Hvordan man (ikke) håndterer dårlig sex

For nogle måneder siden havde jeg, hvad jeg nok vil betegne som det dårligste sex i mit voksne liv. Hvor slemt kan det være tænker du – temmelig slemt. Jeg tænker ikke umiddelbart, at det faktum, at vi begge var ret fulde, var eneste undskyldning for et utroligt miserabelt forsøg på penetration, som til gengæld foregik helt uden forspil fra hans side – og en god portion bramfrie kommentarer fra min.

Her følger min beretning om alle de fejl, jeg (og han) begik den nat.

Først mødtes vi sent om natten (fejl nr. 1) på Istedgade (fejl nr.2) . Vi havde begge været ude siden sidst på eftermiddagen og var derfor temmelig fulde. Men vi har flirtet i to år, endelig været på date nogle uger i forvejen, så nu var der ingen vej uden om (det der med at lægge op til den slags i årevis er forøvrigt også en fejl: forventningspresset er enormt).

Så tog vi direkte hjem til ham (måske havde en enkelt drink i hinandens selskab lige løsnet lidt for den spændte situation), hvor han smed mig på sengen, tog mit tøj af og forsøgte at presse forholdsvis meget diller op i min totalt uforberedte kusse. Her gik jeg og troede, at den slags var overstået i teenageårene, og at mænd over 30 faktisk havde hørt om forspil, men ak nej. Så da han havde maset rundt mellem mine ben uden videre succes, måtte jeg simpelthen lige tage et alvorsord med manden: “Hey Preben (det hedder han ikke, men her hænger vi ikke folk ud med navn), det der, du har gang i, virker ikke rigtigt for mig”. Han virkede helt forundret over, at jeg havde stemmens brug, når nu han var ved at servere guddommelig elskov for mig. Jeg tog ham i hånden og forsøgte – helt håndholdt – at vise ham, hvordan projektet kunne blive minimalt mere tilfredsstillende for mig, og gøre det muligt for ham at trænge op i mig uden at begå vold på mine slimhinder. Det virkede han ikke videre interesseret i…

Så forsøgte han igen, nu med lidt mere held, at mase rundt med sin veludrustede manddom. Men da det stadig var ubehjælpsomt, måtte jeg endnu en gang stoppe ham. Denne gang med det meget kontante spørgsmål: “Preben, hvor mange kvinder har du egentlig været i seng med?” (Jeg havde en ret sikker formodning om, at det var mange). Med det spørgsmål tog jeg ham tydeligvis med bukserne nede (faktisk lå de på gulvet ved siden af sengen), og han standsede med det samme sine anstrengelser. “Hvorfor spørger du om det?” (Indrømmet, der var ikke det mest elegante spørgsmål, men jeg var seksuelt frustreret som bare pokker, og så er jeg altså ikke skide diplomatisk) “Jo altså, jeg tænkte bare, at hvis du har forsøgt det her med andre kvinder, så må jeg undres over, at ingen tidligere har sagt fra”.

Og så sluttede de seksuelle eskapader (eller hvad vi nu skal kalde det) med et “Måske skal vi prøve i morgen i stedet. Jeg er meget fuld”, en del kys og en ske-formation under dynen.

Næste morgen blev der dog ikke meget sex. Vi skulle begge op og videre med dagens gøremål, men han insisterede på, at vi måtte prøve igen en dag, hvor vi begge var ædru. Siden har jeg ingenting hørt fra manden. Det skal nok blive festligt, næste gang vi løber på hinanden…

Jeg håber, jeg i det mindste har gjort ham – og hans fremtidige kvindelige bekendtskaber – en tjeneste.

Gæsteblog: Min klit er forsvundet

Så er det blevet tid til endnu en gæsteblogger. Hendes sexliv sejler, og den slags kan godt være svært at håndtere på en voksen og diplomatisk måde. Byd hjerteligt velkommen til Egokussen!


