Category Archives: disney

  • 0

Afsted fra Ønskeøen

Category:30+,bagklogskab,bittersingle,disney,mænd i trikot,Peter Pan,voksen

Hvad er det mest usexede en mand kan sige? Der er mange gode bud, men for tiden kan intet måle sig med sætningen: »Jeg vil bare ikke være voksen«.  Især ikke når den kommer ud af munden på en mand over 30 med eget firma og volvo, men ingen vovse. Jeg er ret sikker på at både alder og livsvalg konsoliderer hele voksen-titlen. Manden er desværre ikke helt enig. »Jeg vil ikke være voksen« er blevet et mantra som han messer, mens han nægter at træffe en eneste beslutning, og blot lader sig flyde med livet.

 

Velkommen til virkeligheden, Borelia, du er forelsket i Peter Pan!

 

Velkommen til virkeligheden, Borelia, du er forelsket i Peter Pan!  Nej, ikke manden i grønt trikot og med hatten på sned (selvom man bestemt ikke skal kimse af mænd i trikot), blot en dreng, der nægter at blive voksen. Jeg kan ellers godt lide drenge; jeg er pjattet med det drengede, med mænd, der vil flyve med drage og klatre i træer, skyde med bue og pil og lege pirater. Modenhed kommer ikke i en kasse med en revisortitel, jakkesæt og ateche-mappe. Heldigvis tør man sige.

 

Når man dater Peter Pan, så ender man med at være Wendy; ikke Klokkeblomst, ikke Tiger Lily, men fucking Wendy

 

Der er bare et problem med den slags fortabte drenge; man får ikke lov at lege med, man får ikke lov at klatre i træer, men kan i stedet stå klar med plasteret, når de falder ned og slår knæet. For en hver Peter Pan har brug for en Wendy. Og når man dater Peter Pan, så ender man med at være Wendy; ikke Klokkeblomst, ikke Tiger Lily, men fucking Wendy. Røv dominerende, røv irriterende og røv for meget eller i hvert fald hamrende snusfornuftig og blottet for legelyst –  og helt ærligt, der er sgu ikke nogen, der gider at være Wendy. Jeg gider i hvert fald ikke.

Hvis jeg skal sætte plaster på flere knæ skal det være min datters eller min søns. Hvis jeg skal smøre flere madpakker til skattejagter, jeg ikke skal med på, skal det være til mine børn. For fremtiden kunne det være fremragende at få lov at komme med på eventyr. Ja sågar endda at være den med de forrevne knæ, som en voksen mand kunne puste på. Men det er måske lidt meget at bede om?

 

Jeg vil jo bare gerne være vild og farlig som Tiger Lilly eller hans bedste legekammerat som Klokkeblomst, ja det er lige før, at jeg vil tage til takke med en havfrue

 

Så nu har jeg besluttet, at det skal være slut med at være Wendy, for jeg vil jo bare gerne være vild og farlig som Tiger Lilly eller hans bedste legekammerat som Klokkeblomst, ja det er lige før, at jeg vil tage til takke med en havfrue. Måske er den eneste løsning at forlade Ønskeøen og vende tilbage til voksenlivet. Faktisk er min erfaring, at det der voksen ikke er så slemt, man bestemmer eksempelvis selv om man vil spise is til aftensmad og slik til morgenmad.

 

 


  • 0

“En Juleblog – En Juleblog fra voksenland”

Category:30+,ældstekussen,ældstenisse,børn,centralhjørnet,disney,disneys juleshow,elevationsseng,Facebook,glædelig jul,hr mortensen,jobcenter,juleaften,juletræ,kæreste,uddannelse

Året går på hæld, og er der én ting facebook har lært mig, så er det at det betyder opsamling på året der gik. Personligt synes jeg at den videoversion facebook forsøger at tvinge ned over hovedet på os, mildest talt er møg irriterende, dels fordi de er frække nok til at forfabrikere den for mig så jeg blot med et enkelt klik kan give mine venner kvalme, og dels fordi min news feed kaster en ny af dem op hver 5 sekund.
Men snydes for opsamling af året i Ældstens liv (“tak fordi du var en del af det” – Facebook) skal i ikke.

