var måske det første, der var dumt, men jeg kan bare ikke finde ud af at ignorere folk. Jeg vidste, at han havde fået en kæreste efter vi havde været sammen, så jeg fik selvfølgelig drejet samtalen ind på det. Hvorfor? Fordi den samtale han syntes vi skulle føre, handlede om sex. Sex med mig. Han fortalte endvidere, at han var alene igen. Og dér, lige dér kom det lille håb, det lille frø, som sætter sig i hjertet, hvor al sund fornuft er væk. Lige dét sted, hvor jeg er svagest. 
Heldigvis fik jeg sagt nej til ham efter mange opkald og sms’er midt om natten. 
Dagen efter begyndte jeg at undre mig. Jeg lånte en andens profil på facebook, så jeg kunne kigge på hans (åh de moderne tider). Jeg konstaterede, at han havde ændret sit profilbillede, og at de reelt set kunne være gået fra hinanden. Kunne det være rigtigt? Var de virkelig gået fra hinanden?

Så så jeg det, hendes like på hans billede, hendes billede med de to. Sammen. De var stadig kærester. Skulle jeg fortælle hende, hvad han havde gang i? Jeg lod den ligge og vendte tilbage til mit eget. Det var en nat han havde ringet, sandsynligvis lidt for fuld. Jeg lod den ligge. 

I dag har han så ringet igen for at høre, om det gik godt. Jeg blev sur. Han havde lovet mig aldrig at lyve og altid fortælle sandheden – det gjorde han ikke sidst, så jeg konfronterede ham. Han indrømmede at have løjet og jeg bad ham om at lade mig være. 
Der gik ikke mere end 5 minutter fra jeg havde lagt på til han ringede igen. Igen kan jeg ikke ignorere andre så jeg tog den. Hans eneste spørgsmål var om jeg havde tænkt mig at fortælle hende det, gøre hende opmærksom på det faktum, at han stadig ringer til mig og vil have sex, for det ville ødelægge hans liv. 
‘Dit liv? Det skulle du måske have tænkt over inden du besluttede dig for at være din kæreste utro. Dit liv? Det skulle du have tænkt på før du sårede mig. En stille bøn; stop med at være så fucking egoistisk og tænk på, hvor mange du render rundt og sårer ved dine opkald!’
Det var nogenlunde, hvad jeg sagde til ham. Jeg lagde på. Jeg hørte ikke mere. Skal jeg fortælle hende det? Jeg bryder mig ikke om folk, der er uærlige, så hvis jeg skulle stille mig i hendes sko, ville jeg sætte pris på, at nogen brød tavsheden. 

  • 0

Op på hesten igen

Category:Ikke kategoriseret

“Hvorfor bliver jeg ved?” Jeg tænker ofte over det og prøver at analysere mig selv. Jeg er typen, som finder en mand og forelsker mig, hvorefter han dropper mig. Hver eneste gang de dropper mig tænker jeg over, om det er mig den er gal med. Er jeg for naiv? For grim? For dum? For tyk?

Nogle gange er det som om, at jeg gør det helt ubevidst bevidst – opsøger de forhold, som kun kan ende galt – som om mit indre jeg bare gerne vil såre mig selv konstant. Jeg har tit tænkt over, om det er, fordi jeg har levet så længe ulykkeligt, at min krop ikke kan være i det lykkelige og derfor vælger at gøre ting ,som gør jeg bliver såret – for jeg kan jo et eller andet sted godt se, at det ender galt ,og alligevel vender jeg ryggen til det og håber, at denne gang går det godt.
Jeg er lige blevet droppet for en måneds tid siden. Jeg troede, at ham her havde potentiale til at være den ‘rette’. Vi havde snakket om tingene. Vi var enige om, hvordan et forhold skulle være, og vi var enige om, at vi ikke skulle se andre – troede jeg. Man skal åbenbart ikke snakke alvorligt med en fuld mand – så gælder de ting, man snakker om, ikke!