Hvis sandheden endelig skal frem, så har jeg været single længe. Pinligt længe. Så længe, at jeg endnu ikke tør sige højt hvor længe. Det har resulteret i to ting. Ufatteligt mange one-night-stands og trangen til at fortælle alle i hele verden, at man ser én ret seriøst, altså på den der kærestmåde, når man så endelig gør. Det er egentlig ikke, fordi jeg anser mig selv som værende desperat, ihvertfald ikke efter en kæreste. Jeg er kræsen og går helst ikke på kompromis …og så alligevel!


Sidste efterår så jeg en fyr, et hash-hoved uden lige, men en sand adonis af skikkelse og Guds gave til kvinden i sengen. Han gav mig simpelthen multiorgasmer på stribe. For at være ærlig var det nok det, vi kunne – kneppe altså. Og for at være rigtig ærlig, var jeg nok nymfomanen i det forhold. Det sker ellers ikke så tit. 

Well, det skulle ikke være os. Både fordi han var et hash-hovede, men, indrømmet, også fordi jeg er lidt… lad os sige besværlig at være sammen med. Ja, når man har været alene MEGET længe, så får man på en eller anden måde dannet sine egne små mærkelige rutiner. Og hvis man ikke er interreseret i ændre dem, kan det unægteligt godt gå hen og blive lidt svært.

Nu ligger landet sådan, at jeg ser en ny. Den sødeste, smukkeste, sjoveste mand, jeg længe har oplevet. En mand, jeg gerne laver mine små mærkelige rutiner om for. Helt klart kæreste-potentiale. Men, for der er altid et men, vores sexliv er lort! Vi har nu bollet i snart tre måneder, og ikke én gang har han været i nærheden af min klitoris. 



Jeg må undres. Manden er godt ti år ældre end mig og har haft en del længerevarende forhold. HVORFOR KAN HAN IKKE FINDE MIN KLIT?!!!! Jeg ved, at  ærten i nogle tilfælde kan være svær at lokalisere, men det har aldrig været et problem for mig. Jeg har seriøst prøvet alt; flyttet hans hånd, så klitten ikke har været til at undgå, jeg har bragt på banen, hvad der virkelig tænder mig i sengen, jeg har sågar selv fundet den og ordnet, hvad der skulle ordnes, mens han har ligget og stønnet som en teenagepige. Lige meget hjælper det. 

Det betyder, at vores sexliv er blevet lidt en pligt for mig. Jeg orker det næsten ikke, fordi jeg ved, at det ikke bliver en succesoplevelse. Det bliver et større og større tabu i vores samtaler. Han må da også kunne mærke, at det ikke fungerer for mig? Især, fordi jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor det der med at fake en orgasme simpelthen ikke sker. Jeg gider det ganske enkelt ikke mere. Jeg er blevet for gammel! Hvad fanden stiller man så op? Jeg ville gerne være hende der, hvor sex ikke betyder noget, hvor det er alt det andet, der har værdi. Let’s face it, det er jeg bare ikke. 


Jeg er der lige nu, hvor jeg har sat mig for at give det en reel chance. Virkelig give det en skalle. For jeg holder utroligt meget af ham, så meget at han skal møde hele den pukkelryggede i weekenden. Hvis ikke det lykkedes, er det så ok at skride? Er det en legitim undskyldning, at jeg aldrig er kommet med ham? Er det ok at være så meget en egokusse? 



Cougarkussen?!

Fra vi er ganske små får vi at vide, at vi er langt fremme i skoene. Om det er sprog, selvstændighed, at blive skoleklar eller komme i puberteten – forklaringen er den samme. Det er, fordi piger udvikles tidligere og hurtigere end drengene. Det skaber selvfølgelig en masse piger-er-bedre-end-drenge diskussioner, som vist aldrig rigtig stopper. Men der hvor forklaring oftest bliver brugt, i nogle grove tilfælde som undskyldning, er når det kommer til det der med drenge og piger – som par.
Det ses ofte, at fyren er et par år ældre end pigen. Det sker også, at det er en del år. Og da jeg egentlig er fortaler for, at alder bare er et tal (eller et ord om man vil), så vil vi liiige ignorere de gange, hvor jeg helt sikkert har været såret nok til at give udtryk for det stik modsatte. Men faktum er altså, at det er almindeligt i dagens samfund, at kvinden er yngre end manden.

