Category Archives: parforhold

  • 0

Diagnose: Sygelig tendens til luftkasteller

Category:fantasi,fynbo,hjertesorger,kærlighed,luftkasteller,mænd,Mr. Right,parforhold

Jeg betragter egentlig mig selv som et rimeligt rationelt væsen. Måske med et lidt forkvaklet forhold til litteratur og en tendens til at købe sko, jeg aldrig rigtigt kommer til at gå i, men alligevel – rimeligt rationel. Men når jeg møder en ny mand, så rammes jeg af midlertidig sindssyge. Min fantasi fostrer helt fantastiske og dybt urealistiske idéer, som den stakkels mand på ingen måde kan leve op til – eller i sin vildeste fantasi forestille sig.

Tag nu dette eksempel. I foråret 2012 arbejdede jeg på en børneteaterforestilling. Vi var alle frivillige og gjorde det bare for fornøjelsens skyld. Scenografen var en ung (25 – det er nyt for mig med mænd på min egen alder. Jeg burde få en præmie), universitetsstuderende, fåmælt og smadderpæn fynbo.

Allerede første gang jeg havde talt med ham, havde jeg besluttet, at han var pisse intelligent og hammer interessant – ja, det er noget, man som kvinde beslutter, om en mand er. For det er i virkeligheden ikke så vigtigt, hvilken type han er – det er vigtigt, hvilken type, jeg tror han er. Jeps, jeg har et alvorligt problem med at omdanne tumpede fyre, der helt sikkert ikke er gode for mig, til prinsen på den hvide hest, hvorefter det så kan gøre rigtigt ondt, når han ikke vil have mig. Bravo!

Nå, men altså, tilbage til historien. Den unge mand og jeg kysser lidt rundt under teaterforløbet, har lidt sex og fortsætter bagefter. Cirka en gang om ugen fortæller han mig, at han ikke vil have en kæreste, ikke er klar til det, har for meget bagage, er følelsesmæssigt utilgængelig osv. Og hvad gør jeg – jeg siger da bare: “Bare rolig, jeg kræver intet af dig andet end ærlighed”. Og til mig selv og mine veninder siger jeg: “Han skal bare have lidt tid. Man må aldrig presse dem (mændene altså).”

Flere gange står han op om natten og kører sin vej, fordi han af den ene eller den anden grund ikke kan sove ved siden af mig. Det gør ondt som bare fanden, men jeg insisterer på, at han selvfølgelig bare skal have lidt plads. I mellemtiden bygger jeg luftkasteller – store luftkasteller:

Han er sådan en friluftstype – hvilket glæder en gammel spejder som mig. Så kan vi tage på vandreferie sammen, eller rejse på tomlen gennem Europa. Eller vi kan køre på hans motorcykel, der godt nok PT er ude af drift, men som til gengæld hedder det samme som mig. Ja, ikke opkaldt efter mig selvfølgelig, det er vores bekendtskab for nyt til, men blot fordi han synes, navnet er pænt. Det må være skæbnen! Og så er han praktisk. Ud over at skrue på sin motorcykel, så kan han bygge ting. Så kan han passende lave de der indbyggede reoler, jeg drømmer om, når vi skal flytte sammen (ja, jeg ved det, manden vil ikke en gang være kærester – og jeg drømmer om lejlighed, børn og en christianiacykel – flot!).

Vi har oven i købet mødt hinanden, mens vi lavede teater, endnu et perfekt match. Så til foråret kan jeg tage ham med op til mit lille teaterfællesskab og introducere ham – og alle vil elske ham, og det vil blive helt skønt, og vi vil være ih-så-åh-så lykkelige.

Desværre endte historien ikke lykkeligt. Jeg fik et knust hjerte, han fik en ny kæreste – glemte at fortælle mig det, da vi kom til at kysse lidt igen – og jeg stod der med mascara ned af kinderne og lagde mig hjem i seng med en brun papirspose fra Mc Donald’s. Så kunne man måske mene, at jeg havde lært lektien – men nej!

