Category Archives: upassende

  • 0

Gæsteblog: Vi finder os (ikke) i sexchikane

Category:Ikke kategoriseret,overgreb,upassende

Jeg er en kvinde, 26 år og jeg har så godt som altid arbejdet i “mandefag”. Mit nye job er ingen undtagelse: I min afdelinger er der godt nok flere kvinder, men tager man hele organisationen i betragtning er mængden af mænd  stor.

Jeg har arbejdet der i 8 måneder, jeg er faldet til, jeg har lært at joke med mine kolleger  – og jeg gør det i stor stil. Der er ikke den dag, hvor der ikke fyger en sjov bemærkning fra mig og mine kollegaer, og det ville jeg ikke være foruden. Jeg elsker at have et job, hvor man kan joke med hinanden.

Der er dog ikke lang vej fra en småsjofel joke til sexchikane. Det er det, dette indlæg handler om, men først har I brug for lidt baggrundsviden.

I mit team er vi fire mennesker, der sidder på samme kontor og arbejder sammen. To  af dem har meget samarbejde med en femte kollega, der sidder et andet sted end os. Han kommer dog forbi vores kontor, og så bliver der joket. Ofte handler morskaben om, at jeg går til latin dance – mine kollegaer ser det som noget sexet  og frækt, og det er på sin vis fint nok, jeg kan tage joken, og jeg griner og pjatter med.

Den femte kollega – lad os kalde ham Jens –  er lidt interesseret i min dans.  Jeg har altid tænkt, at det var fordi der ikke var så mange, der gik til det, og at han derfor synes, det var lidt sjovt.  Jeg har altid opfattet Jens’ og mine andre kollegaers jokes som en form for respekt med lidt sjov i. De har respekt for det, jeg gør – det har de ofte sagt.

Efter frokost står jeg og snakker med en af mine kollegaer, Jens kommer gående bagved, og i samme øjeblik mærker jeg en fod på min balle – Jens har simpelthen sparket mig i numsen.

En dag sker det så det, der gør, at jeg bliver paf. Jens er på kontoret den dag, han har en masse møder i huset, og det er jo som sådan fint nok. Efter frokost står jeg og snakker med en af mine kollegaer, Jens kommer gående bagved, og i samme øjeblik mærker jeg en fod på min balle – Jens har simpelthen sparket mig i numsen! Han griner fjoget, og jeg spørger ’hvaa hvad fanden var det?’ Han griner videre, og jeg er paf. Paf, fordi jeg ikke har særligt meget med manden at gøre og derfor ikke kender ham; paf, fordi jeg ikke troede, at sådan noget ville ske med én, jeg i ikke kender så godt.

På min tidligere arbejdsplads har jeg altid haft det godt og trygt, og de mænd, der blev mine venner,  kunne da også give et kærligt dask i ny og næ. Men dem kendte jeg på godt og ondt, de er mine venner, og vi snakkede godt sammen. Jens er ikke min ven; jeg kender intet til hans privatliv; jeg ved ikke, hvad hans private telefonnummer er; vi er hverken venner i virkeligheden eller på facebook.

Og hvad gør man i sådan et tilfælde? Lader jeg det være, ser tiden an og venter på, om det sker igen? Går jeg til ledelsen?

Er det sexchikane? Er jeg, drengepigen, lige blevet udsat for sexchikane? Og hvad gør man i sådan et tilfælde? Lader jeg det være, ser tiden an og venter på, om det sker igen? Går jeg til ledelsen?

Normalt – i mit gamle job – ville jeg aldrig have tænkt yderligere over det.  Men i dag fik jeg overtrådt min grænse, for jeg aner ikke, hvem manden er, udover hvad jeg ved om ham i arbejdsregi.

Alligevel hælder jeg mod, at jeg lader det være. Det var måske kun den ene gang, og jeg har ikke lyst til at være den, der blæser en fjer op til fem høns.  Men sker det igen, skal jeg overveje, hvad jeg skal gøre.