Han ville alligevel gerne se andre – eller i hvert fald kysse og have sex med andre – og så sluttede vi. Det gjorde ondt, virkelig ondt. Jeg havde ikke set den komme. For fanden, vi havde snakket om familie og børn. Nå, men der stod jeg igen – forvirret, trist og magtesløs. Var det mig, den var gal med? 
Var det mig, som bare tog alt det positive og blæste det så stort op, at jeg til sidst ikke opdagede alt det negative?? Det mente han, men jeg kan stadig se den store positivitetsballon. 
Nå men tilbage til sagen; at såre sig selv gang på gang. Igen er jeg hende den dumme tøs, som så ender med at finde sammen med manden igen – helt hemmeligt. Jeg startede med at sige, at det bare var hygge – ikke mere i det. Jeg kan bare ikke være i noget uden følelser, og hvad sker der? Han finder en ny, og jeg er ude. Igen. Det er der, det går op for mig, at jeg havde følelser med i det. Det er dumt, dumt, at sidde tilbage og føle det samme, som man har følt før. Hold kæft, hvor bliver man vred på sig selv. 
Så nu skal der ske noget nyt. Jeg skal videre. Jeg skal stoppe med at gøre de samme ting, som jeg altid gør. Jeg skal stoppe med at såre mig selv hele tiden. Stoppe med at kaste mig over de der mænd, der gør mig ked af det. Nu skal det være slut. Men hvor starter man? Først og fremmest må jeg i hvert fald komme over ham. Jeg kan ikke starte er nyt forhold, når jeg stadig har ondt i maven over en anden. 
Derefter skal jeg til at finde min selvtillid frem og tro på, at jeg kan finde én og tro på, at det ikke er mig, den er gal med – men dem. Ikke det nemmeste, men jeg vil prøve! 
Jeg håber det hele virker. Jeg håber på at finde en, der synes, jeg er fantastisk. Jeg håber at indse, at jeg er fantatisk og meget mere værd, end hvad de andre har gjort mig til. 
Nogen gang skal man bare helt ned og skrabe bunden, før man indser, at man skal videre, før man bliver lykkelig. Nu har jeg ligget og rodet rundt der nede på bunden længe nok. Slut med at have ondt af mig selv. Op på hesten. Igen. Så håber jeg, at jeg lander blødere, hvis jeg skulle falde af igen. 

  • 0

Vil du smage min tandsmørsbelagte frustrationskage?

Category:frustration,overspisning,Rasmus Seebach,sult,tandsmør
Jeg er frustreret. Jeg forstår ikke min krop. Jeg har et arbejde, hvor jeg føler mig som en natteravn, altså ikke på Rasmus Seebach-måden. Jeg står virkelig tidligt op (03:25), så jeg er begyndt at være rigtig træt, også selvom jeg går tidligt i seng. Og så er jeg sulten. Virkelig sulten. Hele tiden. Jeg har lyst til at spise uanset tidspunkt på døgnet. I lang tid har jeg overvejet, hvad det kunne være. Er jeg i en eller anden mærkelig overgangsfase? Har jeg stress? Tænker jeg bare generelt over for mange ting, som jeg ikke burde? Er jeg måske snart på vej over til den rigtige natteravn – altså på Rasmus Seebach-måden? Er jeg gravid??

Jeg kan godt se, at flertallet nok måtte tænke, at jeg muligvis er gravid, men det er ikke sandheden.
Jeg har ikke haft sex i længe. Eller jo, men dårlig sex tæller ikke. Jeg tror jeg har fået det man kan kalde “Samatha-syndromet” – ja hende fra sex and the city – hvor jeg kompenserer for min manglende lagengymnastik med mad…

Jeg arbejder et sted, hvor der kommer mange håndværkere. Og som jeg pt har det, er de allesammen lækre og jeg-ku’-godt-fuckable-kind-of-types! Derfor spiser jeg. Det må kunne lade sige gøre at spise det væk. Så jeg øver mig. Øver mig i at spise det væk. For når de kigger på mig, er jeg på renden til at gøre én eller flere af følgende ting:

