Category Archives: dating

  • 0

Generation Vatpik

Category:dating,Ikke kategoriseret,mænd

Jeg har været single i et halvt år, så nu er det vidst på tide at komme tilbage på kødmarkedet. Eller hvad man nu skal kalde det. Jeg er en person, som til tider er meget utålmodig. Jeg hader at vente, vente på et svar, spille det der spil, ’kærlighedspillet’, hvor der skal gå x antal timer, før man svarer hinanden, hvor man ikke må virke for interesseret, osv. Det kan ind i mellem gøre det vanskeligt at være på datingmarkedet.

De senest måneder er  det alligevel lykkedes mig, at løbe ind i nogle fyre, eller mere præcis to fyre, som jeg synes var meget attraktive.

Lad os begynde med den første fyr:

Jeg så ham en dag, hvor han sagde hej til mig. Han er meget flot og smilede sødt, så jeg tænkte: hvorfor ikke spørge, om han har lyst til at drikke en kop kaffe en dag? Det er jo ganske uskadeligt. Så det gjorde jeg! Jeg sendte ham simpelthen følgende besked: »Hej, jeg synes du ser helt vildt sød ud, så jeg tænkte på om du har lyst til at drikke en kop kaffe en dag?«

Men kender du det, du ser én, du får aldrig spurgt, og de spøger i dit sind, fordi du aldrig fandt ud af, om han nu var ham?

Det er første gang, jeg gør sådan noget. Men kender du det, du ser én, du får aldrig spurgt, og de spøger i dit sind, fordi du aldrig fandt ud af, om han nu var ham? Så jeg tænkte, hvad fanden har jeg at miste og sendte beskeden af sted. Uger gik … intet svar. Ikke så meget som et »øh nej tak«. Intet.
Så gik min hjerne selvfølgelig i gang: Du er også for tyk, for grim, han dater kun modeller, det bliver du aldrig. Måske er han homoseksuel? Det var også alt for stalker-agtigt af dig at gøre sådan. You get the point. Heldigvis – efter et par ugers diskussion med mig selv – kom jeg frem til, at han er bare en vatpik. En vatpik, der ikke engang tør give et ordentligt afslag. Hvad fanden skulle jeg også bruge sådan en til? Intet.

Heldigvis – efter et par ugers diskussion med mig selv – kom jeg frem til, at han er bare en vatpik.

Det bringer os til den anden fyr:

Ham her var der mere ved. Vi mødtes til en fest, der var kemi, vi kiggede lidt længe på hinanden, altså længere, end du normalt ville kigge på en fremmed. Vi krammede farvel efter festen, og hver gang vi stødte på hinanden efter den fest, smilte vi til hinanden og vinkede.

Klip til næste fest. Vi snakker, eller jeg snakker mest, han brugte mest tid på at lege genert, kigge lang tid på mig, smile, ja du ved: alt det gode ved en teenage-flirt. Han forsvandt ikke fra mig, de gange han fik chancen. Vi sagde farvel igen. Alt var godt. Vi smilte de næste dage, når vi stødte ind i hinanden, vi vinkede. Han inviterede mig dog ikke ud, men han var selvfølgelig også genert. Igen tænker jeg, jeg smider en besked. Altså ’vil du drikke en kop kaffe’-beskeden.

Alt var godt. Vi smilte de næste dage, når vi stødte ind i hinanden, vi vinkede. Han inviterede mig dog ikke ud, men han var selvfølgelig også genert.

Nu sidder jeg så her igen: intet hørt. Intet.Igen er hjernen tilbage: Du er for grim, for tyk, han dater kun modeller … blah, blah, blah. Man stopper ikke bare lige en kvindehjerne, desværre. Den kører for fulde drøn.

Mens jeg sidder her, og føler mig som den halvtykke, grimme kvinde, som er lidt for stalker-agtig, så slog det mig: Er mænd bare blevet en flok vatpikke? Som ikke engang tør sig pænt nej tak til en kop kaffe? Det må I sgu kunne gøre bedre.

Så kære vatpik-mand.

Giv et svar, også selvom det er negativt. Jeg dør ikke af det. Faktisk bliver jeg kun glad for svar, uanset om det er et positivt eller negativt et af slagsen. I det mindste er det et svar (ja, så taknemmelig bliver man med tiden). Ellers ender det med at ingen kvinder tør tage et initiativ igen, hvis man bare ender med at føle sig som en idiot

Giv et svar, også selvom det er negativt. Jeg dør ikke af det.

Tag dine vatnosser i hånden, smid et nej, men for guds skyld, lad dog hver med at ignorere beskeder. Det er simpelthen for tarveligt over for mig eller andre kvinder, der egentlig bare giver dig et kompliment.