  • 1

Kusse til salg!

Category:bittersingle,Kusse,parforhold,single,singlekusse,til salg,upassende

Hej. Jeg hedder Ældstekussen. Og jeg er single!

Det er verdens nemmeste ting at sige højt i mit hovedet, men det der med at sige det højt ude blandt andre mennesker, det er som at grave sin egen grav midt på banen i Parken under en FCK-AGF kamp – med en Brøndby trøje på. Akavet, upassende og generelt ubehageligt og irriterende for alle parter. Og vigtigst af alt unødvendigt. Men jeg forstår det ikke!

Det der med at være singlekusse, det er lidt fy fy. Og jeg er åbenbart af værste skuffe. Jeg har været single i lang tid, og er – av av den her kommer til at svie – snart 30. Fyyy, skam dig ældsten! Når folk hører det her, så er der to reaktioner, der går igen:

1) Kamuflagereaktionen: “Ej gid det var mig, alt den frihed til bare at flirte med hvem som helst. Man skal virkelig heller ikke finde en kæreste bare for at have en……Jeg har forøvrigt den her kollega, det er sjovt, ham ville du elske. Han er forøvrigt også single. Pudsigt hva?!!!!”

2) Angrebsreaktionen: “Fedt. Jeg tror lige du er noget for min ven Morten. Han er super skøn og har den bedste humor. Masser af selvironi, du ved. Og en pæn fyr, på sin egen måde”

Nu er det ikke, fordi jeg har noget imod hverken din kollega eller din pæn-på-sin-egen-måde ven Morten. De er sikkert søde og rare begge to, og de fortjener helt sikkert (som folk ynder at understrege forundrende ofte) en frisk pige med ben i næsen, som de kan forkæle. Der er bare det ved det, at det, der kan tænde mig mest af, gøre fugen tør, giver mig lyst til at købe 10 katte og flytte til Falster, er, når skalaen for lykke er et single/ikke single barometer, der kun må aflæses af folk i parforhold. Man bliver træt, rigtig, rigtig træt.

Det, der kan tænde mig mest af, gøre fugen tør, giver mig lyst til at købe 10 katte og flytte til Falster, er, når skalaen for lykke er et single/ikke single barometer, der kun må aflæses af folk i parforhold. Man bliver træt, rigtig, rigtig træt.

Og hokus pokus bittersingle i fokus! Det er jo ikke, fordi jeg ikke kan lide folk i parforhold, og jeg er ingen bittersingle. Jeg stiller mig blot totalt uforstående overfor det stempel, man får i panden, når ordet single dukker op. “TIL SALG”. Det er som om, at det øjeblik du indrømmer, du er single, har du per automatik givet dine venner (her mener jeg selvfølgelig venINDER, men ingen skal føle sig truffet) tilladelse til at sælge dig til Gud og hver single mand, der måtte findes i omgangskredsen. (Selv facebook er med på den – min newsfeed er befængt af invitationer til netdating og Zoosk). Og det er så her jeg gerne vil have at en eller anden melder sig frivilligt til at vise mig, hvor og hvornår det er, jeg har skrevet under på det?!

Det er som om, at det øjeblik du indrømmer, du er single, har du per automatik givet dine venner (her mener jeg selvfølgelig venINDER, men ingen skal føle sig truffet) tilladelse til at sælge dig til Gud og hver single mand, der måtte findes i omgangskredsen.

Og står der nogen steder i de papirer at man som single kun kan leve sit liv på to deprimerende måder?!
1) Sidde ensom hjemme i stuen, med alle kattene, let pimpende på aftenens fjerde glas rødvin, mens singlelivmaraton kører over skærmen.
2) Være i byen med sine single, og ligeså ulykkelige, veninder minimum 3 gange om ugen. Useriøst søgende efter en fremmed mands seng at sove i.