RÅBE – så knep mig dog!!!!!
BØJE mig langt ned foran dem og sige upsi tutsi, jeg tabte vist lige min nøgle (jeg ved ikke, om det stammer fra en dårlig pornofilm, jeg engang har set)
SPØRGE: “Har du lyst til at hjælpe mig med noget ude på lageret…” (igen pornofilm)
Det er pisse frustrerende og fedende at spise hele tiden for at styre mig. Så når de kommer op til mig, håndværkerne altså, begynder jeg straks at tænke på mit yndlings spise, som pt er et rundstykke med smeltet smør – gerne smeltet tandsmør. Fik jeg sagt, at det er fedende at være mig disse dage?… 
En løsning kunne være at sætte mig i det mørke, forførende hjørne på min lokale bodega, hvor alle de desperate typer sidder i nærheden. Få fat i mit one-night-stand, så jeg kunne få stillet min lyst og trang, så jeg ikke kommer til at råbe upassende- og til dels ret akavede ting ud i hovedet på hver eneste håndværker, der træder ind i butikken. Dog er jeg kommet frem til, at jeg ikke vil være hende, som bare ligger og knepper den ene fyr efter den anden, uden at der er noget i det. Hvad med en bolleven? Nej for det kan mit hoved sgu ikke finde ud af. Det der med at knalde én regelmæssigt uden følelser, det er sgu ikke lige mig. Og hvad gør man så? Så drikker man sig stiv og fejrer, at det i det mindste ikke kan blive værre.

Ja og så må jeg vel bare finde mig i, at rundstykker med tandsmør er vejen frem, ihvertfald lige nu.
Hver gang der kommer en håndværker ind i butikken, propper jeg et smurt rundstykke direkte ned i løgneren, vender mig om og beder til at alt nok skal gå. …badevægte er alligevel overvurderede…


  • 0

Søndagskæreste

Category:Ikke kategoriseret

Åh ja – så skete det. Det blev søndag, man har haft en sjov weekend med gode branderter – men uden et eneste knald. Så er det her, man ønsker sig en søndagskæreste. Én, der ville putte med en, kysse en, nusse en, lave mad til en og have fantatisk sex! Sådan en person ville være fantastisk at have – især hvis han (eller hun) kan forsvinde igen mandag morgen, inden man står op!

Søndag aften. Jeg ender altid med at være i et ynkeligt humør. Sådan et humør, hvor jeg faktisk bare gerne vil hygges om og kysses på, et humør hvor jeg kan se mig selv tude til ekstrem hjemmeservice eller luksus fælden fordi de om ikke andet har det der kærlighed, kys og hygge (dog ikke i alle afsnit af luksusfælden!) Det er ikke noget, jeg savner i hverdagene, hvor der er fyldt op med arbejde og aftaler. Næ,  kun om søndagen, hvor der alligevel er skod tv serier og dårlige film. 
Hvordan finder man så den der søndags fyr?? 
Jeg kan altid tage i byen lørdag med lidt for høje stiletter og lårkort kjole (i alt for koldt vejr) og hoppe på den første og bedste – dog er chancen for, at han er skredet inden søndag aften indtræder, ret stor! Og så er man jo lige vidt.
Hvad gør man så? Gå på scor.dk??? Næ, heller ikke. Der er sex, udelukkende sex og gerne fetisch-sex. Det kan sikkert også være det almindelige, men stadig – ikke særlig søndags-pusse-nusse-hyggeligt.  Så hvad fuck gør jeg så, når jeg gerne vil have en søndags kæreste? Uden alt det besværlige, skænderierne, kompromiserne, hensynene – bare en der vil ligge i ske og se Broen med en pose matadormix. 
Laver TV2/TV3 ikke snart et dating-show om netop det?  Eller skal jeg måske selv lave min egen dating side søndagsdate.dk – så kunne jeg få stillet mit behov for søndags-putning! Indtil jeg finder ud af hvordan i al verden jeg laver en hjemmeside kan jeg pt ligge ynkelig søndag efter søndag alene og se på alle andes velfungerende parforhold i fjerneren….