  • 0

Datingmysterier 3: Mænd og eremitkrebs

Category:bekendelser,bittersingle,dating,datingmysterier,Ikke kategoriseret

Det er vidst ved at være på tide, at I får endnu en beretning fra datingland. Det har ligget lidt stille med det længe. Jeg har haft andre ting at se til, andre ting at bruge min energi på – så jeg tog lige en pause i sidste del af 2016. 2017 skulle så være mit år: nye udfordringer professionelt, nyt mig, ny mand. Ja ja, sådan kan vi alle blive lidt fjollede omkring årsskiftet.

Ved årets begyndelse gik jeg faktisk lidt og troede, at jeg måske have mødt en mand, der kunne være dén mand.

Men det gik faktisk helt efter planen. Ved årets begyndelse gik jeg faktisk lidt og troede, at jeg måske have mødt en mand, der

kunne være dén mand. I ved, ham man slår sig ned med, rejser verden tynd med, flytter sammen med, sågar får en hund og et par børn med…  Altså det er selvfølgelig meget at mene i begyndelsen  af datingfasen, og det blev da heller ikke til tre dates og en diamantring. Det lever jeg såmænd også fint med, så dette er ikke et forsmået eller lidende “jeg er lige blevet dumpet”-indlæg. Den slags kan I godt finde på bloggen, hvis I leder lidt. Vi kusser er ikke bedre end jer andre på det område. Men det her er en lidt anden historie.

Nogle gange skal man altså bare være impulsiv, være tilstede og bolle i stedet for konstant at evaluere hinanden og forholdet.

Vi datede et par måneder, og mens vi de første uger havde helt fantastisk energi og kemi, så blev det pludseligt meget svært. Vi skulle tale om, hvad vi følte og tænkte hele tiden – og det var simpelthen lidt anstrengende. For jer, der har set Gift ved Første Blik, er det nok barnelærdom, men nogle gange skal man altså bare være impulsiv, være tilstede og bolle i stedet for konstant at evaluere hinanden og forholdet. Det gik det så ikke så godt med, så nu er vi holdt op med at ses.

Den aften, det hele sluttede, kiggede den unge – okay ikke helt unge – mand e mig dybt i øjnene og proklamerede, at han lige skal finde sig selv og finde ud af, hvad han vil med sit liv. Og så overvejede han forøvrigt, om han skulle flytte ud i skoven og blive eneboer (Det sagde han faktisk!) Af uvisse årsager sagde min eks nogenlunde det samme, da vi gik fra hinanden, og et par år tilbage datede jeg en mand, der gerne ville købe en båd og sejle jorden rundt – alene vel at mærke.

Så nu er jeg efterladt med en undren: tiltrækker jeg en særlig type mænd, eremitkrebsene? Det virker sgu lidt skørt i betragtning af, at jeg både taler for højt og for meget, griner for høj, går for meget ud, danser for meget på bordene og generelt ikke er den stille, eneboer-type. Så det efterlader mig med den anden mulighed, nemlig at man(d) efter at have datet mig, simpelthen føler sig vanvittigt draget mod eneboertilværelsen langt ude på landet. Det er muligvis nok nærmere det…

 Derfor vil jeg gerne tilbyde mine særlige kompetencer til regeringens decentraliseringsudvalg. Lad mig date en mand i to måneder, så er han klar til at flytte fra storbyens vilde pulserende liv og er i stedet begyndt at drømme om et liv i provinsen.

Så derfor vil jeg gerne tilbyde mine særlige kompetencer til regeringens decentraliseringsudvalg. Lad mig date en mand i to måneder, så er han klar til at flytte fra storbyens vilde pulserende liv og er i stedet begyndt at drømme om et liv i provinsen. Jeg kan muligvis også godt overtales til at date kvinder, hvis vi  – altså decentraliseringsudvalget og jeg – gerne vil gøre lidt for kønsbalancen derude i skoven, hvor eremitterne bor. Jeg tager mig selvfølgelig betalt for disse avancerede ydelser, jeg ønsker at tilbyde, men regeringen kan bare ringe.


  • 0

Hvordan man (ikke) håndterer dårlig sex

Category:bittersingle,dating,drengebørn,Erotik,frustration,Ikke kategoriseret,kælling,mænd,nydelse,skuffejern

For nogle måneder siden havde jeg, hvad jeg nok vil betegne som det dårligste sex i mit voksne liv. Hvor slemt kan det være tænker du – temmelig slemt. Jeg tænker ikke umiddelbart, at det faktum, at vi begge var ret fulde, var eneste undskyldning for et utroligt miserabelt forsøg på penetration, som til gengæld foregik helt uden forspil fra hans side – og en god portion bramfrie kommentarer fra min.

Her følger min beretning om alle de fejl, jeg (og han) begik den nat.

Først mødtes vi sent om natten (fejl nr. 1) på Istedgade (fejl nr.2) . Vi havde begge været ude siden sidst på eftermiddagen og var derfor temmelig fulde. Men vi har flirtet i to år, endelig været på date nogle uger i forvejen, så nu var der ingen vej uden om (det der med at lægge op til den slags i årevis er forøvrigt også en fejl: forventningspresset er enormt).

