Category Archives: latter

  • 0

Hvordan har du det med din penis i dag?

Category:flirt,latter,mænd,Penis,upassende

Kender I det, at man møder en, som siger: ”Hej, lang tiden siden. Hvordan går det?” og stort set alle har tendens til at svare: ”Det går fint, tak”.
Hvad nu, hvis man ændrede spørgsmålet – også hvis man møder én i byen – til ”hvordan har du det med din penis i dag”?? Jeg mener selv, at det får en til at tænke lidt mere over tingene – måske også mere seksuelt, end hvordan man egentlig har det … men stadig – man kommer til at tænke over det!

Jeg har prøvet at gøre det et par gange – dog i en dejlig ti-hestes-brandert – men stadig! Og DET VIRKER! Jeg har fået positiv respons på det, dog starter de fleste med at sige: ”Mener du det seriøst?!” Og her er det bare at svare: ”Ja, hvordan har du det med din penis?” Herefter er jeg kommet ind på snak omkring mandens ædlere dele, og her finder man ud af, om de er tilfredse. En sagde til mig. ”Haha. Ja, jeg har det godt med den og har endnu ikke fået klager.” (En opfordring til at jeg selv skulle prøve om jeg ville kunne komme med en klage?!!) Jeg vil virkelig gerne komme med flere citater og historier – men mit problem er bare den der ti-hestes-brandert, jeg har haft på. Jeg kan bare ikkehelt huske det – men hvad fanden, jeg husker, at de har grint og svaret mig ærligt.

Men det jeg vil frem til er, at man faktisk lærer en person at kende på en helt ny måde – og man lærer dem at kende lidt mere intimt, end man ville med et ’hvordan går det?’ En godt råd er også at bruge spørgsmålet, hvis man nu gerne vil lave lidt intim hygge med manden, man lige har mødt i byen – her får du faktisk lidt insider-viden om mandens penis og finder ud af, om han er tryg og stolt af den – det kan man godt bruge i stedet for den der nervøse teenagefyr, som tror, at ens bryster er det eneste, der skal have opmærksomhed og skal behandles på samme måde, som når man vasker sin bil – wax on, wax off.

Jeg ved ikke, om man kan bruge det som en generel vinkel i sin score-tilgang, man vil nok møde et par stykker, som vil synes, man er enormt mærkelig og rynke lidt på brynene, men igen hvis man synes, det er sjovt, og hvis det er noget man kunne finde på at spørge om, så er det jo sådan man er? Jeg er jo nok heller ikke den typiske kvinde, som er sød og pæn – der er sgu nok lidt mere havneluderstil over mig (og jeg er stolt af det!) Så lad mig endelig få at vide, hvordan I har det med jeres kusse og jeres penis i dag. Min har det sgu godt og den er glad…


  • 0

Hvor sjovt må sex egentligt være?

Category:lakridspibe,latter,Sex

Når man har haft sex med den samme partner i en længere periode, når man på et tidspunkt til et sted,  hvor spørgsmålet må komme. Ja, spørgsmålet kan selvfølgelig også falde på første date eller første gang man møder hinanden, men jeg har oplevet, at folk finder det en anelse frembrusende og til tider upassende. Om det skyldes spørgsmålets intime karakter er jeg ikke kommet til noget konklusion på. Spørgsmålet er selvfølgelig; ”Hvad fantaserer du om?” Og her kan man som kvinde jo fristes til at sige, ”En lejlighed på Vesterbro med samtalekøkken og bibliotek, to blonde, krølhårede børn, der hedder Liv og Storm, et kolonihavehus på Amager og en Christiania-cykel.” Og her kommer jeg lige med et lille råd. Det er altså ikke det rigtige svar. De fantasier, der spørges til handler mere om jeres leg på lagnerne – eller uden for lagnerne, hvis det er det fantasierne drejer sig om. Og det er det ret  ofte siger erfaringen mig. 

Min hjerne arbejder til tider i et andet luftlag end andres. Og mine seksuelle fantasier er altså ikke kun knyttet til lyst, men også til eksperimenter og undren. For mit umiddelbare svar til førnævnte spørgsmål er nemlig som følgende: “jeg har længe tumlet med ideen om at stikke en lakridspibe op i kussen”. Her er det ekstremt vigtigt, at man vælger dem med det klassiske lyserøde krymmel. Jeg kan ved min gud ikke slippe tanken om, hvorvidt man efterfølgende vil kunne sprøjte krymmel ud af skeden. Men hvordan får jeg lige formuleret dette til en mand? Sidst jeg forsøgte at forklare det affødte det blot en hovedrysten og let latter. Og selvfølgelig er det også rigtigt sjovt. Det synes jeg jo også, men det betyder samtidig ikke, at jeg ikke mener det i ramme alvor.  Og sex skal da også være sjovt. Skal det ikke? Spørgsmålet er måske bare, hvor sjovt? Og hvor alvorligt? Er jeg mon den eneste, der ind i mellem er ved at kvæles og få præstationsangst af de skyhøje forventninger vi har til vores sexliv? Jeg får kvalme af den måde damebladene skriver om sex på. ”Bliv en sex-gudinde”-artikler giver mig lyst til at lægge mig på sofaen og spise trøstekage til jeg vejer 30 kilo mere, end jeg gør i dag. Så derfor gør jeg oprør – og leder videre efter en mand, der rent faktisk har lyst til at stikke en lakridspibe op i mig, og som tør grine af både mig og sig selv. For sex skal fandeme være sjovt!


Arkiver

Kategorier

Loading cart ⌛️ ...