For et års tid siden løb jeg til en julefrokost ind i en fyr, som jeg tænkte, egentlig var meget skøn. Vi kyssede lidt rundt og endte med at tage hjem sammen. Han var nyligt kommet ud af et langt forhold og havde desuden et barn med en kvinde, han ikke længere var sammen med – en sublim pakkeløsning helt uden sammenligning. Her burde mine alarmklokker nok være begyndt at ringe, men tvært i mod syntes jeg bare, at han var ih-så-åh-så interessant.  “Han har bare haft nogle dårlige erfaringer”, sagde jeg til mig selv og mine veninder. Det kan jo fikses. Og han var musikalsk, kreativ og dygtig. “Næ, er det Tolstoj, der står der i din bogreol? Hvor skønt – vi er helt sikkert skabt for hinanden.”

Jeg har erfaring med pap-børn – og jeg er rimelig god til det, så tanken om hans lille søn skræmte mig slet ikke. Han var ikke bosat i København, men til gengæld i Nordsjælland, hvor jeg ofte slår mine folder. Se det var dæleme praktisk. Og han har bil – så dejligt, så kunne vi køre op til familiens ødegård i Sverige på forlænget weekend; lægge puslespil, læse tykke bøger og gå lange ture – ih, hvor skønt. Det var selvfølgelig lidt svært, når han ikke besvarede mine sms’er, men han havde jo sagt, at han var dårlig til det. Og jeg sagde: “bare rolig, jeg kræver intet af dig andet end ærlighed”, når han blev bange for mine forventninger, “vi tager det stille og roligt”.

Flere gange hørte jeg historier om meget unge piger, som han eftersigende kyssede rundt på, men når jeg konfronterede ham, fortalte han, at det bare var sladder – og den slags er folk i provinsen jo gode til, så jeg åd det råt. “Vi tager det stille og roligt.”

Desværre måtte jeg siden erfare, at “stille og roligt” i virkeligheden betød, at han også gerne ville kneppe et pigebarn på 18 samtidig. Det var jo ikke lige en del af min pakkeløsningsfantasi. Så stod jeg der igen med den brune pose fra Mc Donald’s og måtte konstatere, at min prins på den hvide hest, i virkeligheden bare var en forvokset teenagedreng klædt ud i mine drømme og min fantasi.

Så siden har jeg begrænset fantasien til hyggeskriblerier og prøver at se verden som den er. Væk med de lyserøde, hjerteformede briller, der får alting til at ligne en romantisk komedie med Kirsten Dunst. Det er den tydeligvis ikke. Og vupti skete der noget magisk. Jeg mødte en mand, som på ingen måde passede ind i mine luftkasteller. Han var alt andet end det, jeg gik og troede, at jeg skulle have. Faktisk var jeg slet ikke interesseret til at begynde med, men han stod fast og inviterede mig ud gentagne gange. Og han var da sød og begavet – men min hjerne gik ikke i selvsving, og så kunne det jo ikke være rigtigt. Alligevel blev jeg ved med at sige ja, og i dag har jeg en dejlig kæreste. Selvom jeg stadig ikke er helt sikker på, hvad der skete. Hvor var luftkastellerne og de vilde krumspring, min fantasi plejer at gøre?

For alt andet taget i betragtning, så er de der fantasifostre fantastiske og skønne. Og til tider kan jeg da godt savne dem. Luftkastellerne bliver så smukke i gennem de der lyserøde, urealistiske briller. Og drømmer koster vel ingenting – andet end et knust hjerte i ny og næ.


  • 1

Kusse til salg!

Category:bittersingle,Kusse,parforhold,single,singlekusse,til salg,upassende

Hej. Jeg hedder Ældstekussen. Og jeg er single!

Det er verdens nemmeste ting at sige højt i mit hovedet, men det der med at sige det højt ude blandt andre mennesker, det er som at grave sin egen grav midt på banen i Parken under en FCK-AGF kamp – med en Brøndby trøje på. Akavet, upassende og generelt ubehageligt og irriterende for alle parter. Og vigtigst af alt unødvendigt. Men jeg forstår det ikke!