  • 0

Der er så mange ting, Sprøjten ikke forstår…

Category:Ikke kategoriseret
1. Sportsgrene, som på mig virker ligegyldige – golf, kuglestød, spydkast, synkronsvømning, ringridning – find selv på flere.
2. Farligt og fikst, men dog stadig, moderne sprogbrug så som heteronormativ? Diskrepans? Jeg aner ikke, hvad det betyder, og jeg ved ikke engang, om jeg kan komme med et gæt, som er i nærheden af det? Heteronormativ (min iPhone kan stave til det – bravo!) og nu har jeg kigget på ordet i 30 minutter og jeg har stadig ikke et gæt…… 
3. Tøjvask. Det der med at dele det op efter hvad skal koges og hvad der ikke skal. Og de der små tegn i tøjet, som åbenbart skal fortælle en noget, men som jeg mest af alt misfortolker. Som billedet af en trekant med kryds over – må man ikke have en trekant iført denne her trøje eller hvad vil du sige?! 
4. Gourmetmadlavning. Når en 1000 år gammel gulerod lige pludselig bliver til en delikatesse. Er gammelt mad en delikatesse og gourmet? Så må jeg få flere Michelin-stjerner for mit køleskab!
5. Cremer – oooh yes, jeg er lidt en kvinde, og ja, jeg bruger én slags creme – en gang i mellem. Men jeg forstår ikke alle de der forskellige slags cremer; den ene må man kun bruge i ansigtet, den anden fødderne, den trejde hæmoriden. Kunne man ikke bare få en allrounder? Eller skal jeg bare til at lære at blive kvinde?! 
6. Spejlet. Ja, det er en opfindelse, der gavner kvinder, når vi har den der: ‘HOLD KÆFT, hvor ser du dejlig tynd, sexet, laber, smuk, fantastisk, du-kan-bare-dit-shit ud’- dag. Men på de dage, hvor man vågner op og tænker ‘jeg ser sgu nok meget sensuel-lige-stået-op-på-den-der-beyoncé-lækre-måde’ (ja jeg ved godt, at jeg ikke er mørk i huden, men hun er stadig fucking lækker med flotte former – you get the point) og kigger sig selv i spejlet med så meget selvtillid, at den bliver slået helt ned under gulvbrædderne, når man ser den flotte ”six-pack” vælte ud over trusse kanten, kigger på den blegfede danskerkrop med noget, jeg kunne kalde for hængebryster, men som jeg stadig er sikker på, at de 40-årige ville argumentere i mod. På de dage er spejlet bare en nederen opfindelse – jeg ville 1000 gange hellere vågne op og tænke ‘hold kæft jeg er fucking lækker’, også selvom det IKKE er sandt – men det jeg ikke ved, har jeg ikke ondt af – tværtimod!
7. Analsex. Ja ja, der er mange, som synes, det er en fest – og især mænd, der synes, at det er dejlig stramt. Men hør her lille mandsling – det føles, og det er min beskrivelse af det, og du skal nok forstå mig, det føles, som når man sidder på toilettet – for at skide – og man presser og presser (er du med indtil videre?) og lige inden man giver slip på bomben ryger den op igen. Det er frustrende ikke? Så tænk på det i den rytmiske bevægelse, der er i “Staying Alive” (det er den samme rytme, man skal holde, når man laver hjertemassage, var der en klog ‘nåda’ kvinde, der fortalte mig engang) 
8. Mænd. Og her er det generelt alle mænd. For hvad er det, I nogle gange forsøger at sige? I kan sige ‘jeg er ikke klar til et forhold’ – og det er helt fair at sige. Men så skal ting som ‘jeg synes du er sød og dejlig’, ‘jeg er SÅ vild med dig’, ‘skal vi ikke tage ud og rejse sammen en dag?’, ‘jeg har lyst til at vise dig for alle mine venner’ og sidst men ikke mindst: ‘jeg har købt en gave til dig, fordi jeg tænkte på dig da jeg så den’ stoppe! Det holder ikke – jeg bliver forvirret og forstår ingenting af, hvor I vil hen. 
Kære mænd,  er man egentlig en mand, hvis man ikke kan sige sandheden og i stedet prøver på at pakke den ind? Nej! Sig nu sandheden og lad være med at få mig til at ende med at ligne en idiot, fordi jeg så noget helt andet end det, I åbenbart prøvede at sige. 
9. I forlængelse af punkt 8. Kvinder. Det inkluderer også mig selv. STOP JER SELV! I analyserer for meget og dette er også inklusiv mig selv. Nøøøj, hvor er jeg godt til at analysere på alt. Bare den mindste ting som: “nej tak, jeg vil hellere spise kartofler” kan jeg gå igang med at analysere. Og det er for dumt – virkelig! Det er for dumt! Men jeg kan ikke lade være – hvorfor? Fordi jeg er en kvinde. 
10. Egocentrerede mænd i sengen. Jeg forstår ikke, hvorfor nogle mænd kun tænker på sig selv. Op med pikken, tre ryk og så en aflevering – tak skat. (Så kan I måske forstå, hvorfor kvinder gerne vil snakke efter sex, når det føles som om, de intet har fået). Og hvad sker, der for dem, som undlader forspil?! Eller de mænd, der siger ‘sut mig’ men aldrig giver kvinderne igen. Kom ind i kampen – det skal være godt for begge partnere!