Det er i skrivende stund d. 24. december. Klokken er 12.40, jeg har prøvesmagt risalamanden, netop tændt op i pejsen, og sidder i mine forældres stue, som jeg har gjort tusind gange før (eller 23 gange for at være helt præcis – i det her hus i hvert fald).
Der er ikke noget exceptionelt ved lige den her juleaften, der er andre, der har været mere spændende eller anderledes. Som den gang jeg havde 40 i feber og ikke kunne smage sovsen. Skandalejulen, hvor min mor havde lavet for lidt sovs. Eller den jul, min morfar var med, og min bror og jeg fik hver vores trampolin, og jeg hoppede mig igennem resten af aftenen.
Næh årets jul ligner julen, som den har været flest herhjemme, lige bortset fra en ting – jeg skal ikke sove på mit teenageværelse i nat. Det lyder måske ikke som den store omvending, men det er det. Jeg skal sove i min nye elevationsseng sammen med min nye kæreste, og i morgen skal jeg ikke gå juleskovtur med vennerne og sippe portvin. Næ, jeg skal til julefrokost med hele svigerfamilien, omringet af svigermors julepynt (som stærkt udfordrer Centralhjørnet i mængde). Igen, noget der for de fleste nok kan virke som en meget naturlig ting, men for mig er lidt af en oplevelse. Det der med kærester har jeg ikke gjort mig særlig meget i, i hvert fald ikke på den måde, hvor det er noget, man deler med resten af verden og dermed sin svigerfamilie. Men nu sidder jeg her, og får vendt op og ned på traditionerne, fordi jeg skal tilpasse mig andres – det er en dejlig, men også sær følelse. Potentielt sidder jeg ikke i mine forældres stue næste år på denne tid, men fødderne oppe og pejsen tændt, og det skal jeg lige vende mig til.

Generelt er der mange ting i år jeg lige har skulle vende mig til. Jeg blev færdiguddannet i sommer. Det er jeg blevet før, men denne her gang føltes det lidt mere definitivt på en eller anden måde. Bachelor lyder så voksent.
Det var også i år jeg understregede min titel som Ældstekussen ved at fylde rundt, ligesom min titelbror Ældstenissen (aka Hr. Mortensen) også fyldte rundt i år. Vi blev helholdvist 30 og 870. Ved ikke om han fejrede mig, men jeg fejrede ham med grød og sang. Udover titel og den runde alder har vi vist ikke meget tilfælles, Hr. Mortensen og jeg – det skulle da lige være en mor, der er fuld af kloge men til tider ubrugelige lommefilosofiske udmeldinger (noget vi begge vist har arvet).
Eller måske er der alligevel en ting mere vi har tilfælles; vores barnlige glæde ved fødselsdagen, uanset alder. Jeg bryster mig i hvert fald af at holde fast i min barnlige sjæl. Men lige i år har jeg godt kunne mærke forskel.

Hvis vi kigger objektivt på det, så har mit 30. år bragt mig: en ny uddannelse, en ny kæreste, 3 stærke penicillinkure, en elevationsseng og mit første møde (og indtil videre lidt for lange forhold) med et jobcenter.
Jeg tror sgu, jeg er blevet voksen…
Sådan rigtig voksen, du ved. En der har voksen problemer med økonomi og job. Og som sætter pris på voksenting såsom Amarone og elevationssenge.
Jeg har endnu ikke besluttet mig for, om det huer mig, men det skræmmer mig i hvert fald ikke mere.

Måske fordi jeg sidder her i mine forældres stue, foran juletræet og pejsen og kun venter på klokken kan blive 16, så jeg kan se Disneys Juleshow. For to ting ved jeg da med sikkerhed; man bliver aldrig for voksen til Disneys Juleshow, og det er ikke rigtig Jul uden Disney.

Klokken er nu 14 præcis og der er kun 2 timers tilbage.

Rigtig glædelig Jul fra Ældsten – en barnlig voksen eller et voksent barn.


Arkiver

Kategorier

Loading cart ⌛️ ...