Category Archives: utroskab

  • 1

Den klamme møgkusse har også følelser

Category:elskerinde,kæreste,kærlighed,møgkusse,powerkvinde,Sex,skødehund,utroskab

Jeg har for nyligt gjort status over mit seksuelle liv. Det var ikke flatterende. Faktisk følte jeg meget både brugt, billig og tarvelig. Blandt de lidet flatterende fakta kan nævnes, at jeg kun har haft tre seriøse kærester i mit liv og ét længerevarende forhold (dvs. længere end seks måneder), men til gengæld har knaldet mindst fem fyre, der havde en kæreste – en af dem var endda gift og har to børn. Og kysset med endnu flere. Jeg har altså haft sex med flere fyre, der havde en anden kæreste, end jeg har haft sex med fyre, der var kærester med mig. Det er vel i og for sig også en slags præstation. Og hvor sætter det så mig? Ja, jeg ved godt, at jeg er en møgkusse, der skal holde mine klamme fingre fra andre pigers kærester. Det er vi enige om. Undskyldningen, at det er hans problem og ikke mit, siger kun ting om mit slørede moralkodeks. I et enkelt tilfæde var jeg forelsket til op over begge ører – og i krig og kærlighed gælder alle kneb som bekendt. Men ellers burde jeg nok holde mere fast i søstersolidariteten. Det bør vi alle. Når det så er sagt, så er det ikke det, dette blogindlæg skal handle om.

  Ja, jeg ved godt, at jeg er en møgkusse, der skal holde mine klamme fingre fra andre pigers kærester. Det er vi enige om.

Så hvor sætter det så mig? Altså – jeg har været den anden kvinde lidt for mange gange. Hvorfor? Fordi jeg kunne. Fordi det var (og er) pissefrækt. Den seksuelle spænding vokser bare voldsomt, når man skal snige sig rundt i krogene, kysse i hemmelige rum til en fest, finde alternative steder at have sex osv. Sådan er det. Det virker. Man føler sig eftertragtet og sexet, når man kan få en mand, der ellers troede sig lykkelig (eller i hvert fald rimeligt tilfreds, helt lykkelig og nyforelsket var han nok ikke, vel) til at rende efter sig som en skødehund. Desværre har alting en slagside. Og det har utroskab også – for alle involverede.

  Det hænder ind i mellem, at folk spørger mig, hvorfor jeg ikke har en kæreste. Det er der sikkert rigeligt med årsager til; jeg er kræsen og vanskelig, en forbandet feminist, selvoptaget og pisse usikker, glad for mit liv, som det er, dårlig til at lukke folk ind, endnu dårligere til at gå på kompromis – vælg selv. Men for et år eller to siden gik det op for mig, at der også var en anden mulighed. Ikke at denne mulighed alene forklarer det, men jeg vil dog mene, at den bærer en del af skylden. Når man af flere omgange og i lange perioder har været den anden kvinde, elskerinden, den forbudte lyst, hende, der skal gemmes væk og holdes hemmeligt, hende, der lister ud af døren kl. 5 om morgenen, mens manden brødbetynget ringer til kæresten for at fortælle, at han elsker hende – så giver det altså lidt ridser i selvværdet. Jeg må i hvert fald erkende, at det, jeg opfattede som en leg, hvor jeg var ovenpå, i virkeligheden fik mig til at føle mig som et lille bitte menneske. For hvem bliver egentlig kærester med elskerinde (bevares, det skete faktisk for mig – ind til han gik tilbage til kæresten igen…). Og så står man der med håret i postkassen og er endnu en gang hende, mændene gerne vil knalde, men som de ikke tager med hjem til forældrene. Det er sgu ikke nogen rar følelse.

 Når man af flere omgange og i lange perioder har været den anden kvinde, elskerinden, den forbudte lyst, hende, der skal gemmes væk og holdes hemmeligt, hende, der lister ud af døren kl. 5 om morgenen, mens manden brødbetynget ringer til kæresten for at fortælle, at han elsker hende – så giver det altså lidt ridser i selvværdet.

Jeg ved selvfølgelig godt, at det ikke står skrevet i min pande med sprittusch – og at nye herrebekendtskaber ikke kender min fortid, medmindre jeg selv gør dem opmærksomme på den. Men følelsen sidder jo stadig i kroppen og hovedet og hjertet. Og når man har været vant til at gå på kompromis med sine egne ønsker og drømme for at få bekræftelse og sex – så glemmer man, at man gerne må stille krav til mænd. Og når man har bandet andre menneskers parforhold til helvede og tilbage igen, så holder man op med at tro på selve institutionen. I hvert fald på, at man selv hører til i den.

Jeg havde en gang en (kvindelig) kollega, der stolt proklamerede, at hun aldrig havde mødt en optaget mand, som hun ikke kunne forføre. Godt for dig, søster lystig, men hvad får du egentlig ud af det? Han tager jo stadig hjem til kæresten bagefter. Og så kan du godt bilde dig ind, at du er ligeglad, for du ville jo ikke have ham alligevel. Men stop lige op og tænk dig om. For du gør dig selv den største bjørnetjeneste. Ved at bevise det, beviser du jo samtidig, at ingen mænd, er til at stole på.