Men, når det nu er sagt og forstået, sat i system og helt sikkert også påvirket af vores konstante fokus på, at det er forklaringen, hvor kommer forklaring på de ældre kvinder og de yngre mænd så ind i billedet?! Cougar-tendensen I ved. Hvorfor er det, at vi kvinder, der bruger det meste af vores teenage og semivoksne liv på at finde en moden og (K)ærlig mand, alligevel bliver tøsefjantede og får røde kinder, når en yngre fyr bare så meget som blinker til os.
Man hører sig selv, gang på gang, sige til sine veninder, at man “simpelthen ikke tænder på noget, der ikke er gammelt nok til at have hår på brystet”, men i samme nu får man mavekriller eller stjerner i øjnene, fordi selvsamme ubehårede drengebarn netop har kaldt en for baby. Og endnu værre er det, når de unge drengebørn rent faktisk HAR fundet og drukket af den vidunderlige kilde, der giver dem hår på bryst og kæbe. Så er der jo intet, der holder en tilbage fra at småfnise og flirte igen.

Jeg personligt har ikke gjort mig så meget i drengebørn. Jeg arbejder med et gennemsnit, der nok ligger en 7-8 år over min egen alder. Med et par stykker, der trækker godt i den tunge ende. Men her det sidste år, i noget der måske for nogle kan forveksles med en mindre identitetskrise, og som måske kunne have rødder i et opbrud med den sidstværende “voksne” mand i mit liv, har jeg overgivet mig lidt til fænomenet yngre mænd. På en, for det meste, uskyldig måde, men dog tilpas upassende. Og jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg kan li’ at få de røde kinder i ny og næ. Jeg er pjattet med at blive bejlet til uden nødvendigvis at skulle tage mig seriøst af det.
Men hvorfor?! Jeg er, om jeg vil det eller ej, ved at nå den alder, hvor de fleste andre måske ville begynde at søge lidt mere desperat efter ham, med de aggressive sædceller. Og jeg render i stedet rundt blandt unge, friske, spændstige drenge og nyder at blive flirtet med hver eneste dag.

En del af det, er velsagtens så såre simpelt, at vi har et behov, der skal dækkes, og at de unge knejter selv har tilbudt sig. Men jeg tror, det ligger dybere – eller mere overfladisk end det. Det kommer selvfølgelig an på øjnene, der ser. Men jeg tror ikke, at det handler om, hvilket behov vi ønsker dækket, men måden det blir dækket på.
De unge charmetrolde kan levere flirt og komplimenter på en måde, der fungerer fordi det bliver sendt afsted med en kæk useriøsitet, der kun er dem forundt. Hvis en voksen mand stak mig bare halvdelen af de replikker, jeg får fyret i hovedet af de grønne frø, så ville jeg ærlig talt ikke vide, om jeg skulle grine eller stikke ham en flad.
Der er noget helt særligt ved det der uspolerede kækhedsniveau. Mange kvinder tænder på en vis grad af drengerøv, men er manden over 30 begynder det at blive anstrengende, hvis det er alt du får. De her spændstige små er jo ikke drengerøve, fordi de ikke er kommet videre. De er drengerøve, fordi de SKAL være det. Og så er vi tilbage på min mandeelskeliste – mænd, der siger, hvad de mener. Her ved jeg, hvad jeg får. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, de skamflirter med. Og jeg ved, min seng ikke er den eneste, en af dem har været forbi. Jeg ville være naiv at tro det. Og det passer mig fint. Det er netop her den vigtigste pointe ligger. Der er ingen skjult agenda om børn, vovse, Volvo og villa i det nordsjællandske. Jeg skal hverken være bange for, at han begynder at tænke i de baner, eller at jeg selv gør det.

Drengerøvsflirt er gratis. Det er tomme kalorier. Det feder kun, hvis du ikke kan styre forbruget. Så længe det kommer i perioder, og du ikke ødelægger glæden ved at blive grådig, så nyd det. Nyd at blive flirtet med, og nyd at du kan flirte helt gratis tilbage. Jeg tror på, at flirt er det, der får dig til at smile resten af dagen, så hvorfor snyde sig selv for den mest direkte kilde til smilet.