Ok, jeg kan godt se at jeg får svært ved at lyde som andet end en bittersingle. Men det er jeg bestemt ikke. Jeg er blot ked af, at folk ikke tror, at man kan befinde sig godt i singlelivet. Jeg har aldrig haft det så godt, som jeg har haft det det sidste halve år. Uden en fast mand i mit liv. Helt alene! Jeg ved godt, det er svært at forestille sig, men det kan lade sig gøre.

Jeg er blot ked af, at folk ikke tror, at man kan befinde sig godt i singlelivet.

Nu skal det ikke forstås på den måde, at jeg hører til singleklicheen “jeg har overhovedet ikke brug for en mand i mit liv”. Selvfølgelig har jeg det. Selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig en at dele, måske ikke alt, men det meste med. Om ikke andet så ville regelmæssigt sex med samme pik da i hvert fald klart være at foretrække. Men sgu ikke for enhver pris. Jeg siger ikke, at jeg har tænkt mig at sidde her og vente på, at den rigtige slår benene væk under mig. Jeg har tænkt mig at arbejde for det. Men min pointe er, at det skal være i mit eget tempo, ikke mine parforhold-veninders.

Så jeg vil godt gå med til “til salg” skiltet, men prisen er fandeme høj. Og der er ingen refundering eller fortrydelsesret.

 


  • 0

Hvordan har du det med din penis i dag?

Category:flirt,latter,mænd,Penis,upassende

Kender I det, at man møder en, som siger: ”Hej, lang tiden siden. Hvordan går det?” og stort set alle har tendens til at svare: ”Det går fint, tak”.
Hvad nu, hvis man ændrede spørgsmålet – også hvis man møder én i byen – til ”hvordan har du det med din penis i dag”?? Jeg mener selv, at det får en til at tænke lidt mere over tingene – måske også mere seksuelt, end hvordan man egentlig har det … men stadig – man kommer til at tænke over det!

Jeg har prøvet at gøre det et par gange – dog i en dejlig ti-hestes-brandert – men stadig! Og DET VIRKER! Jeg har fået positiv respons på det, dog starter de fleste med at sige: ”Mener du det seriøst?!” Og her er det bare at svare: ”Ja, hvordan har du det med din penis?” Herefter er jeg kommet ind på snak omkring mandens ædlere dele, og her finder man ud af, om de er tilfredse. En sagde til mig. ”Haha. Ja, jeg har det godt med den og har endnu ikke fået klager.” (En opfordring til at jeg selv skulle prøve om jeg ville kunne komme med en klage?!!) Jeg vil virkelig gerne komme med flere citater og historier – men mit problem er bare den der ti-hestes-brandert, jeg har haft på. Jeg kan bare ikkehelt huske det – men hvad fanden, jeg husker, at de har grint og svaret mig ærligt.

Men det jeg vil frem til er, at man faktisk lærer en person at kende på en helt ny måde – og man lærer dem at kende lidt mere intimt, end man ville med et ’hvordan går det?’ En godt råd er også at bruge spørgsmålet, hvis man nu gerne vil lave lidt intim hygge med manden, man lige har mødt i byen – her får du faktisk lidt insider-viden om mandens penis og finder ud af, om han er tryg og stolt af den – det kan man godt bruge i stedet for den der nervøse teenagefyr, som tror, at ens bryster er det eneste, der skal have opmærksomhed og skal behandles på samme måde, som når man vasker sin bil – wax on, wax off.

Jeg ved ikke, om man kan bruge det som en generel vinkel i sin score-tilgang, man vil nok møde et par stykker, som vil synes, man er enormt mærkelig og rynke lidt på brynene, men igen hvis man synes, det er sjovt, og hvis det er noget man kunne finde på at spørge om, så er det jo sådan man er? Jeg er jo nok heller ikke den typiske kvinde, som er sød og pæn – der er sgu nok lidt mere havneluderstil over mig (og jeg er stolt af det!) Så lad mig endelig få at vide, hvordan I har det med jeres kusse og jeres penis i dag. Min har det sgu godt og den er glad…


Arkiver

Kategorier

Loading cart ⌛️ ...