Heldigvis er der faktisk mænd, der er til at stole på. Håber jeg da. For det er jeg – og alle andre – jo nødt til at tro på. Ellers er det hele lige meget. Og der er desuden også kvinder, der er utro. Jeg er ikke ude i et kønspolitisk projekt lige her. Det jeg blot vil sige er – pas på med det der utroskab. Det giver ar på sjælen. Og de er lang tid om at heles. Jeg har i hvert fald stadig gener med mine. Men jeg arbejder på det. Prøver at genfinde min tro på parforholdet – og ikke mindst på, at jeg kan have et og fortjener det. For nu må det vel snart være min tur. Også selvom jeg har været en klam møgkusse tidligere i livet. Lige i det her tilfælde håber og tror jeg på syndsforladelse.


  • 0

Kvindehadelisten

Category:ældstekussen,kussevåben,Kvindehad,selvindsigt,utroskab

Dagens liste startede lidt i sjov som en pendant til de berygtede mandehadelister, vi tidligere har postet. Men undertegnede opdagede hurtigt, at langt de fleste punkter på listen, lever jeg selv op til. Og hvad gør man så? Er man blevet det, man hader, eller hader man det, man er blevet? Jeg prøver at holde fast i stoltheden og har besluttet mig for, at selvindsigt og kvindehad godt kan gå hånd i hånd. Og så længe jeg indrømmer mine egne fejl, så må jeg godt pege fingre af andres bagefter…ik’? Jo da. Så derfor, et styks kvindehadeliste, i uprioriteret rækkefølge, med et fingerpeg per selvindsigt.

1.Kvinder, der tager andre kvinders mænd!

Ja hej, jeg hedder ældsten, og jeg har været den anden kvinde. Mere end en gang. Både af kærlighed og lyst. Og jeg er ikke stolt af det. Har ej heller intentioner om at skulle være det igen.  I krig og kærlighed gælder alle kneb – men det er måske lige at gå over stregen at gå i krig med sin kusse som eneste våben. Det er ikke den, han forlader kæresten for, og hvis det var, så fortjener både du og kæresten bedre.

2. Kvinder, der læser deres kærestes sms’er. 

Det skal stoppe nu! Lige nu! Det er muligt, det er din usikkerhed, der taler sit tydelige sprog her, men privatliv er privatliv – uanset om du stoler på ham eller ej.

3. Kvinder, der sladrer om andre kvinder. 

Her burde selvindsigten blinke alarmerende rødt hos alle kvinder. Og prøv ikke at bilde dig selv og andre ind, at det er løgn. Det kan selvfølgelig gradbøjes, men det er der, og det er et af vores værste karaktertræk.

4. Kvinder, der forbyder deres kærester at have veninder. 

Som kvinde med mange mandlige venner er jeg godt træt af at være forbudt og farlig af den simple grund, at jeg har en kusse (og bryster større end gennemsnittet). Der er mulighed for, at du har din mands veninder at takke for hans forståelse for kvinder. Og hans mor selvfølgelig. Glem aldrig hans mor.

5. Usikre kvinder. 

Selvindsigtens ansigt er grimt og rynket her. Jeg ved rationelt godt, at der er tusinde helt fair grunde til, at du ikke svarer på min sms med det samme, at du ikke har tid til en lang telefonsamtale, lige når jeg har det, eller at du rykker vores aftale. Men der skal kun én mand til at ødelægge det for alle jer andre, og ja, ham har jeg altså allerede mødt – og jeg tager mig selv i at blive tøsepigefornærmet og småmobset eller drønusikker på tidspunkter, hvor der ikke er grund til det. Sooorryy ok!!

6.Kvinder, der bebrejder den anden kvinde og ikke kæresten for utroskaben.

Bevares, had hende, hun er medskyldig, men det er sgu ikke hende, der har bedraget dig, søde skat. Medmindre det selvfølgelig er din veninde, så bebrejder du alt, hvad du overhovedet kan – dem begge to! (Hører du til dem, der måtte tilgive og arbejde videre med forholdet – så ignorer punkt 6. Så er du berettiget til at kanalisere din vrede i den retning – ellers når du aldrig frem til en tilgivelse).

7. Kvinder, der mener de ved, hvordan andre kvinder bør opføre sig.

Hader dem, og hader selv at være en. Og så taler vi ikke mere om det!!

8.Kvinder, der er utro.

Ret skal være ret: Hvis mændene ikke må, så må kvinderne sgu heller ikke. Hvis du har så meget brug for sex med andre – så bliv single. Her må man knalde alle dem, man vil. Fedt ik’?

9. Kvinder, der fuldstændig som katolikken forventer tilgivelse efter bekendelse af sine synder.

Bom bom, yep that’s me.

10. Kvinder uden selvindsigt og selvironi.

Er der noget ekstra kvindehad i posen? Kvinder, der ikke drikker øl fordi, det feder? Kvinder, der tvinger kæresten til at se “PS. I love you”, men nægter at se Transformers med ham en anden dag? Kvinder, der ikke gider hans venner, men kræver, at han elsker hendes? Kvinder, der kan alt det, jeg ikke kan?

For god ordens skyld slutter jeg af med at henvise til punkt 7 en ekstra gang – lige efter, du har kigget på punkt 10 igen.


Arkiver

Kategorier