Det der med at være singlekusse, det er lidt fy fy. Og jeg er åbenbart af værste skuffe. Jeg har været single i lang tid, og er – av av den her kommer til at svie – snart 30. Fyyy, skam dig ældsten! Når folk hører det her, så er der to reaktioner, der går igen:

1) Kamuflagereaktionen: “Ej gid det var mig, alt den frihed til bare at flirte med hvem som helst. Man skal virkelig heller ikke finde en kæreste bare for at have en……Jeg har forøvrigt den her kollega, det er sjovt, ham ville du elske. Han er forøvrigt også single. Pudsigt hva?!!!!”

2) Angrebsreaktionen: “Fedt. Jeg tror lige du er noget for min ven Morten. Han er super skøn og har den bedste humor. Masser af selvironi, du ved. Og en pæn fyr, på sin egen måde”

Nu er det ikke, fordi jeg har noget imod hverken din kollega eller din pæn-på-sin-egen-måde ven Morten. De er sikkert søde og rare begge to, og de fortjener helt sikkert (som folk ynder at understrege forundrende ofte) en frisk pige med ben i næsen, som de kan forkæle. Der er bare det ved det, at det, der kan tænde mig mest af, gøre fugen tør, giver mig lyst til at købe 10 katte og flytte til Falster, er, når skalaen for lykke er et single/ikke single barometer, der kun må aflæses af folk i parforhold. Man bliver træt, rigtig, rigtig træt.

Det, der kan tænde mig mest af, gøre fugen tør, giver mig lyst til at købe 10 katte og flytte til Falster, er, når skalaen for lykke er et single/ikke single barometer, der kun må aflæses af folk i parforhold. Man bliver træt, rigtig, rigtig træt.

Og hokus pokus bittersingle i fokus! Det er jo ikke, fordi jeg ikke kan lide folk i parforhold, og jeg er ingen bittersingle. Jeg stiller mig blot totalt uforstående overfor det stempel, man får i panden, når ordet single dukker op. “TIL SALG”. Det er som om, at det øjeblik du indrømmer, du er single, har du per automatik givet dine venner (her mener jeg selvfølgelig venINDER, men ingen skal føle sig truffet) tilladelse til at sælge dig til Gud og hver single mand, der måtte findes i omgangskredsen. (Selv facebook er med på den – min newsfeed er befængt af invitationer til netdating og Zoosk). Og det er så her jeg gerne vil have at en eller anden melder sig frivilligt til at vise mig, hvor og hvornår det er, jeg har skrevet under på det?!

Det er som om, at det øjeblik du indrømmer, du er single, har du per automatik givet dine venner (her mener jeg selvfølgelig venINDER, men ingen skal føle sig truffet) tilladelse til at sælge dig til Gud og hver single mand, der måtte findes i omgangskredsen.

Og står der nogen steder i de papirer at man som single kun kan leve sit liv på to deprimerende måder?!
1) Sidde ensom hjemme i stuen, med alle kattene, let pimpende på aftenens fjerde glas rødvin, mens singlelivmaraton kører over skærmen.
2) Være i byen med sine single, og ligeså ulykkelige, veninder minimum 3 gange om ugen. Useriøst søgende efter en fremmed mands seng at sove i.

Ok, jeg kan godt se at jeg får svært ved at lyde som andet end en bittersingle. Men det er jeg bestemt ikke. Jeg er blot ked af, at folk ikke tror, at man kan befinde sig godt i singlelivet. Jeg har aldrig haft det så godt, som jeg har haft det det sidste halve år. Uden en fast mand i mit liv. Helt alene! Jeg ved godt, det er svært at forestille sig, men det kan lade sig gøre.

Jeg er blot ked af, at folk ikke tror, at man kan befinde sig godt i singlelivet.

Nu skal det ikke forstås på den måde, at jeg hører til singleklicheen “jeg har overhovedet ikke brug for en mand i mit liv”. Selvfølgelig har jeg det. Selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig en at dele, måske ikke alt, men det meste med. Om ikke andet så ville regelmæssigt sex med samme pik da i hvert fald klart være at foretrække. Men sgu ikke for enhver pris. Jeg siger ikke, at jeg har tænkt mig at sidde her og vente på, at den rigtige slår benene væk under mig. Jeg har tænkt mig at arbejde for det. Men min pointe er, at det skal være i mit eget tempo, ikke mine parforhold-veninders.