Så tog vi direkte hjem til ham (måske havde en enkelt drink i hinandens selskab lige løsnet lidt for den spændte situation), hvor han smed mig på sengen, tog mit tøj af og forsøgte at presse forholdsvis meget diller op i min totalt uforberedte kusse. Her gik jeg og troede, at den slags var overstået i teenageårene, og at mænd over 30 faktisk havde hørt om forspil, men ak nej. Så da han havde maset rundt mellem mine ben uden videre succes, måtte jeg simpelthen lige tage et alvorsord med manden: “Hey Preben (det hedder han ikke, men her hænger vi ikke folk ud med navn), det der, du har gang i, virker ikke rigtigt for mig”. Han virkede helt forundret over, at jeg havde stemmens brug, når nu han var ved at servere guddommelig elskov for mig. Jeg tog ham i hånden og forsøgte – helt håndholdt – at vise ham, hvordan projektet kunne blive minimalt mere tilfredsstillende for mig, og gøre det muligt for ham at trænge op i mig uden at begå vold på mine slimhinder. Det virkede han ikke videre interesseret i…

Så forsøgte han igen, nu med lidt mere held, at mase rundt med sin veludrustede manddom. Men da det stadig var ubehjælpsomt, måtte jeg endnu en gang stoppe ham. Denne gang med det meget kontante spørgsmål: “Preben, hvor mange kvinder har du egentlig været i seng med?” (Jeg havde en ret sikker formodning om, at det var mange). Med det spørgsmål tog jeg ham tydeligvis med bukserne nede (faktisk lå de på gulvet ved siden af sengen), og han standsede med det samme sine anstrengelser. “Hvorfor spørger du om det?” (Indrømmet, der var ikke det mest elegante spørgsmål, men jeg var seksuelt frustreret som bare pokker, og så er jeg altså ikke skide diplomatisk) “Jo altså, jeg tænkte bare, at hvis du har forsøgt det her med andre kvinder, så må jeg undres over, at ingen tidligere har sagt fra”.

Og så sluttede de seksuelle eskapader (eller hvad vi nu skal kalde det) med et “Måske skal vi prøve i morgen i stedet. Jeg er meget fuld”, en del kys og en ske-formation under dynen.

Næste morgen blev der dog ikke meget sex. Vi skulle begge op og videre med dagens gøremål, men han insisterede på, at vi måtte prøve igen en dag, hvor vi begge var ædru. Siden har jeg ingenting hørt fra manden. Det skal nok blive festligt, næste gang vi løber på hinanden…

Jeg håber, jeg i det mindste har gjort ham – og hans fremtidige kvindelige bekendtskaber – en tjeneste.


  • 0

Uventet udfald af Happn og Tinder

Category:dating,datingmysterier,kæreste,kærlighed,mandeelskeliste,mænd,tinder

Nu har jeg efterhånden været på datingmarkedet længe. Det har ikke været den store succes – i hvert fald ikke, hvis målet var at få en kæreste. Til gengæld er der sket noget andet, som i og for sig var lidt uventet – men ikke helt dumt. Nogle af de fyre, jeg har datet, er nemlig blevet hængende.

Den første og jeg måtte indse, at vi nok ikke var skabt for hinanden – jo på papiret var det et godt match – men i praksis var der bare ingen gnist. Det var ret smertefrit for os begge to. Og så troede jeg egentlig, at det skulle ende der, men nej. Han blev ved med at skrive for at sludre, grine af noget, nogen havde skrevet på facebook eller i avisen, spørge mig om noget arbejde, etc. Og efterhånden er der vel sket det, at vi er gået hen og blevet venner – ja, jeg er sågar inviteret til hans fødselsdag næste måned.

Den anden var også en ‘good on paper-guy’. Desværre udeblev sommerfuglene i maven (ja, det er et begyndende tema), og jeg endte det efter 3-4 dates. Det var han vist ked af, men ellers tog han det pænt, selvom han blev ved med at dukke op på sociale medier: facebook, snapchat og sådan. i dag er han faktisk i top 5 blandt mine snapchat-venner. Det er også ret heldigt; vi mødte hinanden på Happn, hvilket selvfølgelig betyder, at han bor rundt om hjørnet – det kunne godt være blevet grimt.

Det var ikke lige nye venner, jeg havde forventet at få, da jeg downloade Happn og Tinder. Men når nu der ikke er kommet en kæreste ud af swiperiet – så var det da ikke det værste, der kunne ske. Faktisk er det en ret positiv overraskelse, og måske en påmindelse til alle andre, der enten er bange for at kaste sig ud i dating eller bare ikke tror, der kan komme noget godt ud af det. Det kan der – også selvom det ikke er prinsen på den hvide hest. Og hvem ved, måske har de nye drengevenner nogle søde singlevenner?

Indtil da er det her det bedste match, jeg har fået.

tinder


Arkiver

Kategorier