  • 22

Ungkusse søger moden mand

Category:30+,bagage,mænd,narrefisse,Sex,skuffejern,teenageforvirret,voksne


Jeg er en ung kusse – og stolt af det. Men jeg har en tendens til at finde sammen med ældre mænd. Og det er ikke kun de almindelige fem års aldersforskel vi taler om, men mindst otte og ofte mere. Jeg plejer at sige, at de kan noget andet, med hvad? Og er det absolut positivt? Holder det med ældre mænd?

Hmm nja altså.  For det første har de altid en masse bagage med sig, så som barn på vej,  en forlovet,  en kæreste, en stor krise i livet – find selv på flere. Er det noget, jeg gider bruge tid på i min alder? Jeg skal jo  leve livet – rende rundt fra diskotek til diskotek i en ti-hestes brandert. Ikke vide, hvad der er op og ned, men forhåbentlig finde en taxa og fremstamme min adresse.


Så hvad er det lige, der sker for min tendens? Er det måske, fordi jeg er 80 år inden i? Holder af at spille kort og går i seng kl 21 – helst ikke senere! Bruger dejlige gamle danske ord? Har en bingo klub om søndagen?

Nej, i virkeligheden skyldes det, at jeg har en illusion om, at ældre må være mere modne – de ikke vil holde mig for nar, de er ærlige og vil mig 100% uden at være teenage-forvirrede. Måske er jeg lidt naiv, for sandheden er dog en noget anden. Gammelt kød kan sgu også skuffe, været mere forvirret end små teenage drenge, lyve og alt andet, som ikke passer til min illusion.

Og det irriterer mig! Og ja, jeg ved godt, at det ikke er alle mænd over 30, der er sådan, men tillad mig lige at være bitterkussen! For jeg er træt af teenage-forvirrede mænd, som  gerne vil, og så ikke, og så vil de, også ikke. STOP det – vær en mand og gør, hvad du har lyst til. Og vil du gerne knalde mig, så drop det der ‘nu vil jeg, nu vil jeg ikke’-pis. Du er et skuffejern (ja, det er så den mandlig pendant til narrefisse, indtil der er fundet et bedre), når du gør det, og du har forhåbentlig selv mødt en narrefisse eller to i din tid – og det er ikke sjovt vel?!

Nå – bitterkusse slut. Holder de ældre mænd så? Det tror jeg, de gør. Det er nok mere mit valg af mænd, end det egentlig er deres alder, der er noget galt med. Og dumme mænd kommer (desværre) i alle aldre. Men jeg har besluttet at tage sagen i egen hånd. Fra nu af skal alle, der har en bagage screenes. Og alt der bipper (her snakker vi: gift, forlovet, kæreste, gennembrud med X’er og så videre i den dur) skal ikke nyde noget som helst af mig.

  • 0

Sprøjtekussens mandehadeliste

Category:Ikke kategoriseret

På forhånd vil jeg gerne sige undskyld til de af jer, der føler sig truffet efter at have læst min liste.
I er på jeres egen vis fantastiske og dejlige, og jeg holder pisse meget af jer, der er bare nogen ting I skal stoppe med, hvilket kan læses nedenunder.

God fornøjelse!

Sprøjtekussens mandehadeliste i uprioriteret rækkefølge:

1. mænd der siger ’såååå’ og klapper i hænderne (arbejdet er færdigt form for klap i hænderne), EFTER man har haft sin første sprøjteorgasme…..


Arkiver

Kategorier

Loading cart ⌛️ ...