Så jeg vil godt gå med til “til salg” skiltet, men prisen er fandeme høj. Og der er ingen refundering eller fortrydelsesret.

 


  • 0

Ældstekussens Mandeelske-liste.

Category:mandeelskeliste,mænd,parforhold,problemer

Lad os først slå en ting fast. Jeg elsker ikke alle mænd. Faktisk kender jeg en hel del, som er utroligt egoistiske, hjerteløse, kolde, og ligeglade. Men nogle gange må jeg bare stille mig dybt imponeret over for visse handlingsmønstre hos det modsatte køn. Og i visse tilfælde bliver jeg decideret glad, lykkelig og fyldt med håb.

Her følger min top-10 over mandetyper, jeg elsker i ikke-prioriteret rækkefølge:

1. Mænd, der er flyttet hjemmefra! Det er dejligt at man kan vække vidunderet med lidt forkælelse uden at høre svigermomsen trisse rundt på den anden side af døren og vente på, at der er fri bane til at brøle: ”SÅ’ DER’ MADDER”.

2. Mænd, der er tro. Det er ikke noget så sexet som en mand, der ikke bare kan finde ud af at holde tismanis inden for buksen, men som rent faktisk ikke heller ikke kan forestille sig, hvorfor han skulle dele den med andre end dig.

3. Mænd, der siger, hvad de mener. Det er befriende at møde en mand, der har forstået, at netop fordi vi kvinder har en tendens til at tolke på alt, de siger, så gi’r klar besked fra starten færrest problemer i sidste ende. Faktisk kan det til tider helt udelukke problemer. Tænk engang.

4. Mænd, der kan finde ud af at have veninder, mens de har kærester. Her taler vi om mænd, der har fattet, at hvis de holder en veninde hemmelig, fordi de TROR kæresten vil blive jaloux, så VIL kæresten blive jaloux, da han netop har vist hende, at der er en grund til at være det. Mænd, der evner denne svære kunst, skal have stående applaus.

5. Mænd, der vil have sex uden samtale. Her taler vi ikke om smålumre gloser, der kan sendes ud i den svedtykke luft i soveværelset, når hr. og fru. Hakkebøf dyrker onsdagsgymnastik. Nej samtale/dialog/holdningsudveksling og andre ordsammensætninger, der er fuldstændig ude af kontekst. Lad os hylde det at være i nuet når vi elsker/dunker/knalder/kopulerer/parrer os.

6. Mænd, der forstår et nej. Mænd, der ikke tænker, hun spiller kostbar, eller tror, at hvis de bare bliver ved, så gi’r hun nok efter før eller siden. I forlængelse af den her – mænd, der ikke bliver tøsepigefornærmede, når de får et nej.

7. Mænd i hvide boxershorts. Stil på underhakkerne er et turn-on. Finder jeg hudfarvede boxers i din skuffe igen, brænder jeg dem.

8. Mænd, der gider ligge i ske efter sex. Det ER hyggeligt! Og nej, jeg flytter ikke ind og beder om at møde din mor af den grund.

9. Mænd der ikke bliver jaloux. Jeg må nemlig godt have drengevenner, fuldstændig som du må have pigevenner.

10. Mænd, der kan rumme en blog som denne og forstår selvironien og kærligheden, der ligger bag – også i vores hadelister. Mænd, der hader højtråbende kvinder partout, er omtrent lige så anstrengende, som de rødstrømper de hader for at hade dem tilbage. For fanden folkens, skab noget kærlighed. Love is all around.


  • 2

Boreliakussens mandehadeliste

Category:irritation,mandehadeliste,mænd,parforhold

Lad os først slå en ting fast. Jeg hader ikke mænd. Faktisk kender jeg en hel del som er utroligt skønne, sjove, seje, kloge og dejlige. Men nogle gange må jeg bare stille mig dybt uforstående over for visse handlingsmønstre hos det modsatte køn. Og i visse tilfælde bliver jeg decideret vred, ked af det og fyldt med håbløshed.
Her følger min top-10 over mandetyper, jeg hader i ikke-prioriteret rækkefølge:
  1. Mænd, der løser deres problemer ved at skride. Ja, det bliver de selvfølgelig væk af, men de kommer sgu oftest igen. Vær nu for fanden en mand og konfronter dem.
  2. Mænd, der går i løbesko – når de ikke er ud at løbe. De er grimme. De lugter. Bare lad være. Som navnet antyder, er de til at løbe i. Og så travlt har du heller ikke i Netto vel.
  3. Mænd, der udtaler, at de gerne vil elske dig blidt og langsomt til Mozart (22. klaverkoncert, 2. sats – så vidt jeg husker). Der er som sådan ikke noget i vejen med Mozart, men han skal holde sig ude af mit sexliv. Hvis der skal musik til, taler vi altså om en noget anden genre. Desuden har jeg ikke bedt om blid elskov. Ellers tak.
  4. Mænd, der sammenligner dig med eks’en. Kvinder kan ikke lide at føle sig truet og usikre. Det er i orden, at mænd har en fortid. Og det er faktisk rart, at den bliver italesat, så man ikke skal gå og frygte alt for store skelletter i skabet. Men så ender den også der. Vi vil gerne vide, at det er os – og kun os – I vil være sammen med.
  5. Mænd, der giver én et web-domæne i kærestegave. Hvad skal jeg med det? Lægge nøgenbilleder ud af mig selv?
  6. Mænd i dunvest. Tag en jakke på – eller lad være. Det andet er uklædeligt, giver tynde arme og tykke maver.
  7. Mænd i five-finger-shoes. Her gælder det samme som med løbeskoene. Det er bare værre. Det kan godt være, at det er ih-så-sundt og godt for fødder og led. Men det ligner de sokker jeg havde i børnehaven. Bare uden de fikse og festlige striber.
  8. Mænd, der bestiller salat på en restaurant, når man selv bestiller en burger. Det er IKKE i orden at få kvinden til at føle sig som en usexet, grovædende håndværker. Heller ikke selvom jeg er det. Desuden spiser rigtige mænd kød. Og bacon. Begge dele indgår i en ordentligt burger – hvad fejler I egentlig?
  9. Mænd, der har et overdrevent forbrug af smileys – eller benytter sig af sms-forkortelser som LOL, ROFLMAO eller *SS*. Du er ikke teenager. Du lever ikke i 90’erne. Bare drop det. Hvis du ikke kan udtrykke dig med rigtige ord, så kan du lige så godt lade være med at forsøge.
  10. Mænd, der beholder sexlegetøj, der har været oppe i deres ekskærste. Det behøver vist ingen uddybning. Men vi lader den lige stå et øjeblik…
Hvis I lige skriver jer dette bag øret. Og så ellers lover at behandle mig – og ikke mindst mine veninder – med den respekt og kærlighed, vi fortjener, så holder jeg fortsat rigtigt meget af jer.


  • 0

Yngstekussens mandehadeliste

Category:break-up,mandehadeliste,mænd,parforhold,problemer

1. Mænd, der ikke kan finde ud af at være alene.

2. Mænd, der glemmer at fortælle, at de har en kæreste.

3. I forlængelse af nr. 2: Mænd, der glemmer at fortælle, at de er sammen med eks-kæresten igen.

4. Mænd uden selvironi

5. Mænd, der ikke drikker øl

6. Mænd, der i sjov siger efter et break-up, “Så kan det være, at vi mødes om 10 år med hver vores barnevogn – og så kører toget igen.”

7. Mænd, der køber Ritter Sport med pebermynte, når de skal i biografen.


8. Mænd, der glemmer at fortælle én, at de ønsker analsex.

9. Mænd, der forgæves udgiver sig for at være hipster.

10. Mænd, der sammenligner deres nuværende forhold med en omgang – og forventer, at man giver den næste.

11. Mænd, der udtaler, at de godt kan lide smagen af ens røvsekreter.

12. Mænd med smallere hofter end en selv.

13. Mænd, der, når de er stive, ikke kan udtale ens navn rigtigt.

14. Mænd, der farver hår.


Arkiver

Kategorier

Loading cart ⌛️ ...